Om at være eller ikke være noget

Hvis jeg skal beskrive mig selv overfor en person, som ikke kender mig, hvad kan jeg så beskrive.
 
Jeg kan selvfølgelig oplyse, at jeg er en mand, og om min alder, højde og vægt. Jeg kan også beskrive synlige detaljer om, hvordan jeg ser ud, og måske hvorfor.
 
Jeg har også muligheden for at opremse mit CV, som er en forkortelse for et latinsk udtryk “Curriculum Vitae”, og blot betyder “livsforløb”.
 
CV’et vil typisk opsummere min erhvervserfaring, min uddannelse og mine kompetencer .
 
Når jeg ser på, at CV betyder “livsforløb”, og typisk bliver anvendt i forbindelse med jobsøgning, så har jeg noget svært ved at se, at “livsforløb” udelukkende har relationer til det at søge et job.
 
Selvfølgelig er det relevant i forbindelse med en jobsøgning, at en beskrivelse er rettet mod selve jobbet og jobindholdet.
 
For mig betyder “livsforløb” meget mere end en beskrivelse i forbindelse med et job, da jeg er meget mere interesseret i at vide noget om selve mennesket.
 
Hvis jeg retter fokus på mennesket, hvem er jeg så?
 
Jeg kunne også spørge, hvad er jeg, eller er jeg noget?
 
Meget ofte ser vi et menneske i forhold til noget andet.
 
Det kan være, at jeg er et barnebarn, søn, partner, ægtefælle, eller far. Dermed bliver jeg set som en relation til andre mennesker.
 
Men hvis jeg ikke har forældre, der er levende, og heller ikke hverken er gift eller har en partner, hvad er jeg så?
 
Jeg kunne også stille spørgsmålet, hvis jeg heller ikke har børn. Hvad er jeg så?
 
Hvad så uddannelsesmæssigt? Er jeg noget særligt, hvis det er årtier siden, jeg tog en eksamen eller en uddannelse?
 
Hvad så, hvis jeg ikke har et job. Måske fordi jeg er fyret, førtidspensionist, efterlønsmodtager eller pensionist. Er jeg så noget særligt?
 
Hvad så med nære venner, hvis jeg heller ikke har det?
 
Hvad er jeg overhovedet, og har jeg overhovedet ikke noget som helst?
 
Hvad er det, som skaber værdi for et menneske?
 
Er det, at jeg en gang for lang tid siden var noget eller gjorde noget?
 
Er jeg bare intet i dag, hvis jeg ikke er eller har noget?
 
Ens eget selvværd bliver nok ikke bedre af, hvis man tænker alt for meget på, hvad man er eller måske især ikke er og var.
 
Jeg har nogle gange tænkt på, hvordan jeg skulle spørge et andet menneske om, hvem de var.
 
Jeg har selv været på arbejdsmarkedet, fra jeg var helt ung, og dermed i ret mange år. Derfor har det at have et arbejde været det naturlige for mig.
 
Jeg vil nødig fornærme andre mennesker, når jeg spørger ind til, hvem de er. Den risiko er der, hvis jeg ikke ved noget om dem.
 
Jeg spurgte på et tidspunkt en person, hvad hun beskæftigede sig med på sit arbejde. Jeg vidste ikke, at hun på grund af sit helbred havde modtaget førtidspension det meste af sit voksne liv.
 
Da jeg fik det oplyst, ændrede samtalen sig i en helt anden retning, og dermed om selve hendes liv.
 
Som følge heraf har jeg ændret spørgemåde, så jeg nu spørger ind til, hvad andre mennesker beskæftiger sig med i dagligdagen. Derved synliggør jeg ikke det “normale” eller det “unormale”, for det har aldrig været min hensigt.
 
Billedet af mennesker bliver meget ofte set ud fra, hvad de laver. Eksempelvis:
 
• Om de er under uddannelse på et eller andet niveau.
• Om de har et arbejde.
• Om de er arbejdsløse.
• Om de modtager kontanthjælp.
• Om de er gået på efterløn/pension.
 
For mig er det vigtigt at spørge ind til og lytte til det CV (livsforløb), som det enkelte menneske har, og uanset hvor i samfundet mennesket befinder sig.
 
Vi alle sammen en livshistorie, og for mig er det væsentligt mere spændende at høre om, end at jeg for mange år siden bestod en eller anden eksamen.
 
Baggrunden for dette indlæg er, at vi alle er noget særligt, og vi alle har en spændende livshistorie.
 
Det er meget muligt, at mange mennesker slet ikke finder deres egen livshistorie spændende.
 
Jeg vil dog påstå, at der ved en dybere samtale, vil fremkomme en rigtig interessant og tankevækkende livshistorie.
 
Vi skal blot acceptere, at vi alle er noget særligt, og vi alle har en lige så stor værdi, som alle andre mennesker.
 
Også uanset vores relationer eller manglende relationer til andre mennesker, uddannelse, arbejde eller alt muligt andet.

At se sine svagheder og overse sine styrker

Prøv at tænke på, hvordan du ville beskrive dig selv overfor andre mennesker.
 
Ville du anvende ord, som vil gøre andre glade at høre, og dermed en positiv og glad beskrivelse af dig selv?
 
Eller du har måske et andet billede af dig selv, som ikke just er en positiv og glad beskrivelse?
 
Når du beskriver dig selv, vil du så beskrive hvad du kan, eller måske mere, hvad du ikke kan?
 
Hvis du ser dig selv som en svag og utilstrækkelig person, hvor har du fået det billede af?
 
Er det andres beskrivelser af, hvordan de opfatter dig?
 
Overhører du helt, at andre mennesker også beskriver dig med dine styrker?
 
Vil du hver dag i en uge kunne beskrive fem positive ting, som du i dine øjne havde gjort godt?
 
Vil det være meget lettere at beskrive fem ting, som du ikke lykkedes med?
 
Hvis det sidste er tilfældet, har du så overvejet, om du ikke skal have nye “briller”?
 
Dermed om du ikke har tænkt på, at gøre noget meget aktivt for at se din verden i et helt anderledes og positivt lys?
 
For mig er det et valg, som vi mennesker kan træffe, hvis vi vil.
 
Jeg vil meget gerne være den allerførste til at sige, at det er lettere sagt end gjort, for jeg har også mærket det på min egen krop gennem mange år.
 
Alligevel vil jeg påstå, at det kan lade sig gøre at ændre livssyn til det mere positive.
 
Samtidig ved jeg, at det kræver en stærk vilje at holde fast ved forsøget på at se verden i et mere positivt lys.
 
Meget ofte er det vores egne krav til os selv, som er alt for strikse, og som vi på nuværende tidspunkt ikke kan leve op til.
 
Når det er vores egne krav til os selv, så er det dermed også os selv, som har låst os fast på kravene.
 
Altså er det os selv, som skal justere kravene til realistiske krav.
 
Jeg kunne eksempelvis om mig selv fastsætte krav om, at jeg vil have:
 
• En græsplæne, som altid er klippet pænt og lavt gennem hele sommeren. Selvfølgelig uden mælkebøtter og andet ukrudt. Kanterne skal konstant være klippet lige og flotte.
• En have, hvor der ikke er ukrudt, og hvor nedfaldne blade fra buske og ikke mindst den store bøgehæk altid er fjernet.
 
Hvis det var mine egne krav, så ville jeg pålægge mig ret store krav, og det ville koste mig meget arbejde at leve op til kravene.
 
Havde jeg ikke tid og kræfter til at opfylde kravene, så ville haven ligne en fiasko i forhold til mine krav.
 
Ved konkret at tilpasse kravene til min prioritering og ressourcer, så vil jeg kunne leve op til det ønske, som jeg stiller omkring min have.
 
Tilsvarende vil kunne foretages på alle andre områder, og det er kun et spørgsmål om at gribe fat på de områder, hvor man ikke selv er tilfreds med sig selv.
 
Ved at få fokus på alle de områder, hvor man selv er tilfreds med sig selv, så vil ens egen opfattelse af sig selv ændre sig fra generelt negativ til generelt positiv.
 
Er ens opfattelse af sig selv blevet positiv, så vil det negative livssyn blegne og måske falde helt væk. Det er muligt, at det ikke falder væk, men måske er de svage punkter nu blevet ubetydelige.
 
At jeg ikke altid har set mig selv i et positivt lys, har jeg beskrevet mange gange i mine indlæg.
 
Jeg har samtidig også beskrevet den proces, som jeg har arbejdet mig igennem, og også hvor dan mit livssyn har ændret mig og min indstilling.
 
Min påstand er, at kan det lykkes for mig at ændre mig fra meget usikker og genert til at være fri og selvsikker på mange områder, så kan det selvfølgelig også ske for andre mennesker.
 
Tidligere i mit liv levede jeg delvis i en skyggetilværelse, hvilket slet ikke er tilfældet i dag.
 
At turde skrive om sig selv, og dermed om mine følelser og tanker i disse indlæg, kræver ikke overvindelse i dag.
Tidligere ville jeg aldrig nogensinde have gjort det, da jeg dermed ville blotte mig for andre, og kunne blive mødt med andres holdning om mig.
 
At tale foran andre mennesker sker ofte i dag, men var helt forfærdeligt for mig for mange år siden.
 
For få dage siden blev jeg spurgt, om jeg ikke ville beskrive mig selv omkring mit frivillige arbejde for andre mennesker.
 
Jeg svarede, at det ville jeg gerne, og også selv om det skulle ske live i radiostudiet hos P4 Østjylland. Jeg vidste godt, at der i morgenprogrammet kun var afsat få minutter til interviewet fra de to studieværter.
 
At der samtidig også blev optaget en lille film af interviewet med en mobiltelefon betød intet for mig.
 
Både interview og optagelsen af mig ville være helt utænkeligt for mange år siden.
 
For mig handler min proces, fra stort set kun svagheder til nu at bestå af mange styrker, om viljen til at se det positive i stedet for kun at holde fast i det negative livssyn.
 
Samtidig også en betydeligt mere afslappet holdning i dag til de krav, som jeg stiller til mig selv.
 
Husk på, at jeg ikke er noget særligt, og alle kan gøre som jeg.
 
Det meget korte filmklip af en del af det førnævnte interview er på hjemmesiden på Facebook den 1. november 2017, og dermed offentligt tilgængeligt.

Kan et frø slå rod i et hav af følelser

En lidt kryptisk overskrift, og dermed også lidt svær at forholde sig til.
 
Min påstand er, at et blomsterfrø smidt ud i en sø kan vokse sig til en flot plante, og det er ikke en vandplante.
 
Tilsvarende vil jeg også påstå, at det også er muligt at ændre triste tanker og håbløshed til positive oplevelser.
 
Med disse påstande begynder jeg et helt andet sted.
 
Prøv at se på billedet ovenfor på denne side.
 
I påsken 2015 tog jeg flere billeder fra Inle Lake, som er en stor sø i Myanmar. Billedet ovenfor var et af disse billeder.
 
På billedet ser det ud som om, en mark er delvis oversvømmet af vand.
 
Det er nærmere det modsatte, at der er lagt rækker af “land” på vandet, og der er planter på “landet”.
 
Processen er, at søen består af vand, men der er vandplanter helt eller delvis under vandoverfladen.
 
Vandplanter bliver samlet sammen og så lagt ud igen i søen, men nu i lange rækker. Så vil vandplanterne sandsynligvis flyde bort igen, men ved at holde dem fast med lange stænger, som er stukket ned i bunden af søen, så holdes rækkerne intakte.
 
Der skal samles meget store mængder af vandplanter for at skabe de høje volde, som ses på billedet.
 
På voldene kan der sås frø og plantes planter, og der dannes derved en form for haver. Området kaldes også de flydende haver, da de er flydende, og kun holdes fast af de lange pæle.
 
Så retter jeg fokus på “vand”, for i drømme kan vand symbolisere følelser. Det kan være i form af et større eller mindre vandløb, men også et vandfald. Selvfølgelig også en sø og et stort hav.
 
Vandet i drømmene kan, helt som i naturen, være både blikstille eller let rindende, men kan også være voldsom. Vandet kan selvfølgelig også være koldt eller varmt.
 
Ved derefter at se på vores følelser, så kan de være tilsvarende som vandet. Dermed i forskellige grader mellem helt stille (tryg og harmonisk) til de meget voldsomme (utryg og kaotisk). Følelserne kan også være kolde eller varme.
 
Som mennesker har vi nok ikke altid de største udfordringer med de varme, positive og harmoniske følelser.
 
Anderledes er det for os, hvis vi følelsesmæssigt er mere end presset i forskellige relationer.
 
Dermed kan det være svært at få øje på noget positivt i livet, når det hele føles negativt og uoverskueligt.
 
Har du svært ved at se lyspunkter i dit liv, eller i områder af det, så prøv at gøre, som de gør på søen i Myanmar.
 
Det hjælper dig nok ikke at samle på vandplanter, men prøv i stedet at samle noget andet, som du kan holde fast på, og som kan danne grobund for dine positive følelser og oplevelser.
 
Hvad du kan samle sammen er helt op til, hvordan dit liv er, og hvor dine interesser er.
 
Du kunne eksempelvis “samle” på oplevelser med andre mennesker.
 
Hvad du ser som håbløst i dit liv, kan andre måske nemt hjælpe dig med.
 
Det kan også være, at du tilsvarende har meget let ved at lave andre ting, som andre mennesker har problemer med.
 
Prøv at se dig omkring, er der mulighed for at hjælpe mennesker du kender og måske også, at de kan hjælpe dig på andre områder?
 
Er du eksempelvis god til nogle ting, men håbløs på andre områder, hvorfor så ikke tilbyde din hjælp til andre på de områder, hvor du er god.
 
At være åben og imødekommende overfor nye mennesker, men selvfølgelig også for dem, som du kender, så vil din ensomhed bliver reduceret, og livet bliver noget sjovere.
 
Større projekter kan laves i fællesskab. Det kan være maling af et rum i en bolig, eller haven, der trænger til en kærlig hånd.
Går flere sammen om opgaven, så opstår der en hyggelig dag med arbejde, krydret med sjov og lækkert mad.
 
Dermed er arbejdet ikke mere en negativ oplevelse.
Du kan også melde dig til frivilligt arbejde, og her er der et utal af forskellige områder i hele landet. Dermed vil du få udvidet din kontaktflade med mennesker, som du måske ikke kendte i forvejen.
 
Uanset hvad du gør eller hvordan, så vil du “indsamle” tættere kontakter til andre mennesker. Dette sidestiller jeg med at de på søen i Myanmar indsamler vandplanter.
 
Når du har fået bygget et grundlag op af tættere bekendtskaber, så har du samtidig sået frø for din fremtid.
 
Hvis du herefter plejer og passer godt på de skabte forbindelser, så vil du se venskaber og positive oplevelser blomstre. Dermed vil de negative oplevelser i dit liv blive overskygget af de nye oplevelser.
 
Så, nu er det op til dig, om du skal ud for at samle på “vandplanter” for at få det bedre i dit liv.

Om at kunne tage sig sammen – at turde tage sig sammen

Det lyder som om, det nærmest er det samme, men der er to forskellige bagtanker med ordene.

De sidste tre dage har jeg malet indvendigt i mit hjem. Jeg har fået 15 liter maling til at hænge fast på væggene. Det meste påført med rulle, men temmelig meget ved brug af pensel. Jeg skal have købt mere maling, da hele huset trænger til en opfriskning

Det har været min hensigt i adskillige år, at det skulle ske, men vidste godt, at det ville kræve mange timers arbejde.

Jeg har derfor udsat det mange gange i flere år, men har i de seneste par uger taget mig sammen til endelig at få indkøbt maling og de redskaber, som jeg ikke selv havde i forvejen.

Det slog mig, da jeg først fik det indkøbt, at jeg glædede mig til at komme i gang. Ikke det at blive endelig færdig, men mere at følge processen med forvandlingen til et ændret og flot resultat.

Samtidig var jeg også opmærksom om mine tanker, ved at tage alt ned fra vægge og flytte rundt på tingene i lokalerne, før der skulle males, at alt måske ikke skulle op igen, eller være, hvor det var.

Så at male er samtidig også en forvandlingsproces for en selv. For mig skal ting have en betydning, hvis de skal være i min bolig. Det skal ikke bare være fyld, men give en mening / se flot ud.

At arbejde i så lange dage/aftener, som jeg gjorde og stort set uden at tale med andre mennesker, gjorde, at mine tanker kommer meget langt omkring.

Det meste af tiden hørte jeg på musik, og oftest afslappende musik. Jeg lytter stort set aldrig til teksterne i sange, men det er musikken og lydene, som jeg nyder.

I løbet af i dag havde jeg en telefonsamtale med en person, som i den grad har haft en enorm betydning for mig i mit liv.

Jeg havde ham som lærer i 5 år i folkeskolen, og har ikke set eller talt med ham i mange år. I dag opstod en anledning til at kontakte ham, og det gjorde jeg.

Jeg er godt klar over, hvordan jeg var som barn og ung, og det var nærmest det modsatte af, hvad jeg er i dag. Jeg var slet ikke aktiv og udadvendt som barn og ung, men tilbageholdende og uden særlig meget selvtillid.

Den pågældende lærer så åbenbart noget andet i mig, end jeg følte, og det lykkedes ham at finde det frem i mig. Også i mit voksne liv har jeg meget tit sendt ham kærlige tanker.

I de senere år har jeg kontaktet flere nøglepersoner, som på samme måde har set ressourcer i mig, som jeg ikke var klar over, at jeg havde.

Jeg har takket de pågældende mennesker for, at de i den grad har gjort en meget stor forskel i mit liv.

I kraft af deres påvirkning og opfordringer, så har jeg flytter mig markant i min udvikling til et mere selvsikkert og tilfreds menneske.

I telefonsamtalen i dag glemte jeg at påskønne ham, at jeg så mange tanke har haft ham i tankerne.

Jeg vil derfor fortælle ham i de kommende dage, hvilken betydning, han har haft for mig. Jeg vil skrive det til ham, og så kan han altid læse det igen, hvis han har brug for det.

Hvor god er du til at tage dig sammen, hvis du gerne vil have noget gjort?

Udskyder du det også, som jeg gjorde med mit malerarbejde?

Har du så tænkt på, at tankerne i forbindelse med en udskydelse af projektet får opgaven til at se endnu mere uoverskuelig ud, end den faktisk er?

At jeg har brugt en del timer i tre dage virker ikke uoverskueligt for mig, men det gjorde de i mine forudgående tanker.

Fremover vil jeg prøve at være mere realistiske i mine tanker, og måske af den vej hurtigere komme i gang med nye projekter.

Hvordan har du det så med at turde tage dig sammen – eksempelvis ved at fortælle dine tanker til andre mennesker?

Andre mennesker ved ikke, hvad jeg tænker, og hvis jeg har positive tanker om dem, så kan de ikke glædes over mine ord, hvis ordene kun er inde i min hjerne.

Det er årsagen til, at jeg fortæller de pågældende om mine tanker.

De skal efter min opfattelse vide, at jeg sætter pris på, at de er, som de er.

Gør du også det i forhold til andre mennesker?

Jeg ved godt, at det kræver mod, men “risikoen” ved at fortælle det til et andet menneske er, at vedkommende bliver rigtig glad.

Så en lille opfordring om at tage sig sammen, men også om at turde tage sig sammen.

Frygten er handlingslammende

Er du frisk på at kaste dig ud i lige, hvad du gerne vil?
 
Hvorfor gør du ikke nødvendigvis det, og hvad holder dig tilbage?
 
Ja, selvfølgelig, hvis din drøm er at rejse jorden rund, og du så mangler både tid og penge, så er der forståeligt problemer.
 
Men hvis du så solgte eksempelvis din bolig, og derved kunne skabe de manglende penge, ville du så ikke rejse?
 
Er der noget, som holder dig tilbage for at kaste dig ud i et eventyr, som du finder spændende og meget lokkende?
 
Hvad er så dit problem, for det er vel ikke dig selv, som er problemet?
 
Hvordan kan du selv være problemet:
 
• Er du bange for at gøre det?
• Er du påvirket af, hvad andre tænker om dig?
• Er det en farlig drøm, som du har?
• Hvad kan der ske, hvis du gør det?
• Er du bange for, at noget går galt, og du kommer til skade?
• Er du bange for, at du bliver skuffet?
• Er du bange for, at du spilder nogle penge på en drøm?
 
Føler du dig bedre tilpas, hvis du bliver hjemme, og ikke går efter en drøm?
 
Giver det dig en tilfredshed over, at du både sparrede dine penge og tid, men heller ikke havde en risiko for uheld og skader?
 
Hvis du ikke går efter dine drømme, hvis du ikke tør, stopper du så også med fortsat at have drømmene?
 
Hvis du ikke stopper med at have drømmene, hvorfor bryder du så ikke den cirkelmed enten at følge drømmen eller stoppe med drømmene?
 
Nu synes jeg så ikke, at du skal stoppe med at have dine drømme, for drømmene om noget spændende og flot bør vi fortsat have, da det giver livet en ekstra spændende dimension.
 
Hvis dit problem er, at du ikke tør springe ud og gå efter dine drømme, så skulle du måske se mere realistisk på, hvad du gør mod dig selv.
 
Du begrænser dig selv i at gøre, hvad du ønsker, og dermed låser du dig selv fast i dit liv på det punkt.
 
Der sker ikke noget, får du slipper dig selv fri.
 
For mig er det et valg, om jeg vil være bange for at leve.
 
Jeg havde for et par år siden en telefonsamtale med en sælger fra et forsikringsselskab. Jeg var i forvejen kunde hos selskabet, men han ville meget gerne tegne yderligere forsikringer. Samtalen ændrede karakter til at blive en kraftig diskussion, da han hårdnakket argumenterede for, at jeg burde tegne en forsikring, som jeg ikke mente, at jeg havde brug for.
 
Til sidst sagde jeg, at jeg ikke vil forsikres mod alt i mit liv, og opstår der en eller anden situation, så tager jeg problemet til den tid, hvis det overhovedet opstår. Jeg overvejede også at kontakte selskabet for at klage over den aggressive adfærd, som deres sælger udviste, men glemte det efterfølgende.
 
Jeg vil ikke være bange for at leve, og vil ikke forsikres mod alt. Omvendt er jeg opmærksom på de risici, som jeg kan udsætte mig for, og kører ikke bevidst overfor rødt lys.
 
Tør du gå rundt i Mexico, Bangkok og Myanmar om aftenen og om natten? Er det bedre om dagen?
 
For få år siden gik og rejste jeg rundt disse steder sammen med en veninde. Vi var ikke sikret på nogen måde, da vi blot var turister.
 
Jeg både hørte og bemærkede godt reaktionen hos flere bekendte i Danmark, før vi tog til Mexico, for de havde tydeligvis læst og hørt meget om, hvad der sker i det land. Altså, at de slet ikke turde udsætte sig for så stor en risiko.
 
Mit svar til disse personer var, om der så er mere sikkert at gå rundt i Danmark. Bare ved at se og læse de daglige nyheder i Danmark, så viste de, at så fredeligt var der heller ikke her.
 
Begge rejser var mere end fantastiske, og følelsen af utryghed følte vi overhovedet ikke.
 
Havde jeg fulgt rådene fra frygtsomme bekendte, så var intet sket. Dermed heller ikke opnåelsen af de helt fantastiske oplevelser, som jeg vil beskrive som rejseoplevelser i en absolut særklasse.
 
Hvis du er bange for at gå efter din drøm, så skal du måske overveje, om du dermed ikke maler dit liv lidt gråt og kedeligt.
 
Måske netop ved at turde gå efter drømmen vil du skabe farver og mere glæde i dit liv.
 
Og husk på, at så vidt jeg ved, så har vi kun et liv. Jeg kan ikke huske tidligere liv, men jeg kan huske det nuværende.

Omstillingsparat eller fastlåsthed

Begge udtryk kan være forbundet med vanskelige overvejelser, alt afhængig af, om de kan tackles, og hvordan det kan ske.
 
Omstillingsparat er et yderst hyppigt anvendt udtryk i disse år.
 
Mange uddannelsessteder og arbejdspladser bliver effektiviseret igen og igen, og mange af dem bliver også flyttet rundt i landet ud fra politiske eller økonomiske hensyn.
 
Derved bliver der forventet, at de involverede mennesker er omstillingsparate, og bare flytter med arbejdspladserne rundt om i landet, og selvfølgelig også arbejder mere og mere effektivt.
 
Måske bliver vi som medarbejder frataget vores tidligere velkendte arbejdsområde, og det bliver erstattet af noget andet og måske helt ukendt.
 
Omstillingsparathed bliver normalt forbundet med en forventning om, at vi følger retningslinjerne uden at protestere.
 
Spørgsmålet er, om vi som mennesker evner at være så omstillingsparate, som der i disse år bliver krævet.
 
Jeg hørte i går et udtryk, som satte en del tanker i gang hos mig, og det er udtrykket “brydningstid”. Altså en overgang fra det vante til det uvante.
 
Den udvikling, der har været i samfundet i disse år, og dermed det førnævnte begreb om omstillingsparathed, kan vel også blive kaldet en “brydningstid”.
 
Rigtig mange steder sker der ændringer fra noget vant til noget uvant, og det er vi som mennesker ikke lige gode til at tackle. En del mennesker får det rigtig dårligt ved ændringer fra det, som de kender til noget ukendt.
 
Vi møder ikke kun “brydningstid” i forbindelse med forhold, som angår arbejdspladser, men også adskillige gange i vores eget liv.
 
Hver gang, der sker en eller anden form for ændring i vores liv, så sker der et skifte fra noget velkendt til noget ukendt. Dermed fra trygge til utrygge forhold.
 
Som eksempler er der blandt andet følgende:
 
• Børns skifte fra at skulle i dagpleje / vuggestue / børnehave / skole
• Valg og skifte af uddannelse / job
• Skilsmisser og etablering af nye pardannelser påvirker både børn og voksne
 
Midtvejslivskriser, som ikke nødvendigvis kun er forbundet med mænd, men som i lige så stor grad angår kvinder.
 
Prøv at tænke på, om du altid kun er blevet grebet af glæde, når du fyldte år, og især, når der var tale om et rundt antal år.
 
Hos en del mennesker har det at fylde et rundt antal år slet ikke været forbundet med en glæde, men nærmere det modsatte.
 
At fylde et rundt antal år er oftest forbundet med at se tilbage og også frem. Dermed om den pågældende har fået opfyldt sine drømme ved de første år af sit liv. Hvis det så ikke er sket, om det så overhovedet er muligt i den resterende del af en normal levetid.
 
Midtvejslivskriser handler måske især om at finde sin identitet og finde mål og retning i livet.
 
At finde sin identitet og finde mål og retning i livet kan være meget svært, og det er en proces, som vi som menneske gennemgår flere gange i vores liv.
 
At gennemgå en sådan proces kan føles som om al livskraft og glæde forsvinder fra kroppen, og den kan føles helt tom og hudløs.
 
Det siger sig selv, at en proces ikke bare kan klares på få timer, men det tager tid at finde et nyt fodfæste i livet.
 
Når vi har en eller anden form for kriser i vores liv, så føles det som om der er alt for mange “bolde i luften”, og det er næsten umuligt at finde ud af, hvor man skal begynde og hvor man skal slutte. Alt for mange problemer på samme tid, der skal tages stilling til.
 
Har du det på den måde, så prøv at skrive de enkelte problemer ned som punkter. Skriv det hele ned, og også småtingene, som fylder dig.
 
Når det hele er skrevet ned, så er det lettere, at prioritere punkterne. Altså at nummerere punkterne i forhold til, hvad der er mest væsentligt at få løst først, og hvad der ikke haster så meget. Du kan også dermed sætte en tidslinje på, hvornår problemerne ønskes løst.
 
Når du har gjort det, så skriv ned, hvad der skal gøres for at de enkelte punkter kan blive løst.
 
Derved har du skabt et overblik over, hvad der skal ske og hvornår det skal ske.
 
Indeholder det mest væsentlige punkt et ønske om en partner, og tidsfristen er “straks”, så er det nok noget vanskeligt at få det opfyldt her og nu.
 
Koncentrer dig i stedet om de andre punkter på din liste, som lettere kan klares, og så fjerner du fokus på ønsket om en partner. Du vil dermed opnå en mere afslappet holdning, og måske derved øge muligheden for et interessant bekendtskab.
 
Generelt tror jeg ,det er sundt for os mennesker, at vi en gang imellem “ryster posen” med vores mål og retning i livet, og foretager overvejelser og justeringer, hvis det nu giver mere mening for os.
 
Livet bør ikke være fastlåst, da både vi og verden ændres hele tiden. Ofte mærker vi det ikke, men ved vores livskriser bliver vi udfordret, og så gælder det om at finde et ændret ståsted, og en tilpasset livsretning.

Betydningen af tanker og følelser

Vores hjerne og sanser er nærmest konstant aktive.
 
Prøv af lægge mærke til, hvad du tænker på netop nu, og gør det samme om bare få minutter. Det er ikke nødvendigvis de samme emner, som dine tanker er fyldt med. Det kan være om alt muligt andet.
 
Tilsvarende vil dine følelser skifte fra det ene øjeblik til det næste, afhængig af, hvad du tænker på.
 
Tanker og følelser virker som et stort hav med skiftende varme og kolde strømme.
 
Vi har derfor mange, og meget skiftende sindsstemninger bare i løbet af en dag.
 
Det kan virke noget svært at holde en konstant positiv og glad sindstilstand, når vi konstant bliver påvirket af forskellige stemninger i dagligdagen, herunder også de negative.
 
Alligevel vil jeg påstå, at det er muligt at vælge, om jeg generelt vil være positiv og glad. Eller om jeg generelt vil være kritisk og negativ.
 
Jeg ved ikke, om jeg er speciel følsom, men jeg er generelt opmærksom på min sindstilstand.
 
Jeg hæfter mig især ved det, hvis mine tanker og følelser igen og igen kredser om et specielt område, og derved om jeg fyldes overraskende meget af meget positive tanker og følelser, eller det i stedet er meget negative tanker og følelser.
 
Når jeg bliver opmærksom på gentagne tanker, så undersøger jeg tanke- og følelsesmæssigt, hvorfor jeg er så fyldt med disse tanker, og også om jeg skal reagere på tilstanden.
 
Det kan være, hvis jeg gentagne gange lader mig irritere over enkelte personer eller min situation i forskellige sammenhænge.
 
Jeg har derved en mulighed for at træffe en eller flere beslutninger, så jeg kan komme ud af den negative tilstand.
 
Jeg ønsker ikke at være i en negativ tilstand, og vil derfor gøre noget aktivt for at bryde tilstanden.
 
For mig er det overraskende nemt at træffe sådanne beslutninger.
 
Virkningen af mine beslutninger udløser som oftest en positiv reaktion. Oftest sker det fra det ene øjeblik til det næste.
 
Dermed kan jeg konstatere, at det hjælper mig at gøre noget ved de negative følelser og tanker. Og dermed er det mig selv, som indirekte har kontrollen over mine tanker og følelser.
 
Hvis jeg tilsvarende bliver opmærksom på gentagne meget positive tanker og følelser, så er det ikke nødvendigvis et problem for mig.
 
Jeg vælger alligevel at analysere, hvad jeg tankemæssigt har gang i. Dermed om jeg skal reagere på følelserne, og også hvordan.
 
Gentagende positive tanker og følelser kan opstå på mange måder.
 
For få år siden var jeg på en kunstudstilling med et væld af billeder og figurer af meget forskellig art.
 
Efter at have gået stille rundt i flere store rum fyldt med de udstillede produkter, så bemærkede jeg, at mine øjne igen og igen faldt på et meget stort billede.
 
Højden på billedet var højere end væggene i mit hjem. Derfor ville det ikke være realistisk for mig at anskaffe billedet.
 
Jeg var opmærksom på, om der var noget specielt ved det abstrakte billede, som især fyldte mig med glæde, men jeg fandt ikke, at der var specielle farver eller pennestrøg, som gjorde en særlig forskel.
 
Min konklusion var, at så måtte det være den samlede helhed i billedet, som påvirkede mig så meget.
 
Havde jeg haft et hjem med højere vægge, og jeg dermed kunne få plads til billedet, så havde jeg købt det.
 
Billedet var ikke billigt, men jeg ville ud fra forskellige prioriteringer i min økonomiske situation godt kunne have fundet pengene.
 
Højden på mine vægge afgjorde mit valg, og jeg forlod desværre udstillingen uden billede, men alligevel gav billedet mig en meget stor glæde.
 
Tilsvarende bliver vi også overraskende positivt påvirket ved mødet med andre mennesker, og hvor det kan være svært at finde ud af, hvilke specielle egenskaber hos det andet menneske, som vi bliver grebet af.
 
Det kan måske være udtrykket i øjnene, smilet, kropssproget, duften eller ordene via en samtale, eller måske er det bare det samlede indtryk, som jeg havde ved billedet.
 
Jeg er netop kommet hjem fra en rundrejse i det nordlige af Spanien og er også i den forbindelse blevet meget påvirket af forskellige indtryk, og som jeg også efterfølgende har tænkt en del på.
 
En af situationerne opstod, da jeg forlod en restaurant en sen aften.
 
I døråbningen stod en lille pige på måske fire år, som havde sine øjne direkte rettet mod mine.
 
Da jeg passerede hende i døråbningen, talte hun til mig, mens hun pegede med sin ene hånd mod mit ansigt.
 
Hun talte spansk, som jeg slet ikke forstår, og jeg valgte derfor at svare hende, at jeg ikke kunne forstå hendes ord.
 
Hun fortsatte med at tale til mig, og fortsat pegende mod mig.
 
Automatisk bukkede jeg mig ned, mens vi fortsat så på hinanden og udvekslede ord.
 
Da mit hoved kom helt ned på niveau med hende, så berørte hun mit hår, og jeg gjorde derfor det samme ved hendes hår. Stadig blev der udvekslet en tæt øjenkontakt samt ord.
 
Efter jeg rejste mig op og jeg forlod hende, havde vi fortsat øjenkontakten et lille stykke tid.
 
Mødet med den lille pige fyldte mig med meget stor glæde i de efterfølgende dage. Dette på trods af, at vi ikke forstod hinandens ord.
 
Øjenkontakten og begejstringen for hinanden var vi fælles om, og dermed et internationalt sprog, som slet ikke krævede oversættelse af en tolk.
 
På samme måde, som med billedet, som jeg beskrev før, så måtte jeg i relation til den lille pige konstatere, at vi fik øjeblikket sammen. Det var ikke muligt for os at “få” mere af hinanden, som eksempelvis kunne være et tæt venskab.
 
Jeg ved godt, at det teoretisk kunne etableres, hvis jeg via pigens forældre fik skabt et grundlag, og at jeg lærte det spanske sprog.
 
Jeg gjorde ikke et forsøg med denne form for uddybelse af kontakten, selv om jeg i den ene øjenkrog registrerede, at pigens forældre tilsvarende havde en glæde over deres datters kontakt med mig.
 
På samme måde møder jeg også andre mennesker, herunder også voksne i forskellige aldre, hvor jeg bliver grebet af en stemning, som fylder mig med stor glæde.
 
Nogle af disse kontakter udvikler sig til venskaber på forskellig måde, mens andre kontakter mere bliver et øjebliksbillede, som jeg havde med den lille pige.
 
Mine tanker med dette indlæg er at sætte fokus på de påvirkninger, som vi dagligt møder.
 
Samtidig også, at vi har masser af muligheder for at enten fjerne de dårlige tanker og følelser, men også at fastholde og udbygge de positive og dejlige tanker og følelser.

Er din hjerne ven eller fjende

Jeg faldt for et stykke tid siden over dette udsagn:

• To change the outside world all you have to do is change the way you think and feel.

Dermed at du skal ændre den måde, som du tænker på, hvis du vil ændre omverdenen.

Jeg er helt enig, men der er et element, som kan være lidt svære at styre, og det er vores tanker. Nogle gange virker det som om, tankerne kører sit eget løb, og er svære at få kontrol over.

For et øjeblik siden lyttede jeg til afslappende musik, mens jeg sad med lukkede øjne med papir og en kuglepen foran mig.

Tankemæssigt stillede jeg nogle spørgsmål om ordene ovenfor, og skrev både de tankemæssige stillede spørgsmål og de modtagne fornemmelser ned, som jeg fik.

Jeg brugte ikke min egen hjerne til at rette svarene til, hvad jeg ønskede, men skrev helt neutralt de fornemmelser, som jeg fik.

Er min hjerne ven eller fjende?

Hjernen gør, som den får besked på.

Hvordan gør den det?

Det er dig, der former dine tanker, og dermed dig, der skaber resultatet af dem.

Er det ikke svært at ændre tankerne, så der dannes et mere positivt resultat?

Det er alene et spørgsmål om vilje. Hjernen gør, som du beder den om. Hvis du er negativ, så bliver dine tanker tilsvarende negative. Ønsker du positive oplevelser, så begynd med din hjerne.

Er hjernen ikke påvirket af følelser?

Jo, men du kan fortsat ændre dine tanker. Følelserne følger dit tankesæt.

Vælger du at være glad og positiv, så bringer det dig glæde, og dine følelser bliver tilsvarende.

Negative tanker danner en negativ spiral, som fortsætter til det når bunden af en mærk brønd. Se den anden vej fra brønden, og du ser lyset for enden af tunnelen. Søg lyset, og du fjerner dig fra det mørke og triste.

Hvordan ændrer jeg adfærd overfor andre mennesker?

Ræk din hånd frem. Samtidig får du den hånd, som du rækker mod, og du får det samme tilbage.

Det er som et spejl. Du får, som du giver.

Kan jeg ændre verden?

Du kan begynde med dig selv, og så følger verden din adfærd. Tro på det, for det er en naturlov.

Tryk giver modtryk – det modsatte giver glæde for alle.

Du kan forme verden, som du ønsker.

Hvis bare det var mig

Hvordan har du det med dig selv i dit liv – er du glad og godt tilfreds med de muligheder, som livet indtil nu har givet dig, og har du udnyttet mulighederne?

Hvordan har du det med dig selv, hvis du ser på dit liv i forhold til andres liv?

Har du haft en følelse af, at andre mennesker har meget mere heldige med deres liv, end du har været?

Det kan eksempelvis være om udseende – farve – hår – højde – vægt – fordeling af kroppens dimensioner.

Det kan også angå partner og børn, eller uddannelse – job – arbejdsløshed – arbejdsevne.

Eller måske i forhold til fysiske eller psykiske handicaps.

Måske også i for de økonomiske forhold.

Alle mennesker er forskellige, og vi tager alle udgangspunkt i et forskelligt grundlag.

Selv blandt søskende er der forskelligheder, selv om de har fælles forældre. Søskendes gener er ikke ens, og vi har ikke de samme styrker og svagheder på forskellige områder.

Livet består af et uendeligt antal af muligheder i alle retninger og på alle måder, og da vi som mennesker er så forskellige, så vil vi meget sjældent kunne opnå et liv som andre mennesker.

Selv hvis vi har fulgt den samme retning i forhold til barndom og ungdom, og også i det voksne liv, så er der masser af områder, hvor vi er forskellige, og hvor livsglæden kan være forskellige.

Forskelligheder, som kan påvirke os i større eller mindre grad, kan eksempelvis være om niveauet for:

• tolerance
• temperament
• indadvendthed og udadvendthed
• serviceminded
• egoisme
• selvsikkerhed og usikkerhed

Vi har alle forskellige grader af det, og det samme har de personer, som indgår i vores liv, og som har en påvirkning på os.

Nu har jeg ikke fået stillet en diagnose på mig selv, om i hvilken grad jeg har mentale udfordringer. Altså om jeg har en grad af autisme eller ADHD eller alt muligt andet.

Dermed ved jeg heller ikke, om de grader af disse områder har påvirket mig til at være den jeg er og har været gennem mit liv.

Jeg har ikke modtaget noget behandling for, hvis jeg har grader af forskellige diagnoser.

Alle de grader af forskelligheder, som vi i det daglige ikke tænker på, har gjort mig til den, som jeg er, og dermed påvirket mig i de valg, som jeg enten har truffet, eller ikke kunnet finde ud af at træffe.

Vores forskelligheder gør, at det ikke givet et retvisende billede af, om jeg er mere heldig med mit liv end andre mennesker.

Derfor kan vi ikke helt sammenligne, om jeg har været mere eller mindre heldig end andre mennesker.

Man kan efter min mening da slet ikke måle på, om jeg har flere eller færre penge stående på en bankkonto, eller måske bilernes størrelse, for det er helt ligegyldige måleenheder.

For mig er det væsentligt, at vi lever vores liv bedst muligt med de muligheder, som vi har, og uden at måle os i forhold til, hvad andre mennesker kan og gør.

Det optimale må være, at vi er glade og tilfredse med vores eget liv, men samtidig også kan glæde os over, når det går andre mennesker rigtig godt i deres liv.

Er du i stand til at glædes over, når du ser og hører andre mennesker, som optræder med sang og musik, og det er på et niveau, som er voldsomt meget højere end dit eget niveau?

Eller bliver du en anelse misundelig på de muligheder, som de har med deres talentfulde udgangspunkt?

Det sker en gang imellem, når jeg ser og hører et menneske synge eller spille, som er milevidt fra mit eget lave niveau, at jeg gerne ville have sådanne evner, for så ville jeg i den grad udnytte evnerne.

Mens jeg har tankerne, så stopper jeg dem, for jeg vil ikke overtage de muligheder, som andre mennesker har. Det er deres evner, og jeg vil ønske, at de får stor glæde ud af dem.

Jeg bliver ikke trist over, at jeg slet ikke er i stand til at skabe de samme lyde, som eksempelvis sangere og musikere.

Jeg kan ikke sige, at jeg vil “nøjes” med det lave niveau, som jeg er på i den retning. I stedet tænker jeg på mit eget liv, med hvad det indeholder og har indeholdt, og at jeg er tilfreds med det.

Store evner og rigdom medfører ikke nødvendigvis lykke. Det er der set rigeligt af eksempler på.

Lykke findes måske mere i at acceptere sig selv i sit eget liv, og dermed finde glæden ved dette.

Ensomhedens pris

Har du ofte en følelse af at være ensom?
 
Dermed en opfattelse af ikke at være inviteret/ønsket i andres selskab?
 
Har du tænkt på, om det måske er dig selv, der har lukket døren til selskabet med andre?
 
Måske har du valgt at lukke døren for at få fred for den “støj”, der har været omkring dig.
 
Vi er som mennesker meget forskellige, og her tænker jeg slet ikke på vores fysiske udseende. Jeg tænker på den mentale side af os.
 
Prøv at observere de mennesker, som du kender, men også de ukendte, som du møder på din vej.
 
Ja, du kunne også se på dig selv, for mon ikke, at du ligner flere af de mennesker, som du møder i dit liv.
 
Mange mennesker er meget udadvendte, og du kan tydeligt både se og høre dem.
 
Det er ikke nødvendigvis et valg, som de har truffet om at være sådan, men det er nok nærmere, som de er.
 
Så er der mennesker i den anden ende af skalaen, som lever deres liv uden at gøre sig speciel synlige og hørlige, hvilket de formentlig heller ikke ønsker.
 
De ønsker er mere tilbagetrukket liv i forhold til at møde mennesker, og måske især nye.
 
Jeg ved godt, at jeg har den opfattelse, at vi stort set selv vælger vores liv i forhold til, om det skal være indeholde positive eller negative oplevelser.
 
Dog er der ikke heri set på, om vi som menneske er udadvendte eller indadvendte, og det kan have en meget stor påvirkning af vores liv.
 
Hvis jeg som menneske er meget udadvendt, og engagerer mig i masser af aktiviteter og sammenkomster, så vil jeg nok ikke have følelsen af at være ensom.
 
Dog ved jeg godt, at det kan jeg så godt alligevel føle, men det er en anden historie.
 
Hvis jeg som indadvendt menneske slet ikke ønsker mit liv som en stor fest med stor kontakt til andre mennesker, så kan mit liv godt føles noget stille. Derved er der en risiko for, at jeg næsten ikke har kontakt med andre mennesker.
 
Som stille og indadvendt menneske vil det være en meget stor overvindelse at få skabt venskaber eller relationer til andre mennesker.
 
For et par år siden var der en kritik af børn og lærer i en skole, at de ikke fik et indadvendt barn indlemmet i fællesskabet, da barnet følte sig meget ensom. Barnet havde ikke nære venskaber i klassen.
 
Som barn er det nok noget svært at vide, hvilke mekanismer, som fungerer mellem mennesker. Selv som voksen kan det være svært at vide.
 
Hvis jeg var indadvendt, og ikke trives i åbne forsamlinger med mange mennesker, så kan jeg vel ikke bebrejde andre mennesker, at de ikke tager sig mere af mig, så jeg ikke føler mig ensom.
 
Ofte er der masser muligheder for fællesskab, men hvis jeg ikke selv benytter mig af mulighederne, så kan jeg vist kun takke mig selv for, at jeg føler mig ensom.
 
Nu er jeg ikke indadvendt i dag, men i den første del af mit liv var jeg meget stille og genert. Jeg følte mig derved meget ensom, da jeg oftest stod udenfor fællesskabet med andre.
 
Prisen for ensomheden er tung og trist.
 
Har du følelsen af ensomhed, så prøv at se på dig selv i forhold til alle de muligheder, som er omkring dig.
 
Du behøver slet ikke tage imod alle mulighederne, men du kunne måske prøve af åbne din dør, og så gå ud i livet.
 
Livet er lige udenfor din dør.