En ganske særlig dag i dag gav anledning til dette indlæg.

At være sammen med et helt ungt menneske i en del timer gjorde, at fornemmelse for tid og sted helt forsvandt. Samværet kunne have fortsat meget længere.

Fælles snakke blev foretaget om små og store forhold, og i en fælles øjenhøjde.

For mig betød disse snakke og samværet i dag, at jeg fuldstændig glemte alt om, hvad der ellers sker i den store verden, og meget af det giver mig slet ingen glæde.

For mig er respekten og accepten af andre nødvendig for fredelige forhold.

For et øjeblik siden stillede jeg et enkelt tankemæssigt spørgsmål, og omgående fornemmede jeg svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor er det så vigtigt at holde fast ved betydningen af de små ting?

Fordi det er de små ting, som kan skabe de store ting.

Ufred skabes ikke af små glædes historier, men det er de små historier, som i fællesskab skaber de store historier om glæde og samliv.

At kunne skabe glæde er grundlaget for respekt om hinanden og forståelse for, hvor stor betydning det har.

At se glæden viser en forståelse for andre og glæden ved andre.

Det er den glæde, der er så smittende til andre, og som ansporer andre til også at søge glæden med andre.

Glæden gør, at andre forhold lettere kan overvindes, hvis et reelt ønske om fælles værdier søges.

Jeg har gennem de senere uger været meget opmærksom på mine tankesæt i forskellige relationer.

De har blandt andet været om forventninger, skuffelser, irritation, men også glæde og begejstring.

Jeg har været så bevidst om mine tankesæt, at jeg har villet stoppe de kritiske og negative, når jeg følte, de tog overhånd.

Ved at stille mig kritisk over, om jeg havde glæde af at være kritisk overfor mig selv og andre, har jeg kunnet stoppe et negativt tankesæt fra det ene øjeblik til det næste.

For mig er det ødelæggende for min livskvalitet, hvis jeg hænger fast i et negativt tankesæt, og bryder derfor den negative fastlåshed.

Som følge af de seneste ugers tankesæt hos mig selv, valgte jeg derfor dette som tema i dette indlæg.

For et øjeblik siden stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for svar, og det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvordan påvirker vi os selv, når vi har indre holdninger eller påvirkninger til, hvad der sker i eller omkring os.

Ved at være sig selv, påvirkes vi af udefra kommende hændelser og udsagn, men vi påvirkes også af de forestillinger, vi gør om disse påvirkninger / hændelser.

Det er den indre kamp om det ene eller andet, og om de vinkler vi sætter op i vores indre debat.

Ikke nødvendigvis kloge og logiske, men ofte følelsesmæssige i deres holdninger.

De følelsesmæssige debatter kan derfor nemt svinge for langt væk fra det logiske og sandsynlige.

Ved at forholde sig kritisk til egne indre debatter, er det muligt at få sig selv rettet til det sandsynlige og logiske.

Også at finde en naturlig balance i sit tankesæt.

At vurdere, om noget er godt eller gavnligt for en selv, kan ofte skabe en afstand til de tidligere holdninger og tanker.

Udsving er godt, men at være kritisk er godt, da noget kan sættes i perspektiv.

Søg efter det harmoniske i dit liv, og vær kritisk over egne udsving fra det harmoniske.

Kender så udmærket de begrænsninger, som jeg gennem livet har haft.

Jeg er så samtidig også meget bevidst om de situationer, hvor jeg har overskredet begrænsningerne, og hvor der virkelig er åbnet sig en helt ny virkelighed.

Når den nye virkelighed er indtruffet, er de tidligere afsatte begrænsninger forsvundet som dug for solen.

For et øjeblik siden tænkte jeg på overskriften, og omgående fornemmede jeg ord.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Det at hæve sig, er at slippe for de begrænsninger, man selv har sat.

Begrænsninger, som kun en selv kan ophæve.

Begrænsningerne skyldes et mindreværd, som man har overfor sig selv.

Mindreværdet skyldes det lys / manglende lys, man selv har tændt om / på sig selv.

Lyset, eller det at stå i lyset, afgør, om man tør hæve sig over de begrænsninger, man har sat sig.

Når man hæver sig over begrænsningerne, opstår en anden ”verden”, hvor mulighederne er til stede, og hvor alt kan lade sig gøre.

Det er at følge dem, eller de drømme man har.

Slip dig selv fri og udnyt mulighederne.

Vi rammes ikke lige hårdt ved kraftigt modstand / tab i livet.

Nogle evner selv at tackle modstanden / tabet og leve nogenlunde upåvirket videre, mens livet for andre bliver en daglig kamp for at holde sig oprejst.

Vi kender til vores egne udfordringer, og hvordan vi evnede eller ikke evnede at tackle dem.

Jeg har mødt flere personer, hvor det har været mere end svært at få en dagligdag til at fungere efter et tab af en nærtstående, og det er anledningen til dette indlæg.

For et øjeblik siden tænkte jeg på overskriften, og omgående fornemmede jeg ord, som beskrev overskriften.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Livskrisers liv.

Livskriser har det liv, de har, og kan ikke ændres, før krisen er slut eller overgået til et andet stadie.

Et stadie, hvor livet kan leves, men med et tab af livet, før livskrisen startede.

Livskriser opstår, når ”verden bryder sammen” for den enkelte, og hvor en udvej ud af krisen virker uoverskuelig.

En mulig udvej kan være at acceptere det skete, men kan der ikke accepteres det skete, er den udvej ikke mulig.

En måde at komme ud af en krise kan være at få hjælp og via hjælpen at blive ”løftet op af det hul”, man er ”faldet ned i”.

Hullet bliver dybere og dybere, jo længere man sidder fastlåst i tanker og handlinger.

Nogen eller noget er nødt til at bryde den nedadgående spiral, som livskriser danner.

Livskriser rammer ikke alle, da alle ikke reagerer lige meget over kraftige indgreb i ens liv.

Det er evnen til at tackle disse indgreb, der afgør, om der opstår livskriser eller ej.

At forberede sig på mulige livskriser er ikke muligt, men at se muligheder i stedet for begrænsninger er en øvelse, man kan vælge i dagdagen, da evnen til at se muligheder kan være den bedste øvelse mod livskriser.

I den forløbne uge har jeg haft flere samtaler om det sårbare hos flere mennesker, men også overværet flere udtalelser fra andre om deres sårbarhed.

Hos dem alle var sårbarheden, at de havde mistet et meget nært familiemedlem.

Uanset om man er barn eller voksen kræver det en ekstra styrke at turde fortælle sin historie til mennesker, som man ikke kender, men det gjorde de alle.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan det have stor betydning for en selv, at man tør fortælle om sin sårbarhed?

Ved at vise sin sårbarhed, vises en vilje til at komme videre i sit liv.

Det at vise sin sårbarhed gør, at omverdenen får lov til at komme ind til ens følelser, og den hemmelighed, som man har gemt inde i sig selv.

Det at turde åbne op for sig selv viser, at man er klar til at give slip på tabuet om den hemmelighed, som andre ikke må vide af.

Klarheden om sig selv og opløsningen af det hemmelige gør, at man er klar til at gå videre i sit liv. Samtidig med, at det sårbare nu ikke mere er det sårbare, men det kendte og accepterede.

At acceptere tingenes situation gør det meget lettere at leve videre uden frygt.

Frygt har været forbundet med det sårbare, men når frygten forsvinder, ændres forholdet til accept.

Ved mødet med andre mennesker bliver det synligt, at flere bevæger sig rundt med usikkerhed på flere områder.

Selvværdet påvirkes af ikke at have et stabilt ståsted.

Ved at tænke på flere af disse skæbner, fornemmede jeg ordene ”Usikkerhedens lune”.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål om disse ord, og fornemmede omgående besvarende ord.

Her er de ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne:

Hvad menes med ”Usikkerhedens lune”?

At være påvirket af usikkerhed skaber en uvished om fremtiden. Og det er netop fremtiden, som kan skabe ro i ens liv, da der kan spores en form for empati for visse forbedringer og styring af, hvorhen livet bevæger sig.

Men skabes usikkerhed om fremtiden, bliver alt usikkert om, i hvilken retning ens liv bevæger sig.

Det er derfor yderst vigtigt at få fjernet usikre momenter, så stabilitet kan skabes / etableres.

Stabilitet er roden til en forbedret fremtid og glæden fremover.

Jeg tænkte for få dage siden over forskellige hændelser i mit liv, hvor jeg aktivt har ændret retning i min adfærd.

Det har været skelsættende ændringer, og også flere gange i de seneste få år.

Resultaterne har jeg omgående kunnet se, da mine valg omgående blev til nye resultater.

I forbindelse med, at jeg tænkte over disse skelsættende ændringer, fornemmede jeg ordene ”Viljen til at ville”. Ordene skrev jeg ned for at huske dem.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående fornemmede jeg svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Hvad menes med ordene ”Viljen til at ville”?

At ville er at ville, men at ville er ikke altid at ville.

At virkelig at ville, kræver en ekstra indsats, og hvor et mål er sat for en handling.

Viljen er derfor nødvendig for, at noget sker, og det er viljen, som er drivkraften for at noget sker.

Viljen er derfor en nødvendig faktor i ens liv, for at ændringer sker.

Find viljen og find de mål, der søges.

Vi oplever alle modstand i vores liv i forskellige former.
Helbred kan være en af dem, og hvor vi som følge af svigtende helbred ikke kan, hvad vi tidligere har kunnet.
Tab af nære bekendte kan være en anden form for modstand, men livet fortsætter, hvis det ønskes.
For et øjeblik siden stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.
Her er de renskrevne ord:
Hvorfor er det væsentligt at se mulighederne i livet?
Fordi kamp mod noget, som ikke er muligt, ikke skaber en vej frem.
Håbløshed skaber ikke noget godt.
Det gode kommer ved at se mulighederne.
Kampe mod det umulige skaber hverken glæde eller resultater.
At gå efter mulighederne skaber både glæde og resultater.
Glæden giver sig selv, men ved at se resultaterne ses livet som en anden udvej for det håbløse i livet på andre fronter.
At ældes ses ikke som en mulighed at ændre, men at acceptere en stigende alder ses som en større mulighed for nye muligheder.

For et stykke tid siden tænkte jeg en del over, hvad vi som mennesker foretager af handlinger. Men især over, om vi er bevidst om, hvad vi gør og hvorfor.

I den forbindelse modtog jeg en fornemmelse for ordene i overskriften.

Jeg skrev ordene ned, da jeg senere ønskede dem uddybet.

For et øjeblik siden tænkte jeg på overskriften.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At se sig selv på sin vej gennem livet er en gave, som de færreste er forundt.

De fleste ser sig selv som midtpunkt, og ikke sig selv i forhold til andre.

At se sig selv i forhold til andre viser, at andre er centrum for de handlinger, man selv foretager, da andres reaktioner viser sig som glæde og taknemmelighed i forhold til en selv.

Andres glæde skyldes de gaver, som de opnår ved andres opmærksomhed.

Andres opmærksomhed viser andres omsorg for den enkelte.

Alle har ikke den samme omsorg for andre mennesker, men nogle mennesker viser stor opmærksomhed for andre.

Når man udviser opmærksomhed for andre, er det med udgangspunkt i, at man selv er et redskab til at gøre livet sjovere og bedre for andre.

Omsorgen for andre er man selv bevidst om, og det er den bevidsthed, der gør en forskel for de enkelte ydere.

De er noget særligt ved ikke at sætte sig selv forrest i de gaver, der opnås.

Det er de andre, der får gaverne.

Giverne er dem, der sætter andre højest.

Giverne er oftest ydmyge om egen interesse.

Denne uge har for mig givet anledning til temaet, da jeg netop har været i centrum for hjælp.

Jeg har bestilt håndværkere til at udføre et stykke arbejde hos mig, som jeg selv kunne have udført, men som jeg har udsat gennem flere år. To håndværkere arbejdede i seks dage, og leverede et rigtigt flot resultat, som jeg med glæde vil betale for.

I denne uge blev jeg uventet spurgt, om jeg kunne hjælpe en ung og for mig ukendt studerende med matematik, da hun skal til eksamen om få dage. Hun havde forståelsesmæssige problemer med flere områder og havde behov for hjælp.

Sammen brugte vi 10 timer på at gennemgå en lang række af opgaver, hvor formler og resultater blev drøftet grundigt. Vi havde derudover anvendt en del timer på at forberede os til de tre dage, hvor vi mødtes.

Resultatet af vores drøftelser om problemstillingerne gav os begge en meget stor glæde, da opgaverne blev løst, og hendes forståelse af resultaterne blev opnået.

Endelig blev jeg i dag spurgt, om jeg ville tale med en for mig ukendt kvinde, hvis bror er alvorligt syg af kræft. Hun har behov for at tale med et andet menneske om sin situation, da det påvirker hende rigtig meget. Hun har haft det svært med at søge om hjælp, men tog sig endelig sammen.

Jeg havde derfor en længere telefonsamtale med hende. Vi aftalte at mødes om nogle dage, hvor vi ved de møder vil drøfte hendes muligheder for bedre at kunne tackle sin situation.

Efterfølgende har jeg tænkt på de tre situationer, hvor hjælp indgår, og hvor jeg med glæde betaler håndværkerne for materialer og arbejdskraft.

Men også møderne med den unge studerende og telefonsamtalen i dag med kvinden, hvor de begge føler stor glæde over hjælpen fra mig, og som selvfølgelig er gratis. Samtidig er der en stor glæde hos mig over, at jeg kan give dem den glæde.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for svar, og det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor er det så svært at bede andre om hjælp?

Fordi vi er, som vi er. Og selvstændige mennesker ønsker selv at kunne klare sig selv.

At tage imod hjælp ses som en svaghed.

Men styrken er at erkende det nødvendige i at få hjælp fra andre.

Styrken opnås samtidig ved den glæde, som hjælpen giver.

Al bekymring og følelsen af svaghed er forduftet, når hjælpen er modtaget.

Glæden er gensidig, da glæden både er hos giver og modtager af hjælpen.

Ræk hænderne ud efter hjælp, og giv tilsvarende hjælp til andre, som søger hjælp.