En pludselig indskydelse – er det intuition

Jeg ved ikke, om alle er enige i overskriften.
 
Dog ved jeg, at det er den måde, som jeg modtager en eller anden form for information, når jeg tankemæssigt stiller et spørgsmål.
 
Så for mig er det intuition at turde stole på det modtagne.
 
For mig er der flere former for beskeder, som jeg modtager via intuition. De forskellige måder afhænger af, hvad jeg gør, når jeg tankemæssigt spørger.
 
Jeg kan via eksempler bedst beskrive de forskellige måder.
 
På et tidspunkt for godt et par år siden spurgte jeg en person, om jeg måtte prøve at stille tankemæssige spørgsmål, hvis jeg fik en ring eller et andet smykke i mine hænder.
 
Jeg sad med lukkede øjne, da en ring blev lagt i en hånd. Jeg lukkede min hånd, uden af se på ringen og heller ikke at føle nærmere på den.
 
Jeg åbnede først min hånd igen efter cirka en time, og kunne derved se, hvilken ring, jeg havde holdt i den lukkede hånd.
 
Jeg kendte personen godt, men vidste ikke, hvilken ring jeg havde i min hånd.
 
For to år siden stillede jeg ikke meget aktive spørgsmål, som jeg gør i dag, men prøvede at “se”, om jeg kunne “se” noget.
 
Tankemæssigt spurgte jeg, om jeg via den ring kunne modtage oplysninger om personen bag ringen.
 
Det kan nogle gange være lidt svært at se noget med lukkede øjne, da det er helt mørkt – eller næsten, for jeg søger efter lyse områder i det mørke.
 
Gennem en time fortalte jeg, hvad jeg så. Det var som en stumfilm. Ingen lyde overhovedet. I slowmotion bevægede jeg mig gennem forskellige landskaber og lokaler. Jeg kunne ikke se mig selv, og heller ikke andre mennesker.
 
Det undrede mig, at jeg ikke mødte liv på nogen måde, og stort set ingen farver. Jeg havde svært ved at se en sammenhæng til den person, hvis ring jeg havde i min hånd, men fortsatte med “vandringen” i det uvisse.
 
Jeg valgte, i hvilken retning jeg skulle, men vidste ikke, hvad jeg fulgte, og heller ikke, hvad jeg ville se.
 
Jeg vidste derfor heller ikke, hvilken betydning billederne/ landskaberne og lokalerne havde, men fortalte det så detaljeret, som jeg kunne.
 
Jeg stillede enkelte spørgsmål, men fik ingen svar eller ord på anden måde, men et lys blev eksempelvis tændt, så jeg kunne se, hvad der var i et depotrum med brugte møbler .
 
Til sidst spurgte jeg tankemæssigt, om jeg skulle fortælle mere om ringen.
 
Jeg modtog ikke et svar, men jeg så et gammelt gravsted. Jeg kunne ikke læse ordene på gravstenen.
 
Bagsiden af gravstenen var helt anderledes – meget lys og flot. Her stod slet ingen ord på stenen, og foran stenen var der anlagt et lille fint bed med flotte og meget lyse små sten, som dannede et meget flot mønster.
 
Så stoppede jeg søgningen efter beskrivelser om ringens ejer, og åbnede derefter mine øjne.
 
Overraskelsen var meget stor for mig, da jeg åbnede min hånd, for den ring havde jeg set før.
 
Ringen havde gennem en del år været ejet og båret af en person, som var død for flere år før, men var blevet overdraget til den nuværende ejer og bærer af ringen.
 
Så gav stumfilmen mening, og forklarede, hvorfor der slet ikke forekom liv i, hvad jeg så og beskrev. Også at beskrivelsen sluttede med et gravsted. Samtidig også, at de fine lyse sten var som et ubeskrevet blad i ringens historie.
 
Denne beskrivelse viser, at jeg tankemæssigt kan stille spørgsmål, men jeg har ingen indflydelse på, hvad jeg får af information.
 
Jeg kendte ikke til, hvilken ring jeg havde i min hånd, og vidste derfor ikke, om beskrivelserne af, hvad jeg fortalte skulle tolkes, og heller ikke i hvilken retning.
 
Det eneste, som jeg kan gøre, er at stille spørgsmål, og så helt neutralt fortælle historien videre.
 
Om det, som i dette tilfælde, er som en film og billeder, eller det er ord eller fornemmelser for ord, afgør jeg ikke.
 
Jeg kan dog konstatere, at stiller jeg konkrete spørgsmål om en person, og ud fra, hvad en person ønsker svar på, så får jeg informationerne som ord og sætninger. Meget ofte med en lille film, hvor jeg kan se og høre personen fortælle mig svaret på mine spørgsmål. Andre gange er det en helt anden person, som fortæller mig svarene, men på samme måde.
 
Hvis jeg stiller tankemæssige spørgsmål om, hvorfor vi som mennesker har problemer med os selv, og måske i forhold til andre mennesker, så ser jeg hverken billeder eller lyd, men mere fornemmelser for svar.
 
De tankemæssige spørgsmål kunne jeg måske have skrevet ned på forhånd, og derved lave et mere systematisk interview.
 
Det er sådan, jeg gør i mit arbejde, og derved kan jeg afdække et helt område af faglige problemer.
 
Det fungerer bare ikke, når jeg søger efter intuitive svar, for inden jeg har tænkt et spørgsmål helt færdigt, begynder jeg at få svaret på spørgsmålet.
 
Jeg er derfor nødt til at skrive både spørgsmål og svar ned på et stykke papir, og uden planlægning af, om jeg får stillet alle relevante spørgsmål.
 
Det kan godt give lidt problemer, da jeg skriver med helt lukkede øjne, og derved kan jeg nemt komme til at skrive oveni noget, som tidligere er skrevet.
 
Det fungerer bedst for mig at holde mine øjne helt lukkede, når jeg stiller spørgsmål og modtager svar. Derved bliver jeg ikke distraheret af, hvad jeg kan se omkring mig.
 
Ved den sidste metode med at stille spørgsmål på menneskelige problemområder, så danner spørgsmål og svar en form for samtale. Fuldstændig, som der ville være mellem to mennesker.
 
Jeg har nogle gange problemer med de modtagne fornemmelser på ord og sætninger, for jeg ved ikke, hvad ordene skal danne af mening. Jeg er derfor nødt til at skrive det hele ned, ord for ord.
 
Når jeg gentager de sidst modtagne ord, og spørger om fortsættelsen på sætningen, så kommer der flere ord. Til sidst danner ordene en hel sætning og en mening. Ofte ser jeg det først, når jeg skal renskrive ordene.
 
En modtaget sætning kan være formet på en helt anderledes måde, end jeg selv ville skrive den.
 
Det sker, at jeg modtager fornemmelsen for et ord, som jeg slet ikke anvender, men måske nok har hørt på et tidspunkt. Jeg søger derfor efterfølgende på nettet, hvis jeg ikke er helt sikker på betydningen af ordet.
 
Og så tilbage til overskriften:
 
• En pludselig indskydelse – er det intuition?
 
Ved at være helt opmærksom på, hvad jeg ser og modtager, og i hvilken form, så er jeg nødt til at tillægge alt en betydning.
 
Om jeg selv forstår det, betyder ikke så meget, hvis jeg stiller spørgsmål for et andet menneske. Vedkommende ved meget bedre, om mine modtagne ord giver mening for dem, og hvordan.
 
Jeg kan derfor kun opfordre dig til, når du modtager en pludselig indskydelse om et eller andet, at du tillægger det stor betydning.
 
Det er muligt, at du ikke i din dagligdag er opmærksom på de intuitive vinkler, men prøv at være det.
 
Bliver du opmærksom på en pludselig indskydelse, som kommer lidt bag på dig, så prøv tankemæssigt at spørge ind til dit dilemma.
 
Du skal ikke stille lange og knudrede spørgsmål, men stil helt simple spørgsmål, og lad være med at håbe på det “ønskede” svar.
 
Når jeg stiller spørgsmål, så har jeg ikke et ønske om et bestemt svar. Jeg stiller neutrale spørgsmål og søger neutrale svar.
 
Hvis det på den måde kan lykkes dig at kommunikere intuitivt, så vil det kunne hjælpe dig til at forstå dig selv bedre.
 
Også at blive bedre til at træffe beslutninger, som du ikke bagefter fortryder.

At have et mål eller være rodløs

En enkelt tanke hos mig satte for et øjeblik gang i intuitive ord. De modtagne ord kom, før jeg havde tænkt tanken færdig, og om tanken gav nogen mening.
 
Flere gange havde jeg svært ved at vide, hvad ordene ville danne af færdige sætninger og dermed mening, men jeg fortsatte med at skrive ordene ned, som de kom.
 
Det blev til følgende “samtale”:
 
Er det godt at have et mål med sit liv?
 
Ja, hvis der ikke er et sigte, vil tilværelsen udvikle sig i tilfældige retninger, og ikke til dit eget bedste.
 
Du vil føle, at du har et flakkende liv, og er rodløs.
 
Ingen føler sig tilfreds med uvished.
 
Det er vigtigt at skabe et fundament, hvorfra alt udgår.
 
Livet vokser ud fra fundamentet og skaber dit liv / fuldendte liv, som det skal være.
 
Ikke som du finder er nødvendigt, men som det er nødvendigt for, at du bliver et helt menneske.
 
Ingen går glat gennem livet uden modgang, og det er det, som skaber den, du er og bliver.
 
Uvished i livet skaber / danner grobund for mistrivsel og derved kommer du ind i en dårlig cirkel, som tiltrækker flere dårlige påvirkninger og endnu mere mistrivsel.
 
Hvordan ved jeg, om et fundament er godt eller skidt for trivsel?
 
Ved at se på de forskellige blomster, som du kan plukke – altså glæder ved selv små handlinger.
 
Følg de små handlinger og forstå den store sammenhæng.
 
Ved at forstå retningen for de gode handlinger, så dannes endnu mere fundament for yderligere vækst og glæde.
 
Hæft dig ved din vækst, og dermed den samlede “plan” for dit liv.
 
At overvinde modgang giver ekstra styrke til at fortsætte udviklingen af din livsproces.
 
Den udvikler sig gennem hele dit liv, og glæd dig over det, for så er det et tegn på, at du er på rette vej, og ikke går i stå.
 
Vækst er lig med livsglæde.
 
Kan modstanden i løbet af livet ikke være så hård, at livsglæden tabes?
 
Jo, for en periode.
 
Det er op til dig, om du ønsker gnisten tabt i længere tid.
 
Du har / kan have overblikket over din livsproces.
 
Hvis du vil, så er det muligt at komme tilbage på sporet, men det kræver, at du fanger gejst og gnist igen på områder, der kan sætte processen i gang igen.
 
Vær derfor opmærksom på, om du er kørt væk fra livets store vej, og ind på et sidespor.
 
Du kan altid komme tilbage, hvis du vil.
 
Altså er det godt at have et mål i sit liv?
 
Ja, hvis man vil sit eget bedste.

Kan man heale sig selv

Ja, hvis man tror på det.
 
Dette var et spørgsmål og et svar, som jeg tankemæssigt stillede og fik som svar via intuition.
 
Baggrunden er, at jeg gennem en del år har haft tinnitus inde i mine ører. Det er en blanding af flere susende lyde og hyletoner.
 
Gennem flere år troede jeg, at jeg kunne høre en brummende lyd fra en pumpe et eller andet sted i området, hvor jeg bor.
 
Nu har jeg bemærket, at den brummende lyd svinger lidt, og i takt med min egen puls.
 
Derfor kan jeg vist konstatere, at den brummende lyd ikke kommer udefra, men inde i mit eget hoved sammen med de andre lyde.
 
Tinnitus bliver skabt af nogle urolige nerveceller i hjernen.
 
Der forskes i behandlingen mod tinnitus, og det sker ved, at et apparat sender svage elektriske impulser mod de forstyrrede nerveceller.
 
Min tinnitus har været stigende i de senere år, og fylder ret meget lige nu.
 
Jeg har derfor flere gange tænkt på, om jeg selv ville kunne gøre noget for at reducere lydene inde i mine ører.
 
Jeg er hverken læge eller forsker på området, men vil derfor prøve at finde et svar via intuition.
 
Fortsættelsen af min tankemæssige spørgsmål og de modtagne svar, har jeg lige skrevet ned på papir for få minutter siden, og de er følgende:
 
• Skal man tro på det, hvis man vil heale sig selv?
 
• Ja, hvis der skal ske en ændring.
 
• Hvordan virker det?
 
• Ved at foretage et skifte i sit liv på et eller flere punkter, så ændres omgivelserne for en selv. Derved ændres også det indre i en selv.
 
• Hvordan ved man, hvor der skal ske ændringer?
 
• Ved at følge de signaler, hvor man selv tror, der er ubalance. På den måde sættes en proces i gang.
 
• Vil jeg kunne stoppe min tinnitus?
 
• Ja, ved at være åben og ærlig for, hvad du ikke ønsker at høre. Du hører ikke helt dit hjerte og er gået på kompromis.
 
• Hvordan kan jeg så nu gøre noget, når jeg har ret meget tinnitus?
 
• Ved at foretage et radikalt skifte i dit liv.
 
• Du kan stoppe med at gå efter solen, og i stedet gå efter lyset.
 
• Solen er alt for kraftfuld og skadelig. Lyset er ikke skarpt, men oplysende.
 
• Hvad er “solen” i mit liv?
 
• Dit hektiske liv med alt for mange opgaver samtidig.
 
• Du ved, at solen er skadelig, men passer ikke godt nok på. Sæt tempoet ned og vær opsøgende efter lyset og livet i stedet.
 
• Livet er en gave, og det er den, som du skal søge.
 
• Kan det lykkedes at undgå det skadelige i solen?
 
• Ja, hvis du vil.
 
• Skal jeg spørge om mere?
 
• Ja, om det vil hjælpe at reducere indsatsen (mængden af opgaver).
 
• Vil det kunne hjælpe at reducere indsatsen?
 
• Ja, meget tydeligt og mærkbart for alle. Andre vil også kunne bemærke din stigende ro og afslappethed.
 
• Samtidig vil din øresusen aftage.
 
Med de modtagne svar bliver jeg vist nødt til at se nærmere på min livsførelse.
 
Der har i perioder, og især lige nu, været fyldt ret meget ind i min dagligdag. Der er i perioder flere ret hårde deadlines på mit arbejde, som også medfører arbejde i weekender og om aftenen.
 
Ved hjælp af intuition, så har jeg modtaget svar, som jeg vil kunne arbejde videre på.
 
Kan jeg på den måde få hjælp om mit liv, så vil andre også kunne få hjælp om deres liv og forskellige udfordringer.

Samvittighed – er det en styrke

Ordet “samvittighed” har jeg kendt til i mange år.
 
Begrebet har tidligere været et problem for mig, da jeg havde svært ved at finde min egen mening om meget, og især at udtrykke det for andre.
 
Ved at stille bevidste tankemæssige spørgsmål inde i mig selv, fik jeg følgende intuitive svar.
 
Begge dele skrev jeg ned på papir, mens jeg i stilhed sad med lukkede øjne og var opmærksom på hvilke indtryk, som jeg måtte få.
 
Denne gang var det fornemmelser for ord og sætninger.
 
“Samtalen” blev følgende:
 
Er det godt for mig at have en samvittighed?
 
Ja, hvis du tror, at det kan gøre dig glad.
 
Hvordan hjælper min samvittighed mig?
 
Med at passe på dig.
 
Hvordan det?
 
Ved at sikre, at du ikke gør noget, som du vil fortryde.
 
Hvordan gør samvittigheden det?
 
Ved at stoppe dig i at gøre noget, som du fortryder.
 
Gør det mig glad?
 
Ja, for så oplever du, at du lever og har følelser for andre mennesker. Det er en styrke for dig. At skade andre, gør dig ikke glad.
 
Gør eller siger vi noget af hensyn til andre?
 
Ja, det er så nemt at gøre noget forkert, hvis man ikke følger sit eget hjerte. At følge andres hjerne medfører ikke altid noget godt.
 
Er det ikke et problem med en samvittighed?
 
Jo, hvis man er usikker på sig selv, og ikke ved, hvad man kan eller skal gøre.
 
Kommer man så ikke nemt til at fortryde sine forkerte valg?
 
Jo, men så er skaden sket.
 
Kan det så ikke gøres godt igen?
 
Jo måske, men ikke altid.
 
Hvis skaden kan gøres godt igen, så bliver det kun godt, hvis man tør se sine fejl i øjnene og indrømme det for dem, man skader. Og siger det højt og tydeligt.
 
Samvittighed er en balance hvor der skal overvejes, om noget er godt eller skidt.
 
Altså må man vokse med opgaven og finde ind til en selv, og så finde den indre ærlighed i sig selv.
 
Altså en uselvisk ærlighed, som gavner andre.

Vigtigheden af følelser

Ved tankemæssige spørgsmål opstod en intuitiv “samtale” for et øjeblik siden.
 
Papir og kuglepen var foran mig, og ingen forstyrrende lyde. Med lukkede øjne stillede jeg spørgsmål, som jeg skrev ned sammen med svarene.
 
Ofte fik jeg opfattelsen af svaret i form af ord og sætninger, allerede før jeg havde tænkt spørgsmålet helt færdigt. Det var nogle gange nødvendigt at gentage spørgsmålet, for at få alle ordene med.
 
“Samtalen” var følgende:
 
Hvorfor er det så svært at vise følelser?
 
Fordi ingen ønsker at være til grin. Vi skal passe på os selv.
 
Hvornår kan man vise sine følelser?
 
Det kan man, når betingelserne er tilstede. Trygge rammer uden risiko for overgreb fra personer, der ønsker at skade en.
 
Har det betydning, om man viser følelser?
 
Ja, for en selv og sit eget selvværd.
 
Hvordan det?
 
Ved at vise dem (følelserne), så viser du, at du har tillid til dig selv, og dermed en indre styrke. Derved forøges den indre styrke.
 
Bør vi ikke være ligeglade med, hvad andre mener?
 
Jo, hvis man kan det.
 
Hvordan skabes indre glæde?
 
Ved at have fokus på en selv, og derved få rettet de ubalancer, som optræder i forskellige situationer.
 
Giver øget indre glæde ikke mulighed for at vise følelser?
 
Jo, men pas alligevel på, for hvis modtagerne ikke er kendt, da de kan påvirke følelserne negativt (dårlig reaktion fra modtageren).
 
Behøver man at fortælle om sine følelser?
 
Nej, for det kan alligevel ses af omgivelserne.
 
Hvordan det?
 
Ved tunge og triste følelser vil kropssproget, og reaktioner i forhold til omgivelser, vise det ved en lukkethed.
 
Omvendt vil en indre glæde afspejle sig i smil og glædelige udtryk, også uden sagte ord.
 
Er det så nødvendigt at sige noget om sine følelser?
 
Jo, hvis du gerne vil dele og glæde andre mennesker, som måske har behov for en opmuntring.
 
En positiv følelse kan eksempelvis være over et andet menneske, og her vil sagte ord opmuntre den pågældende.
 
Er der mere, som jeg skal sige?
 
Ja, at indre glæde altid kan/skal ud, da ingen kan fastholde humøret hos sig selv, hvis ingen berøring med andre og dermed følelsesvisninger.

Åbenhed og ærlighed åbner veje

Er du en optimist eller er du en pessimist?
 
Jeg kunne også spørge, om du er tilgivende, eller er du det modsatte?
 
Nogle gange får jeg opfattelsen af, at “alle de andre er dumme og håbløse”.
 
Ikke når jeg lytter til mine egne ord og tanker, men når jeg hører på nogle menneskers ord. Jeg kunne også have anvendt meget stærkere ord, men det undlader jeg.
 
Hvis det hele krydres med en blanding af forståelse og misforståelse af det sagte og usagte, så kan det gå helt galt med relationerne mellem mennesker.
 
Hvis jeg læser og lytter til, hvad der skrives i medierne, men også mellem mennesker, så kniber det en del med accept og forståelse mellem mennesker.
 
Ord bliver opfattet og fortolket, og ikke nødvendigvis korrekt. Tilsættes dette samtidig en generalisering og mistro, så bliver en fjer meget hurtigt til fem høns.
 
At ændre en negativ spiral til et realistisk niveau, og også det korrekte niveau, kræver meget store ressourcer.
 
Negative undertoner kan ikke bare ændres til positive tankesæt.
 
Måske er det mere grundlæggende elementer, som er problemet, for at ændre en pessimist til en optimist er vel lige så svært som at ændre blodtype.
 
Jeg tror, at vi ved åbenhed og ærlighed åbner veje for en mere nuanceret opfattelse af vores dagligdag, men reelt også vores samfund og måske hele verden.
 
Jeg har svært ved at se det gavnlige i at være uærlig og ikke at være åben om de forhold, som angår os.
 
Jeg vil opfordre til, at du og vi alle bremser for de negative og ikke altid helt objektive ord, som siges og skrives.
 
Vi kan gøre det ved ikke at bifalde det udtalte, men vi kan også blande os aktivt i debatten og få justeret det usande og misforståelserne ud af sammenkoget af det udtalte.
 
Jeg er godt klar over, at blander jeg mig i andres ikke helt korrekte fortolkning, så skaber der ikke nødvendigvis venskaber.
 
For mig må det så være prisen, for jeg ønsker ikke at deltage i usande og fejlfortolkede samtaler, uden at jeg siger min åbne mening om misforståelserne.
 
Vi er lige begyndt på et nyt år, og dermed er vi begyndt på en helt ny blank kalender.
 
Jeg vil ønske, at alle de gamle gnidninger forbliver i de gamle kalendere. Året 2018 er helt ren og kalenderen er ikke blevet overmalet med negative ord.
 
Jeg håber derfor, at vi med åbenhed og ærlighed går gennem året, og helt uden at skele til skriverierne i de gamle kalendere.
 
Uanset, hvad der tidligere er skrevet og sagt, så er det et valg, som du træffer, om kun se fremad.
 
Dermed bliver der også åbnet op for positive muligheder og oplevelser.

Betydningen af indre glæde

Det er formentlig ikke noget, som de fleste af os tænker særligt meget på i dagligdagen.
 
Derfor kan det også være lidt vanskeligt at sætte ord på, hvad indre glæde er.
 
Igen i denne uge har jeg oplevet forskellige situationer, hvor jeg bliver berørt af ord mellem mig og andre mennesker. Det uanset, om der var i skrift eller tale.
 
Følelsen af indre glæde ramte mig, da jeg efterfølgende reflekterede over, hvad der reelt skete, da ordene og måske også blikke og kropssprog blev udvekslet.
 
Først da mærker jeg betydningen af det sagte og det formidlede budskab.
 
Om at turde sige og gøre noget, har tidligere været et problem for mig.
 
Derfor kender jeg følelsen, hvis jeg ikke kunne finde mod til at sige, hvad jeg gerne ville.
 
Hvis jeg ikke skal gå på kompromis med mig selv, så er jeg nødt til at være ærlig overfor mig selv, og så få formidlet det budskab, som jeg ønsker , og finder er det rigtige.
 
Når formidlingen er sket på en fin og konstruktiv måde, så føles det som en lettelse, men samtidig også en indre styrke i mig selv. En, som jeg ikke havde tidligere i alle situationer, men kan mobilisere i dag.
 
Forståelsen af den styrke bunder nok i, at jeg i dag forstår den tidligere smerte i mig selv, og ikke ønsker at have den mere.
 
For mig er det et spørgsmål om at “spille med åbne kort”.
 
Faktisk er det også, hvad jeg anvender i mit daglige arbejde i SKAT, når jeg sidder overfor selskaber og deres rådgivere.
 
Ved løbende under sagsforløbet, som kan strække sig over halve og hele år, at være helt ærlig, og oplyse om, hvordan jeg opfatter deres sag.
 
Derved vil der meget ofte opstå en fælles forståelse for de argumenter, som taler for eller imod deres og vores holdning.
 
Tilsvarende vil der blandt almindelige mennesker kunne undgås konflikt og misforståelser, hvis der tilsvarende kommunikeres ærligt og i en positiv stemning.
 
Det modsatte gavner ingen.
 
Det er måske ikke i forbindelse med mit arbejde, at der skabes en stor indre glæde hos mig, men der opstår alligevel situationer, hvor samtaler og forståelsen for hinanden går op i en højere enhed.
 
Flere gange har der med især et bestemt selskab været situationer, hvor jeg blev i tvivl om, vi virkelig “sad på hver sin side af bordet”.
 
Rollerne virkede som om, de nogle gange var byttet om. Altså at vi som myndighed forsvarede selskabets handlinger, og de gjorde det modsatte i forhold til, hvad vi som myndighed burde gøre.
 
For mig opstår den indre glæde også ved vanskelige samtaler med andre mennesker, hvor de følelsesmæssige er trængte.
 
Når der ved sådanne samtaler kan skabes en fortrolighed, og igen ved en helt åben og ærlig samtale, så sker der igen noget i løbet af samtalen.
 
Det kan ses på øjenkontakten, udtrykket i ansigtet og kropssproget, at samtalen gør ondt, men samtidig også, at det letter at tale om det svære.
 
Jeg kan ikke have sådanne samtaler, uden samtidig at åbne mig helt op om mig selv og mine oplevelser.
 
For mig er det en del af den ærlige samtale, som jeg kan have med andre mennesker. Og måske især med mennesker, som virkeligt føler sig følelsesmæssigt pressede.
 
Ved sådanne samtaler, hvor der hos de involverede parter kan mærkes, at vi føler os helt tætte og virkelig forstår hinanden, så opstår en helt særlig energi i lokalet.
 
Den følelse giver mig en ekstra stor indre glæde, når jeg kan mærke, at jeg ved samtalen kan skabe en glæde hos et andet menneske under pres.
 
Måske skyldes det igen, at jeg selv i forskellige situationer og perioder har følt mig følelsesmæssigt presset, og derfor værdsætter det ekstra meget, hvis jeg kan hjælpe andre mennesker i deres situation.

Bagklogskabens ulidelige lethed

Livet leves med beslutninger, som vi løbende træffer.
 
Sådan vil det altid være.
 
Bagkloge personer, og dem er der en del af, som ofte og uden opfordring, har kommentarer om, hvad man skulle have gjort i stedet.
 
Alle beslutninger bliver i øjeblikket truffet af de involverede parter, og ud fra hvad de finder er bedst.
 
Det kan ikke ændres bagefter, for tiden kan ikke spoles tilbage.
 
Derfor er jeg ikke tilhænger af alt for bagkloge personer.
 
Den type af mennesker giver slet ikke øget selvtillid hos personer, der ikke er alt for selvsikker. Nærmest det modsatte.
 
Mit møde med bagkloge og bedrevidende mennesker har gennem mit liv påvirket mig meget.
 
I de første mange år følte jeg, at en del af mine egne beslutninger blev undergravet og nedgjort af mennesker, som åbenbart havde en indsigt, som langt oversteg min.
 
Hvis man er usikker på sig selv, som jeg var, så gavner det slet ikke selvtilliden at blive belært af bedrevidende mennesker.
 
Derfor tav jeg, når jeg var i nærheden af sådanne “meget kloge” mennesker, og udtalte ikke min mening om noget. Jeg følte ikke, at jeg ville kunne udtale mig om noget, som jeg mente var korrekt.
 
Når jeg i dag møder “meget kloge” og bedrevidende mennesker, så reagerer jeg måske en anelse aggressivt, da jeg ikke vil sættes på plads af ubegavede mennesker.
 
Set fra min side er bedrevidende mennesker ubegavede, da de alene har ret til at udtale sig om deres egne forhold.
 
De kender ikke til mine forhold, og hvorfor jeg træffer de slutninger, som jeg gør.
 
Jeg traf jo netop beslutningerne ud fra de muligheder, som jeg så på det tidspunkt, og dermed det bedste udgangspunkt for mit valg.
 
Om jeg på et senere tidspunkt ser mit beslutningsgrundlag anderledes, angår alene mig selv, og dermed min egen erfaring om fremtidige beslutninger.
 
For mig er det meget væsentligt, at vi som mennesker respekterer de valg, som andre træffer om dem selv og deres eget liv.
 
Jeg er derfor heller ikke tilhænger af beslutninger, som andre mennesker træffer, og hvor det har stor negativ betydning for mig og mit liv.
 
Hvis jeg føler mig “trådt over tæerne”, så reagerer jeg, hvis jeg har mulighed for det, og det giver mening.
 
For mig har livsprocessen gået fra at bøje nakken og tage i mod belæringer til det modsatte.
 
Dermed at jeg i dag ikke bøjer nakken for bedrevidende og bagkloge mennesker, men beder dem om at passe dem selv, og ikke at blande sig i mit liv og mine beslutninger.
 
Opfordringen med dette indlæg er at se bort fra “meget kloge” og bedrevidende mennesker, og hold fast i dine valg, som du har truffet på det grundlag, som du fandt relevant.

Om at være opmærksom på glæde og taknemmelighed

Er du det?

Er du opmærksom på, om andre mennesker føler og viser glæde og taknemmelighed?

Hvad så med dig selv, er du opmærksom på, hvad du selv føler?

Er du bevidst, om dine følelser primært er positive og taknemmelige, eller er det stik modsatte følelser?

Er du en person, som bevidst eller ubevidst spreder glæde blandt andre mennesker, og besvarer du andres uddelte glæde?

Det er muligt, at jeg er særligt tyndhudet, men jeg bliver noget påvirket af, hvad jeg ser og hører.

Det giver mig slet ikke glæde, når jeg oplever manglende menneskeforståelse og -hensyn.

Ved at bladre lidt i de forskellige netaviser, eller i de andre medier, så bliver der igen og igen vist, hvor lidt menneskekærlighed, der er mange steder.

Jeg har det dårligt med, at der ikke bliver udvist større forståelse for andre mennesker.

Det sker rigtig mange steder, og ikke kun mellem almindelige mennesker.

Det sker også overfor medarbejdere i virksomheder og i det offentlige, men også overfor borgere i dette samfund.

Der er i medierne gentagne eksempler på, at de enkelte mennesker kommer i klemme af beslutninger, som bliver truffet af andre, og helt uden medmenneskelige følelser.

Det virker som om, meget bliver styret ud fra kolde og økonomiske hensyn, og også ud af en selvcentreret vinkel.

Uanset hvor jeg er, så er jeg opmærksom på alle de søde smil og ord, som andre uddeler. Det er så smittende, at jeg automatisk reagerer på det på samme måde, og derved bliver der en glædelig oplevelse for de involverede personer.

Når der opstår en situation, hvor jeg finder lyst til at uddele smil eller søde ord, så gør jeg det, og det er helt underordnet, om det er mennesker, som jeg tidligere har mødt eller ej.

For mig er det vildt berigende at kunne gøre andre mennesker glade, og dermed opnå en dejlig stemning.

At jeg oplever de negative sider hos andre mennesker, må ikke ødelægge min glæde ved at skabe og udbygge glæde med andre mennesker.

Måske derfor er jeg ekstra opmærksom på, at jeg ikke vil trækkes ned af de negative stemninger, men gør endnu mere for at få skabt glæde blandt mennesker i vores samfund.

For mig er glæden det brændstof, som skal til, for at modstå livets udfordringer.

En søgen efter et lykkeligt og harmonisk liv

Hvorfor er det så svært for os at leve et lykkeligt og harmonisk liv?
 
Det kan nogle gange virke som en evig og forgæves søgen efter det uopnåelige.
 
Igen har jeg anvendt intuition, hvor jeg med lukkede øjne stiller spørgsmål, som jeg bestemmer. Jeg har derimod ingen indflydelse på, hvilke fornemmelser og ord jeg får.
 
Jeg skriver spørgsmål og modtagne ord ned på et stykke papir, og her er de:
 
• Hvorfor er det så svært at finde et harmonisk liv?
 
• Fordi det ikke findes. Jo måske i teorien, men det er en evig vandring. Det kan ikke opnås, men det føles som om, det er meget tæt på i øjeblikke.
 
• Alle livets påvirkninger er forhindringer på vejen mod harmoni og lykke.
 
• Opgaven er at kunne løse forhindringerne og at kunne forstå formålet med forhindringerne.
 
• Det er en læring at overvinde forhindringerne, og du bliver stærkere rustet til at klare de fremtidige.
 
• Hvordan virker vrede i forhold til forhindringer?
 
• Som gift for dig, og gavner dig slet ikke. Du skal i stedet tilgive og acceptere. Det vil gavne dig i de fremtidige prøvelser.
 
• Hvorfor opstår prøvelserne?
 
• For at få dig styrket gennem dit liv, og mod en harmonisk og lykkelig tilværelse.
 
• Skal jeg se det som et gode med forhindringer?
 
• Ja, i høj grad, og sæt pris på forhindringerne.
 
• Men det kan næsten virke håbløs?
 
• Ja måske, men gør noget aktivt for at se det gode i udfordringerne.
 
• Hvordan kan jeg se lyset i mørket af prøvelser?
 
• Du ved, hvor lykken er, og søg i den retning.
 
• Hvad kan jeg se efter?
 
• De små næsten ubetydelige tegn. Det er dem, der får dig til at gå i den rigtige retning.
 
• De små tegn er som blomster / stjerner i din kurv.
 
• Hvor kan jeg søge styrke til at gennemgå prøvelserne?
 
• I dig selv. Men også i dine nærmeste.
 
• Hvis jeg føler en vrede, hvordan kan jeg ændre den?
 
• Ved at se hvilke påvirkninger, der har skabt vreden. Du skal have fat i rødderne i de enkelte dele, der udløser vrede.
 
• Først når du har fundet kimen til vreden, så kan du gøre noget ved problemet.
 
• Det skal bearbejdes og der skal ske accept / tilgivelse, hvorefter vreden for den del er væk.
 
• Få ryddet op i grundlaget for vreden. Lær at styre din vrede og forstå, at der er en mening for dig i det, der skaber din vrede.
 
• Kan jeg blive lykkelig?
 
• Det afgør du selv om, hvornår der opstår lykkefølelse.
 
• Du ved det, når du føler lykkefølelsen i kroppen. Du kan ikke undgå at mærke den.
 
• Nærmest som en beruselse. Har du først mærket den, så ved du / har du nøglen til at behandle dine udfordringer på din vej.
 
Efter jeg med en kuglepen havde skrevet ovenstående spørgsmål og svar med lukkede øje, ville jeg skrive det i dette indlæg, men faldt lige over et lille videoklip.
 
Klippet var en tegning med en lang lige streg med tallene fra fødsel ved år 0 til afslutningen på livet ved år 80. Dog angivet af de mellemliggende runde fødselsår (10, 20, 30 osv.).
 
Mellem ca. år 20 og år 65 er der for et menneske et arbejdsliv, og dermed en rigtig stor del af det samlede liv.
 
Årene som barn og ung kan være dejlige og tilsvarende i den anden ende af livet, men hvad så med den mellemliggende periode – altså arbejdslivet. Er det bare noget, der skal overstås?
 
Budskabet i videoklippet var, at det er meget vigtigt, at der i disse arbejdsår er en glæde ved at leve og være lykkelig.
 
Vi har dette ene liv, og så er opgaven for os at få det bedste ud af det.