Tør du tro på dig selv og være dig selv

Måske et lidt underligt spørgsmål, men i forskellige faser af mit liv kunne jeg besvare spørgsmålet med “nej” og “ja” i andre perioder.
 
Hvis usikkerheden er stor og selvtilliden er lav, så er det meget svært at tro på sig selv. Altså om man selv ved noget eller har en mening om noget.
 
I sådanne situationer er der også mere end svært at turde “være sig selv”.
 
Efter min opfattelse kræver det en vis portion selvsikkerhed at turde “være sig selv”.
 
For mit vedkommende har det tidligere været et problem at gå ind i et stort rum med andre mennesker. Det kunne være til en fest, hvor jeg skulle hilse på samtlige i lokalet, men det kunne også være til en reception, hvor det ikke var nødvendigt at hilse på alle.
 
Jeg er også i dag opmærksom på, hvordan jeg og andre kommer ind i et stort lokale, og ikke mindst, hvor vi placerer os.
 
Tidligere “gemte” jeg mig langs væggen, og placerede mig aldrig ude midt i rummet. I dag vælger jeg bevist midten af rummet, hvis jeg ikke skal tale med personer, som står mere yderligt i rummet.
 
At jeg bevist vælger midten af rummet skyldes, at jeg ikke vil gemme mig mere.
 
Jeg har levet i en skyggetilværelse i forskellige sammenhænge, men selv her følte jeg mig ikke tryg, da jeg følte mig forkert og på usikker grund.
 
Hvordan har du det med at træde ind i et stort lokale?
 
Kommer du også nærmest “krybende” langs ydervæggene, eller går du direkte mod det mest oplyste sted i centrum af lokalet?
 
Jeg kunne også have stillet spørgsmålet, om du tager alene til koncerter eller forestillinger, uden at skulle mødes med nogen?
 
Hvorfor kan det være så svært at turde gøre noget, så vi kommer til at udstille os selv?
 
Spørgsmålet til dig kunne også være, om du tør stole på dine følelser og fornemmelser?
 
Følger du dine følelser og fornemmelser, eller finder du en undskyldning for at nedtone og dermed undertrykke følelserne?
 
Er det muligt at lyve for sig selv – og er det en god ide?
 
Jeg ser det som yderst vigtigt i vores udvikling eller modning af os selv, at vi lærer at acceptere vores følelser og fornemmelser.
 
Hvis vi kan acceptere de følelser og fornemmelser, som vi har, så føles det så overbevisende og kraftfuldt, at vi frigør os fra den “forkerte” rolle, som vi tidligere har levet i. Nu tør vi gøre, hvad vi synes, er det rigtige, og også selv om det er at stå alene midt i et fuldt oplyst rum.
 
At jeg gennem en del år har været meget opmærksom på, hvad jeg bemærkede i og omkring mig selv gør, at jeg tør stole på de “pludselige” tanker, som jeg ser / hører eller fornemmer.
 
Det har også gjort, at jeg tankemæssig har turdet stille spørgsmål, og samtidig også har turdet stole på de svar, som jeg modtog.
 
Jeg har ikke kunnet forudse svarene, men ved at anvende intuition på den måde, som jeg gør, så føles det som om jeg fører en “samtale” med en anden part. Om den anden part er min underbevidsthed eller noget andet, er mig underordnet, da det ikke er en relevant for mig.
 
For mig er det vigtige at turde stole på mig selv, og hvad jeg oplever. Og også selv om det kan virke underligt for nogle mennesker.
 
Jeg kom forleden til at tænke på et forsøg, som jeg så i TV for mange år siden. Her handlede det i den grad om fornemmelser, og det at turde tro på sine følelser og fornemmelser.
 
Forsøget gik ud på, at en række kvinder og mænd gik ind i det samme rum. De kendte ikke noget til hinanden, og måtte heller ikke hverken tale, smile eller på anden måde kommunikere med hinanden.
 
Hver af personerne havde fået monteret et nummer på deres tøj, så alle havde forskellige numre.
 
Før personerne trådte ind i rummet, var det instrueret i ikke at have nogen form for kommunikation med de andre personer, men at notere et nummer på den person i rummet, som de gerne ville have en efterfølgende samtale med. En form for date.
 
Efter et stykke tid kom personerne ud af lokalet, og blev hver især interviewet om, hvilken person de ønskede at møde.
 
Yderst påfaldende havde mange “par” valgt hinanden, og ved interviewet kunne det konstateres, at de begge havde haft en næsten fælles livshistorie og interesse.
Det er muligt, at vi i en periode kan bilde os selv noget ind, men vi kan ikke skjule sandheden. Den er der, og andre har måske allerede “set” det.
 
Tanken med dette indlæg er, at vi kan få rigtig stor glæde ud af at turde stole på os selv og vores følelser og fornemmelser.
 
Vi snyder os selv, hvis vi ikke tør stole på os selv.
Jeg kunne også spørge, om det ikke gør det ekstra vanskeligt for andre at stole på os, hvis vi ikke selv gør det.

Er dit liv et skuespil, eller er det virkelighed

Hvilken rolle spiller du i dit liv?

Har du følelsen af at spille andenviolin, eller er du bare reduceret til at være en statist i dit eget liv?

Spiller du en rolle med dig selv som frontfigur, eller er du bare dig selv?

Det kan måske virke lidt underligt at stille disse spørgsmål, men måske alligevel ikke.

Vi ser og møder rigtig mange mennesker i forskellige sammenhænge. En del af dem har vi et dybt eller dybere kendskab til, men ved nærmest intet om andre.

Den sidste gruppe er nærmest hermetisk lukkede omkring sig selv. Næsten intet slipper ud, hverken om, hvad de oplever, og heller ikke om, hvem de selv er.

Hvad med dig selv – hvor synlig er du i dit liv?

Har du forskellige facader, som du bruger, når du møder mennesker i forskellige sammenhænge?

Måske tænker du ikke på, hvordan du optræder i forskellige sammenhænge.

Prøv at tænke på hvilke typer af tøj, du har på, hvis du henholdsvis er på arbejde / til fest eller sammen med dine nærmeste venner og familie:

• Er det de samme emner, som I taler om i de forskellige sammenhænge?
• Er du den samme meget talende person eller er det forskelligt, om du er sammen med den ene eller anden gruppe af mennesker?
• Eller siger du næsten intet i forskellige sammenhænge?

Hvis du anvender forskellige facader, når du er i forskellige grupper, hvad er årsagen til det?

Er det for at beskytte dig selv og ikke vise din indre sårbarhed?

Hvorfor er det så vigtig for dig at beskytte dig selv mod andre?

Er du flov over nogle sider af dig selv, som du ikke ønsker skal vises for nogle af de mennesker, som du omgås?

Er du åben om din tro og/eller politiske holdning, eller tier du om det, for ikke at blive mødt med kritiske kommentarer?

Har du overvejet at sortere ud i din vennekreds, så du primært har venner, som accepterer dig, som du er?

Jeg er godt klar over, at det kræver meget selvtillid at turde sige sin egen mening, og uanset om andre er enig i den.

Det er min opfattelse, at andre mennesker ikke skal bestemme om min holdning er den rigtige. Hvem siger, at deres opfattelse er den eneste rigtige.

Jeg vil heller ikke finde mig i at skulle forsvare mig om min opfattelse. Kan andre mennesker ikke acceptere den, så er det bare ærgerligt, for det vil jeg ikke ligge søvnløs over.

Jeg vil også ærligt indrømme, at jeg ikke fortæller alt om mig selv til alle de mennesker, som jeg møder. Selvfølgelig sorterer jeg i det jeg siger, da jeg ikke føler, at alle skal vide alt om, hvad jeg tænker og føler.

Hvis du føler, at du spiller et skuespil i dit liv i forskellige sammenhænge, har du så overvejet, om det ikke snart er på tide at smide masken, og bare være dig selv?

Både dine omgivelser, men også du selv vil kunne se og høre forskellen, når du smider maskerne, og bare er dig selv.

Det er meget grænseoverskridende at skifte stil fra den kunstige verden til virkeligheden. Samtidig er det meget mere tilfredsstillende ikke at skulle spille skuespil, men blot sige, hvad man føler og tænker.

Hvis du har mange forskellige facader og roller i dit liv, men ønsker en mere enkelt og ikke så kompliceret tilværelse, så vil det måske virke kaotisk, hvis du smider samtlige facader og masker på en gang.

Måske skal du først finde ud af, hvem du i virkeligheden er, og så lade den side vokse sig større og større i de forskellige sammenhænge. Derved bliver væksten en naturlig del af dig og dit nye “ansigt” overfor andre.

Du vil formentlig møde mennesker, som ønsker en forklaring på dit skifte af holdning og type, men husk på, at du ikke skal forsvare dit skifte.

Du kan fortælle, at du er begyndt at tænke mere over dig selv, og hvem du er, og at du har følt et behov for visse finjusteringer.

Altså fortæller du dermed, at du nu mere er dig selv, men også at det ikke er til debat, om det er en god eller dårlig stil, som du nu har.

Hvis du har behov for at finde ud af, hvem du er, og hvad du mener, så kontakt nogle nære venner, som lytter til dig, og som forstår dig måske bedre, end du selv gør.

Husk også, at disse gode venner ikke skal fortælle dig, hvilken mening du skal have, for det er dig selv, som skal finde den. Det er dig, som skal finde dig selv, som du er.

Er du selv årsag til influenza og feber

Jeg kunne også spørge: Har du prøvet at helbrede dig selv?

Jeg har noteret mig, at flere af de mennesker, som jeg dagligt møder, jævnligt er syge.

Ikke alvorlige sygdomme, men alligevel så de enten er sygemeldte fra deres arbejde i kortere eller længere tid, eller at de ser mere end trætte og udbrændte ud.

Jeg kan selvfølgelig ikke generalisere, men tanken har strejfet mig flere gange, om mange af disse sygdomme ikke kunne fjernes, ved blot at foretage en mentalt justering.

Mange af mine tidligere problemer har i den grad givet mig hovedpine i dagevis.

For mig er der en direkte sammenhæng mellem problemer og hovedpine, og kunne problemerne blive fjernet, så ville hovedpinen også blive fjernet.

Sådan tænkte jeg ikke for mange år siden, men gør det i dag.

Hvis du ser på dig selv i forhold til dit almindelige helbred, hvordan synes du ellers, at du har det?

Samler du på alle de virus, som andre mennesker har. Det kan være i forhold til forkølelse / bronkitis / lungebetændelse / influenza?

Eller har du den opfattelse, at det gider du ikke have, og får det derfor heller ikke?

Den sidste udtalelse er vist en, som jeg for sjov har udtalt flere gange. Der er alligevel en form for sandhed i det, for der kan gå årtier imellem jeg får en alvorlig influenza. Bronkitis og lungebetændelse har jeg aldrig haft.

Jeg kan selvfølgelig blive forkølet, men typisk, hvis der har trukket kold luft ind på mig.

Nu er jeg som mand ikke påvirket af hormonelle svingninger, men hvor hovedpine desværre meget ofte er en trofast følgesvend.

At være jævnligt ramt af hovedpine eller nogle af de andre førnævnte sygdomme gør, at vores livskvalitet bliver tilsvarende ramt.

At have hovedpine eller influenza giver ikke den helt store lyst til ret meget. Nærmest kun at lukke sig ind i sig selv, til det går over.

Og så tilbage til spørgsmålet ovenfor: ” Har du prøvet at helbrede dig selv?”

Har du tænkt på, om du selv er i stand til at helbrede nogle af dine skrantende og tilbagevendende sygdomme?

Jeg er ikke læge, og har ikke adgang til sådanne medicinske artikler.

Jeg vil i stedet anvende de mentale muligheder til at helbrede sygdomme.

Det er muligt, at du slet ikke kan følge mig med denne udtalelse, men så vil jeg prøve at udfordre din opfattelse.

I torsdags i sidste uge var jeg til et møde udenfor arbejdstiden. Her sad jeg så dårligt placeret i forhold til den person, som talte, at jeg hele tiden var nødt til at dreje mit hoved meget kraftigt til den ene side.

Underligt nok, så glemte jeg, at det ALTID giver hovedpine i flere dage. Og det skete derfor også. Jeg har jævnligt spændingshovedpine, hvis jeg ikke sidder korrekt, og der kan sagtens være en sammenhæng med måden, jeg lever mit liv på.

Så har jeg arbejdsmæssige udfordringer i flere sager, som jeg er involveret i, og hvor vi er mere end presset for at kunne sende et forslag til en afgørelse inden 1. maj. Vi skal nå det, og gør det også, men tiden er urealistisk kort, hvorfor der skal arbejdes ekstra meget.

Selv efter den 1. maj vil jeg i måneder og år efter være kraftigt involveret i omfattende og tidskrævende sager, så der er ikke udsigt til lyspunkter. Vi har aldrig stille perioder.

Så er jeg i min fritid været involveret i en forening, hvor jeg gennem nogle uger har vidst, at jeg skulle have ekstra arbejdsopgaver, men jeg havde slet ikke overblikket om typerne og tidsforbruget.

Op til den sidste weekend var det min plan at arbejde med skattesagerne fredag og lørdag aften og hele søndagen.

Intet arbejde blev dog udført, og heller ikke om mandagen, hvor jeg ville arbejde hjemme. Jeg har flekstid, så det er ikke noget problem, da jeg bare arbejder mere en anden dag.

Mit problem var, at jeg havde det, som om jeg havde influenza. Ikke med opkast og diarre, men øm i hele kroppen, og med let feber. Skiftevis svedte og frøs jeg. Så var min hud også ekstra følsom. Appetit havde jeg heller ikke.

Som følge af min tilstand fredag og lørdag aften, så sov jeg, og det gjorde jeg nærmest også hele søndagen.

Mandag morgen vågnede jeg, og lå tænkende på, hvorfor influenza-tilstandene dog ikke snart kunne forsvinde. Det var meget tydeligt, at jeg var vågnet til samme tilstand, som i de foregående dage.

Så gjorde jeg det, som jeg meget ofte har gjort med lukkede øjne. Jeg tænkte et spørgsmål: “Kan jeg se, hvad der er årsagen til min febertilstand?”

Med det samme “så” jeg ind i en lukket kasse. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg burde kunne se gennem “kassen”, eller hvad det end var, men jeg kunne slet ikke fjerne det, som forhindrede et gennemsyn.

Jeg var derfor klar over, at jeg var nødt til at finde ud af, hvad mine problemer var.

Så tænkte jeg spørgende på samtlige af de områder, som fylder min dagligdag. Det kan være det frivillige arbejde med en sorggruppe for børn, eller det kan være, at jeg skriver disse indlæg en gang om ugen, og ingen af disse områder gav mig problemer. Faktisk heller ikke mit arbejde, selv om det burde give anledning til ekstra grå hår på hovedet.

Så var der foreningsarbejdet, som jeg er en del af, og hvor jeg venter ekstra opgaver og tidsmæssige ressourcetræk af ubekendt størrelse. Her kunne jeg tydeligt mærke, at jeg havde et stort problem. Især usikkerheden om øget arbejdsbyrde, da min fritid i forvejen er yderst begrænset.

Mens jeg med lukkede øjne lå i min seng, traf jeg nogle beslutninger om at droppe flere af de aftaler, som jeg har i den kommende måned. Faktisk havde jeg 19 forskellige typer af aftaler og møder, og det er udenfor mit arbejde hos SKAT. Jeg er godt klar over, at det er alt for meget, men “pludselig” klumpede aftalerne sig bare sammen.

Så havde jeg tankemæssige overvejelser om, hvor drastisk jeg skulle være omkring foreningsarbejdet og de dertil hørende aktiviteter. Jeg besluttede, at jeg senere på dagen ville køre ud for at hente en liste visende samtlige ansvarsområder.

I takt med, at jeg gnavede mig længere og længere ind i mine udfordringer med manglende tid i forhold til alle mine kommende aftaler og møder, men også foreningsarbejdet og ansvarsområderne, så kunne jeg pludselig “se” gennem kassen.

Nu viste det sig, at det faktisk var et vindue, som jeg forgæves havde prøvet at se igennem. Det var stadig mere end svært at se noget tydeligt igennem vinduet, men for mig var det mere end tydeligt, at fik jeg forholdt mig til de sidste elementer i mine frustrationer over den manglende tid, så ville udsigten gennem vinduet blive markant forbedret.

Så traf jeg en beslutning om, at jeg overfor de andre bestyrelsesmedlemmer ville oplyse om mine tidsmæssige ressourcer. Jeg ville oplyse, at mit døgn har den samme længde som deres, og med de ressourcer, som jeg anvender på mit primære arbejde og børnesorggruppen, så hænger det slet ikke sammen for mig, hvis jeg bliver bebyrdet med væsentlige yderligere opgaver.

Pludselig ændrede billedet sig gennem vinduet, for nu kunne jeg se, at det var en fjord, som jeg så ud på. Motivet var fortsat lettere diset, men alligevel meget tydeligt.

En stor del af mandagen sov jeg, da jeg fortsat havde influenza-symptonerne. Jeg havde fortsat lettere feber, da jeg sidst på eftermiddagen kørte gennem byen for at hente listen over mulige arbejdsopgaver.

Da jeg kom hjem og havde gennemgået listen, kunne jeg konstatere, at mine bekymringer havde været helt uberettiget, og der nemt kunne laves uddelegeringer af opgaver, så jeg ikke blev yderligere presset.

Mine undersøgelser og konstateringer gjorde, at jeg pludselig blev sulten efter mad, og samtidig var influenza-symptonerne helt væk. Intet var der tilbage, og det hele forsvandt fra det ene øjeblik til det næste.

Jeg fandt det yderst tankevækkende, at influenza-symptomer kan forsvinde, som ved et knips med fingrene. Dog kommer det ikke bag på mig, da der er mange interessante sammenhænge i vores liv.

Hele mandag aften var jeg frisk, og sov også helt normalt om natten.

Tirsdag morgen ville jeg arbejde, da jeg fortsat var fuldstændig frisk. Det letteste for mig var at arbejde hjemme, da jeg havde rigeligt af materiale at arbejde med.

Uanset dette, så besluttede jeg at køre til mit arbejde. Ikke for min skyld, men for mine kolleger, hvis nogle af dem skulle bruge mig til et eller andet.

Jeg skrev en kort sms til et par af kollegerne om, at jeg ville møde på kontoret. Inden jeg nåede at sende sms’en, kunne jeg mærke, at feber igen trængte op gennem min krop i løbet af få sekunder, og nu også med så kraftig en kvalme, at jeg troede, at opkast var det næste udspil fra kroppen. Jeg placerede mig derfor også siddende på gulvet ved siden af toilettet.

Jeg besluttede derfor med det samme ikke at tage på arbejde, hvorefter kvalmen forsvandt lige så hurtigt.

Kollegerne fik min sms, men indeholdende efterskriften om de ændrede tilstande for mig, og at jeg blev hjemme.

Efter at have sovet igen, så var faren ovre for influenza-symptomer.
Jeg er meget bevist om de kraftige signaler, som min krop har signaleret i de sidste få dage, men også hvor relativt let det er at slippe af med infuenza-symptomerne.

Nå, hvor meget har denne beskrivelse påvirket din opfattelse af, om vi selv kan helbrede os selv?

Eller om, at nogle af vores sygdomme skyldes os selv, og måden vi lever vores liv på.

Jeg ved ikke noget om, hvor meget vi selv kan gøre, for at fjerne forskellige sygdomme på os selv.

Jeg ved, at helbredelse af os selv er en mulighed, som vi i den grad har til rådighed. Vi skal bare have kendskab til muligheden, og hvad vi kan gøre.

Det er nok ikke realistisk, at jeg sidder ved siden af din seng, når du vågner op, og i den tilstand guider dig gennem mentale undersøgelser af dine problemer. Dog kan det også ske på andre tider af døgnet, og så hjælper jeg dig gerne.

Jeg håber for dig, at mit indlæg har påvirket din opfattelse af dine lettere sygdomme, og din egen årsag til dem, men også muligheden for at ændre forholdene, og dermed give dig en øget livsglæde.

Evnen til at fortsætte livet – trods modgang

Vi bliver gennem vores liv ramt af modgang. Nogle gange gør det så ondt på os, at vi har mere end svært ved at rejse os op igen.

Hvordan tackler du den modgang, som du møder?

Giver det dig ekstra kræfter, så du kommer styrket ud af din modgang, og uanset hvor stor din modgang har været?

Eller opgiver du helt, og lukker dig inde i dig selv?

Hvad sker der så inde i dig, hvis du opgiver kampen om at komme op på benene igen?

Hvor finder du trøst, eller måske hvad finder du trøst ved? Er det at trøstespise?

Hvis du har lukket dig inde i dig selv, ønsker du så ikke at komme op til “overfladen” igen for at fortsætte et mere normalt liv?

Hvad tror du kan hjælpe dig til at komme op igen fra en mental nedgang?

Virker det bedst for dig, hvis du har en støttende arm og betænksomme nære bekendte omkring dig?

Eller tror du, at du selv har en indre styrke, som du måske ikke helt er opmærksom på, men som måske kan hjælpe dig op igen?

Hvis det er meget svært at se lyspunkter i tristheden og modgangen, så er det nok også mere end svært at se, at man selv har indre styrker.

Jeg ved ikke, hvor indre styrker gemmer sig inde i os, men jeg har selv mødt disse styrker. De er der, men du skal måske lige guides til, hvordan du kan finde dem.

En indre styrke kan træde frem af mørket, hvis du bliver så træt eller vred over, at nu vil du ikke finde dig i den modstand, som du møder.

Kan du mærke, at du bare ikke vil finde dig i noget mere, så er det denne meget stærke indre kraft, som du endelig skal holde fast ved.

Den er så stærk, at den kan ændre helt om på dit liv. Fra at du har været en svag person og til du nu bliver en stærk person.

Det kan virke overvældende, at du pludselig bliver så stærk, men hold fast ved den styrke. Styrken og selvsikkerheden breder sig til andre områder i dig og dit liv, og det vil give dit et helt anderledes syn på dig selv.

At tackle en modgang, og måske især en meget kraftig modgang, kan også ske på en anden måde.

Jeg har den lidt friske (eller overfriske) holdning, at vi selv vælger, om vi vil have et positivt eller negativt liv.

Dermed at jeg kan vælge, om jeg vil lade modgang ødelægge mit fremtidige liv. Dermed også min livsglæde.

Jeg ved udmærket godt, at mange af os har mødt meget store udfordringer i vores liv.

En del mennesker har mødt modstand, hvor det for mange vil være yderst svært at komme op på benene igen. Det kan eksempelvis være efter tab af nære pårørende, og måske også hvordan det skete.

I sådanne situationer er det ikke en let proces at finde livsglæden igen. For nogle mennesker bliver livsglæden ikke fundet.

Jeg planlægger ikke selv, hvordan jeg tackler stor modstand, men jeg benytter alligevel en metode, som hjælper for mig.

Generelt ser jeg mulighederne i livet i stedet for at holde fast ved det håbløse. Ved at se mulighederne og glæden ved de positive oplevelser, så fylder de negative oplevelser ikke så meget.

Samtidig er jeg god til at acceptere ting eller forhold, som jeg ikke kan lave om på.

Hvis min bil eksempelvis nærmest braser sammen, og det vil koste en formue at få bilen til at køre igen. Hvad kan jeg gøre ved det – ja måske blot at betale en reparation, eller at sælge bilen som gammelt jern til skrot. Hvilke andre muligheder har jeg ellers?

At blive ved med at være sur eller trist over de spildte penge hjælper ikke noget, for bilen bliver aldrig som ny igen. Altså er der for mig kun den ene mulighed at acceptere, at nu har jeg en bil, som koster mange penge i reparation eller bare en skrottet bil. Og så tænker jeg ikke mere på den udgift eller bil.

Hvis det er et menneske, som jeg mister, så stopper jeg selvfølgelig ikke med at tænke på personen, men jeg accepterer, at vedkommende er ikke mere. Derfor kan jeg så, med min måde at se verdenen på, glæde mig over de dejlige oplevelser, som vi havde sammen.

Mandag i denne uge udleverede jeg et digt til nogle børn i alderen 8-10 år, som har mistet en af deres forældre. Min datter faldt over digtet for nogle år siden på nettet, kort efter min kone var død. Digtet passer rigtig fint på den måde, som jeg ser verden på.

At jeg udleverede digtet til børnene skyldes, at jeg sammen med to andre voksne er frivillige gruppeledere i en sorggruppe for børn.

De fleste af børnene og vi voksne læste hvert et af versene i digtet, og så talte vi om, hvad det skrevne betød. Nogle af udtrykkene kunne enkelte gange være lidt svære lige at forstå. Ved at forklare børnene om realistiske eksempler, så blev ordene forståelige.

Det var tydeligt, at børnene kunne bruge digtet, som de selvfølgelig fik med hjem. Et af børnene trak dele af flere vers ud, så det for hende gav en rigtig god mening.

Budskabet til dig er, at vi voksne også kan bruge digtet, for at komme ud af en krise.

Ikke kun i forbindelse med et dødsfald, men i mange andre situationer, hvor du har svært ved at se det sjove i livet. Prøv at læse digtet, og find de ord og sætninger, som du kan mærke giver dig noget.

Du får digtet her, og det angår en kvinde, som er død:

HUN ER IKKE MERE

Du kan lad tårerne flyde,
at hun ikke er mere.
Eller du kan smile, fordi
hun har levet.

Du kan lukke dine øjne og bede til,
at hun må komme tilbage.
Eller du kan åbne dine øjne
og se alt det, hun efterlod.

Dit hjerte kan føles tomt,
fordi du ikke kan se hende.
Eller du kan være fyldt
med den kærlighed I delte.

Du kan vende ryggen til i morgen
og leve af i går.
Eller du kan glæde dig til i morgen,
takket være i går.

Du kan mindes hende
og kun det, at hun er væk.
Eller du kan hædre hendes minde
og lade det leve videre.

Du kan græde og lukke din sjæl,
være tom og vende ryggen til.
Eller du kan gøre, hvad hun ville ønske:
Smile, åbne dine øjne, elske og fortsætte rejsen.

Egoet contra kærligheden til andre

Det kan være interessant at se på, hvad vi gør, og hvad vi siger i forskellige relationer.
 
Samtidig også hvor egoistisk, vi er i vores handlinger, eller om vi tænker på andre.
 
Hvor opmærksom er du på andre mennesker, og hvordan de reagerer, når du enten siger noget eller foretager en handling?
 
Tænker du mest på andre mennesker, eller mest på dig selv?
 
Der er masser af eksempler. Eksempelvis i trafikken er der dagligt et utal af situationer, hvor egoismen er en dominerende faktor.
 
Hvis jeg skal åbne op for det område, så er jeg normalt hensynsfuld. Eksempelvis ved at køre helt frem i en lysregulering, hvis jeg skal dreje til venstre, så flest mulige biler bag mig kan komme med over, men også at jeg generelt holder til højre ved kørsel i flere vognbaner i samme retning.
 
Dog kniber det lidt med hastigheden for mig. Jeg ved ikke, hvad der går galt, men foden bliver nogle gange lidt tung, men jeg plejer at undskylde mig med, at jeg kører efter forholdene. Jeg ved godt, at det argument ikke holder i retten.
 
Til gengæld ordner jeg hverken mit hår / lægger makeup / taler i mobil / sender og læser sms’er, når jeg kører.
 
Jeg kunne stille det spørgsmål, om disse trafikmæssigt meget distraherende handlinger er til glæde for føreren af bilen eller overfor de andre trafikanter?
 
Prøv at være opmærksom på, hvad andre trafikanter gør, når de kører deres bil. Rigtig mange har deres koncentration helt andre steder end vejen foran dem. Det sker der heller ikke noget ved, hvis bilen holder stille, men det er livsfarligt for andre mennesker, når bilen kører.
 
Jeg kører dagligt 90 kilometer i bil til og fra mit arbejde, og fra den vinkel kan jeg fremhæve følgende eksempler:
 
• I lyskryds ses dagligt en del biler køre overfor rødt. Derfor vil der typisk være grønt lys for de krydsende bilister. Det er en noget egoistisk handling at køre overfor rødt, og vedkommende er forhåbentlig klar over situationen og konsekvensen for de bilister, som er ved at køre frem for det grønne lys.
 
• Ved overhalinger ses meget ofte, at bilister efter endt overhaling presser bilen ind mellem to biler, hvor der slet ikke er plads, hvorfor den bagerst kørende er nødt til at bremse.
 
Et andet eksempel er at snyde i skat, moms og told.
 
Finder du, at det er helt i orden, hvis det bare ikke bliver opdaget?
 
Som ansat i SKAT, så vil det være fyringsgrund, hvis jeg snyder i skat. Men hvis jeg eksempelvis tjente 5.000 kr. ved at arbejde “sort”, uden at oplyse det til skat. Så vil jeg derved snyde for betaling af et beløb i skat.
 
Finder du, at det er helt i orden, da det er mig, som har tjent pengene for et stykke arbejde, eller tænker du mere på, at jeg snyder dig?
 
At jeg ikke betaler den skat, som jeg skulle betyder manglende indtægter for det danske samfund. Det kan godt være at de få penge, som jeg ikke betaler i mit eksempel, ikke betyder så meget for samfundet.
 
Nu er der faktisk mange i dette land, som “glemmer” at betale den korrekte skat. Underligt nok, så betaler de fleste af dem for lidt i skat, og så er det pludselig voldsomme summer, som det danske samfund mangler af indtægter.
 
Føler du, at det er helt i orden, da skattereglerne er lidt svære, eller føler du, at det går ud over dig?
 
Vi har i samfundet gennem mange år haft den ene sparerunde efter den anden, og vi er pålagt den ene afgift eller skat efter den anden – bare for at få de økonomiske ender til at hænge sammen.
 
Så at snyde i skat ser jeg som en form for egoisme, hvor det slet ikke gavner fællesskabet i samfundet.
 
For mange år siden blev jeg stødt af en udtalelse fra en mand. Han fandt, at det kun var “dumme” mennesker, som havde lyst til at arbejde meget og dermed at betale meget i skat.
 
Han fandt det meget mere værdifuldt for ham selv helst slet ikke at arbejde, og samtidig at få så mange ydelser fra de offentlige kasser, som overhovedet muligt. Med en sådan udtalelse kunne han lige så godt have spyttet mig i ansigtet, over at jeg var så tåbelig at arbejde, og derved at betale skat, så han kunne gå hjemme.
 
Min arbejdsgiver SKAT har gennem de senere år fået meget stor kritik. En del af kritikken lyder til at være fuldt ud berettiget, når medarbejdere har protesteret mod nedskæringer og strukturændringer i SKAT.
 
Nu kan en meget stor del af kritikken ikke rettes mod SKAT, men mod os selv som vælgere. Det er os selv, som har valgt de politikere, som i de sidste mange år har skåret ned på antallet af medarbejdere i SKAT. Man kan effektivisere meget, men på et tidspunkt går det helt galt, og den grænse er for længst nået.
 
Så at vælge politikere, som lover skattelettelser er ikke nødvendigvis et gode for fællesskabet i samfundet. Det er i først omgang til glæde for os vælgere, hvis vi kan undgå at betale så meget i skat.
 
At det så samtidig betyder forringelser rundt om i samfundet på alle de sociale og uddannelsesmæssige områder, kan vel ikke komme bag på nogen.
 
At SKAT er skåret så kraftigt ind, at vi ikke kan lave de kontroller, som vi tidligere kunne, betyder samtidig, at der mangler mange skattekroner.
 
Altså en lidt dårlig ide, som politikerne fik.
 
Jeg læste for nogle uger siden, at en person skyldte en del penge til det offentlige. Personen vidste godt, at SKATs edb-system til at holde øje med skyldnere ikke fungerede, og da personen selv havde brug for pengene, så stoppede personen med at betale de afdrag, som vedkommende skulle.
 
Jeg har også noget svært ved at se det samfundssind, som personen har vist. Det er en egoistisk holdning, og slet ikke til glæde for samfundet.
 
At der samtidig rettes en kritik mod SKATs elendige edb-system, vender derfor i begge retninger. Berettiget kritik kan rettes mod edb-systemet, som nu heldigvis er lukket ned, og bliver afløst af et mere simpelt og bedre. Samtidig mener jeg, at kritikken i lige så høj grad kan rettes mod de personer og selskab, som bevist ikke betaler, hvad de skal til samfundet.
 
Så igen den egoistiske holdning i forholdt til samfundet og dermed os alle sammen.
 
Jeg kunne også nemt komme med eksempler på personer og selskaber, som vælger at flytte enten til udlandet for at spare i skat, eller udnytter skattehuller og skattely lande, som er rundt omkring i verden. Her er der slet ikke vist samfundssind.
 
Her i dag faldt jeg over nogle vise ord, som kan give anledning til en ekstra tanke:
 
• Er det rigtigt?
• Er det nødvendigt?
• Er det venligt?
 
Hvis du tænker på forskellige situationer, så prøv lige at stille disse tre spørgsmål?
 
Du kan eksempelvis se spørgsmålene i forhold til de eksempler, som jeg har beskrevet ovenfor.
 
Du kan se det i forhold til, hvad du siger til eller om andre mennesker.
 
Er det egoet, der vinder over kærligheden til andre?
 
Egoet, er det glæden i forhold til hvor meget jeg kan skrabe sammen til mig selv eller undgå at betale til andre?
 
Kan glæden også ses i forhold til, hvor meget jeg skader andre. Måske ikke direkte fysisk, men måske mere at udelukke andre fra de ting og muligheder, som jeg vil have for mig selv.
 
Hvorfor er det helt i orden, hvis jeg vælger at flytte til et andet land, og derved slippe for at betale så meget i skat, som jeg ellers skulle i Danmark?
 
Kan glæden ikke også være at se andre mennesker blive glade, og måske ved at give dem muligheder for et bedre liv?
 
Min opfattelse er, at vi modtager som fortjent og i forhold til, hvad vi giver.
 
Hvis vi har stor vrede over meget i tilværelsen, så har det måske en forbindelse til, om vi har for meget selvkærlighed eller for lidt kærlighed til andre.
 
Er det ikke kun os selv, som kan ændre forholdet mellem egoismen og kærligheden til andre mennesker, eller måske bare indstillingen til tilværelsen?
 
Så prøv at se lidt ind i dig selv, om der er enkelte forhold, der måske skal ses nærmere på.

Følelsen af at være mentalt fastlåst

Føler du dig indespærret i dit eget liv, og nærmest ikke kan gøre noget?
 
Hvad er det, som holder dig tilbage fra at gøre noget?
 
Føler du dig ensom, og hvor der ikke er forskel på den ene uge i forhold til alle de andre uger i året?
 
Hvad har fået dig til at være handlingslammet – er det alt for meget modgang?
 
Har du helt opgivet at bryde det fastlåste mønster?
 
Tror du slet ikke på, at du kan få mere lykke ind i dit liv?
 
Jeg ved godt, at er livet gråt og trist, så kan begrebet “lykke” være et meget, og næsten alt for stærkt udtryk.
 
Hvad så med begrebet “kærlighed” – er det et udtryk, som du jævnligt anvender?
 
Jeg ved det godt, og at sige til en person, at “jeg elsker dig” er alt for voldsomt, og helt umuligt at få sagt.
 
Jeg vil prøve at “lege” lidt med nogle situationer, hvor de fastlåste mønstre måske kan blive brudt.
 
Brydes facaden på det fastlåste billede, så kan der sive noget ind i sprækkerne. Om det er en følelse af lykke eller kærlighed, eller noget helt andet, ved jeg ikke, men en overraskende og en positiv følelse kan opstå.
 
Der er masser af situationer, hvor vi helt uventet kan blive positivt overrasket. Nogle gange skal vi selv gøre noget aktivt:
 
• Hvordan har du det med ballet eller opera – er det noget, som du har oplevet i virkeligheden?
 
Har du den samme opfattelse, som jeg har haft i mange år, at det gad jeg slet ikke spilde min tid med, for det så kedeligt og alt for kunstigt ud?
 
I november måned sidste år læste jeg, at Den Russiske Nationalballet kom til Herning for at opføre Tjajkovskijs klassiker “Svanesøen”. Jeg havde aldrig set en ballet, men det pirrede min nysgerrighed, for en bedre mulighed kunne nærmest ikke opnås. Jeg ville derfor se, om ballet var noget for mig. Hvis det ikke var, så havde jeg ikke mistet noget.
 
Det blev en fantastisk flot oplevelse for mig, men hvor jeg i begyndelsen af forestillingen lige skulle finde ud af, hvad det hele handlede om.
 
Den mentale fastlåsthed, som jeg har haft i mange år, var fuldstændig ubegrundet. Tilsvarende oplevelse havde jeg for fem år siden, hvor jeg for første gang oplevede en opera.
 
At have en fastlåst overbevisning, foregår kun inde i ens eget hoved. Måske helt ubegrundet, og hvorfor så ikke prøve at udfordre sig selv.
 
Har du overvejet at deltage i frivilligt arbejde?
 
Der er masser af mennesker, som aktivt deltager i frivilligt arbejde, og i alle mulige retninger.
 
Hvis du ikke har prøvet det, hvad holder dig så tilbage? Er det lettere at blive hjemme?
 
Handler du jævnligt ind i genbrugsbutikker for at købe et eller andet? Hvordan er dine samtalerne med ekspedienterne? Har du tænkt på, at ekspedienterne faktisk er frivillige medarbejdere, som gør et stykke arbejde uden løn for at samle penge sammen til et godt formål? Hvis du vil, så kan du måske også blive en af dem, men det kræver, at du rejser dig fra sofaen.
 
Der er også rigtig mange frivillige jobs indenfor fritidsområdet, men især også på det sociale område. På det sociale område har jeg været aktiv som frivillig i de sidste syv år.
 
At have kontakt til mennesker, som har behov for hjælp, har givet mig en meget stor glæde. Det giver mig også en ydmyghed over, at de lukker mig ind i deres liv, da de selv kan være i en trængt og sårbar situation.
 
Ved frivilligt arbejde opstår der masser af situationer, hvor vi får kontakt til andre mennesker, og hvor vi har en fælles interesse i at tale med og hjælpe hinanden.
 
Her er der slet ingen forskel på, hvem vi er og hvilken baggrund vi har. Det er helt uvæsentlige detaljer, da det er vores fælles interesse for hinanden som mennesker, der er det relevante.
 
Mit verdenssyn er, at vi alle er mennesker, og der ikke er over- og under-mennesker.
 
Jeg har derfor meget svært ved at acceptere de aggressive udtalelser og handlinger, som jeg kan læse om i medierne. Ikke kun i Danmark, men også andre steder i verden.
 
For mig giver det derfor en ekstra stor glæde at møde rigtig søde mennesker, som ikke nødvendigvis har den samme kulturmæssige baggrund, som jeg selv. Og måske har vi alligevel ikke en forskellig kulturmæssig baggrund.
 
Hvis jeg går nogle generationer tilbage i min egen slægt, så ved jeg ikke helt, hvor mine forfædre befandt sig i verden. Ved slægtsforskning har jeg noteret mig, at der var en del tysk-klingende navne hos flere af mine forfædre.
 
Så måske er jeg heller ikke 100 % dansker, og jeg kan også spore andre efternavne hos mange i det danske samfund, som peger i andre retninger end dansk. Så måske har vi alle sammen rødder i tidligere fælles folkeslag.
 
Budskabet omkring frivilligt arbejde er, at det i den grad bryder med fastlåste holdninger og mønstre, og samtidig en berigelse af tilværelsen for en selv.
 
Glæden ved at se andre blive glade er lønnen i sig selv.
 
• Tør du vise dine følelser og sige det til andre?
 
Der er mange former for følelser, og mange måder at vise det til andre. For mange mennesker er det svært at vise og udtrykke de positive og stærke følelser.
 
Hvis du tør snige dig ind til en ballet eller kaster dig ud i frivilligt arbejde, så vil du helt glemme, at du normalt ikke udtrykker dine følelser overfor andre, og om dig selv.
 
Ved at have fokus på, hvad du oplever, og hvem du har kontakt med, så glemmer du helt din tidligere adfærd.
 
Du vil også opleve, når du deler dine følelser med andre mennesker, at du selv modtager det samme fra de mennesker, som du har kontakten med.
 
Om den følelsesmæssige gevinst, ved at bryde med det tidligere lidt triste liv, kan kaldes lykke eller kærlighed, er vist op til den enkelte, men begrebet “indre glæde” kan måske dække over det hele.
 
  • Har du nu fået noget at tænke over om dig selv
Hvis du kan opnå en indre glæde, ved at bryde dine lidt fastlåste mønstre, så har det været det hele værd.
 
Jeg er også overbevist om, at har du først opdaget denne “glæde” enkelte steder ved at bryde mønstre, så vil du have mere “glæde” på andre fronter. Og med den jagt vil jeg ønske dig held og lykke.

Tager du imod livets mange muligheder for at øge din livsglæde

Under en gåtur forleden med en bekendt, kom han med en udtalelse, som fik mine ben til at ryste lidt.

Han udtalte, at han på et område ikke sagde “nej” til en mulighed, som i den grad kunne give ham øget livskvalitet.

Jeg var enig med ham, men inde i mig selv kunne jeg samtidig mærke, at jeg vist skulle have en alvorlig “samtale” med mig selv. Jeg kunne godt mærke, at der var områder i mig, hvor jeg af forskellige årsager godt kunne skabe mere livskvalitet.

Jeg kan rette spørgsmålet mod dig.

Er du opmærksom på, om du kan skabe en øget glæde i dit liv, og gør du så det?

Der er mange områder, hvor vi i vores dagligdag kan foretage forskellige justeringer.

De mere fysiske områder er:

• Bolig
• Uddannelse / studie
• Arbejde
• Fritidsbeskæftigelse
• Partner
• Familie
• Venner

Der er også områder som:

• Levestandard
• Økonomi
• Mad og drikke
• Beklædning
• Indretning af boligen

Af andre områder, hvor der er muligheder for at foretage justeringer er:

• Adfærd overfor andre mennesker
• Vores tro
• Holdninger om selv og andre mennesker.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder for områder, der kan justeres på.

Jeg kan ikke sige det, men gør det alligevel, for det eneste, som vi ikke kan ændre på, er vores familie. Vi er en del af en gruppe, og det vil vi altid være. Vi kan ikke skifte familiemedlemmer ud, da de altid vil være en del af familien.

Alle de andre områder kan vi foretage justeringer på, og en ændring kan både skabe problemer og dermed dårlige oplevelser, men det modsatte er i den grad muligt.

Tænker du på, at du faktisk har så mange muligheder, hvor du kan foretage justeringer, og som kan medføre øget livsglæde for dig.

Har du tænkt på, at det er dig, som selv afgør, om der skal ske justeringer?

Jeg ved godt, at du måske ikke bare kan bestemme over en partner, men at I skal finde en form for enighed.

Jeg opfordrer ikke til, at du bare smider partneren ud, og finder en ny og noget mere medgørlig, og måske også sjovere. Dog er der i et parforhold muligheder for at foretage justeringer, også selv om en partner skal overbevises over et stykke tid.

Jeg kunne godt gennemgå samtlige punkter, som jeg har skrevet op, men så bliver det et ualmindeligt langt indlæg. Jeg vælger enkelte områder, og måske dyrker jeg andre områder en anden gang.

Du har selvfølgelig selv muligheden for at sætte fokus på de enkelte områder, og det vil jeg anbefale dig at gøre. Det kan være ganske let i nogle situationer, og noget mere svært i andre.

Som udgangspunkt, når du fokuserer på et område, så hav fokus på, om det vil give dig en øget livsglæde at foretage justeringer på området.

1. Et simpelt eksempel er din garderobe:

• Når du åbner op for dine skabe og skuffer med tøj – giver det dig en glæde over at skulle tage noget af det tøj på? Har du kun tøj, som giver dig glæde, eller er der meget, som slet ikke gør?
• Når du ser på dig selv med tøj på i et spejl – hvad ser du, og hvad tænker du på – at det ser rigtig flot ud, eller det ser trist og helt ligegyldigt ud?
• Ønsker du virkelig at se sådan ud? Her kan du mene “ja”, hvis det gør dig glad, men du kan også mene “nej”, hvis det ser trist og kedeligt ud. Hvis det sidste er tilfældet, så har du muligheden for at gøre noget.
• Det behøver slet ikke at koste en formue at udskifte indholdet i din garderobe, for ofte kan andre kombinationer af farver på tøjstykkerne gøre en markant forskel.
• Meget tøj kan købes meget billigt enten i genbrugsbutikker eller på internettet, så økonomien behøver ikke altid at være et problem. Udskiftning af en garderobe kan også ske over en periode, og ikke nødvendigvis fra den ene dag til den næste.

2. Et andet eksempel er økonomien:

• Økonomi er et spørgsmål og indtægter i forhold til udgifter, og hvordan begge dele bliver prioriteret.
• Hvis jeg vil arbejde på deltid, og samtidig vil have en meget dyr bolig, en dyr bil, masser af rejser og leve i ren luksus, så stopper festen meget hurtigt, for det er ikke muligt.
• Jeg er nødt til at vurdere på både indtægter og udgifter, og samtidig også se på, hvordan jeg gerne vil leve.
• Når jeg skal se på min økonomi, så begynder jeg med at se på, hvordan jeg gerne vil leve (altså ud fra realistiske forhold). Jeg laver derfor et budget, som tager hensyn til alle de typer af udgifter, som jeg er nødt til at have, hvis jeg både ønsker at rejse til udlandet / jævnligt købe nyt tøj / give gaver / have en bil / vedligeholde min boglig / mad og drikke, og herunder også restaurationsbesøg en gang i mellem / se forestillinger i teater eller lignende / uforudsete udgifter / opsparing. Det beløb, der er tilbage, skal så anvendes til den bolig, som jeg skal bo i. Jeg går i mit budget ud fra, at jeg har den indtægt, som jeg har i dag. Om det bliver en meget billig bolig eller der er råd til en dyrere bolig, betyder ikke så meget for mig. Blot, at jeg kan leve, som jeg gerne vil. Jeg kan oplyse, at det ikke er en teoretisk holdning hos mig, for sådan tænker og handler jeg.
• Hvis jeg ejer en bolig og ikke har så meget gæld i forhold til boligens værdi, så har jeg muligheden for at sælge boligen. Derved kan jeg få frigivet nogle penge, og måske bedre have råd til at leve, som jeg gerne vil.
• Det er muligt, at du slet ikke kunne drømme om at få frigivet penge ved et salg, og så få råd til at leve med lidt mere luksus. Jeg har som ansat ved SKAT set mange eksempler på, at gamle mennesker blev boende i deres huse eller gårde, og hvor indtægterne var meget lave i forhold til udgifterne. De eneste, som fik glæde af deres sparsommelighed, var arvingerne. Hvorfor så ikke tænke lidt mere på sig selv?
• Hvis jeg dør som gammel, så er vores børn mere end halvgamle, og har selv haft mulighed for at skabe deres eget liv med den økonomi, som de har planlagt. Så tænk mere på dig selv.

3. Et tredje eksempel er en partner:

• Hvis du har en partner, og der INTET liv er mere i dette parforhold, hvad gør du så? Prøver du at tage en alvorlig samtale med din partner om, at der er nødt til at ske noget, hvis du ikke ser parforholdet, som en glæde for nogen af jer?
• Føler du, at det er en falliterklæring eller katastrofe at træde ud af et parforhold, og gør det nogen forskel, om der er børn i parforholdet?
• Har du den tanke, at det ikke kan betale sig at blive skilt, da I nu har levet så mange år sammen, og I alligevel er halvgamle, eller måske ældre?
• Er det så helt underordnet, om du skal blive boende sammen med den samme partner de næste 15-25 år?
• Er det sådan, du ønsker at prioritere din livsglæde i de kommende mange år?
• Jeg ved godt, at jeg provokerer nu, men måske er det nødvendigt. Ved en samtale med en person for mange år siden blev ordene sagt om et langvarigt og konfliktfyldt parforhold, at “det ikke kan betale sig med vores alder”. For mig er livet alt for dyrebart til at blive i et parforhold, hvis det er fyldt med foragt.

4. Det sidste eksempel er om ikke at have en partner:

• Nyder du at være alene med dig selv, og har du valgt, at det er sådan, du vil leve resten af dit liv?
• Har du lukket helt ned for yderligere en kæreste i dit liv, og helt uanset hvor du selv er i dit liv?
• Har du turdet spørge dig selv om, hvorfor du ikke er åben eller søger efter en kæreste?
• Har du helt opgivet på grund af mange dårlige erfaringer, og betyder det for dig, at alle andre mulige kærester er helt på samme måde, som dine dårlige erfaringer?
• Har du måske tænkt på, om det er dig, som kunne være problemet i dine tidligere dårlige parforhold – og prøv at være helt ærlig i bedømmelsen af dig selv?
• Hvem siger, at man skal bo i samme bolig med en kæreste, for der er andre muligheder?
• Har du opgivet at få et sjovere liv, og om at turde invitere et nyt menneske ind i dit liv, og om at turde give kærlighed til dette menneske, og samtidig også turde modtage kærlighed fra samme?

Er jeg med mine ord “kommet til” at røre ved noget i dig, som gør lidt ondt?

Det beklager jeg selvfølgelig, men det er samtidig min opfattelse, at du nok er nødt til at gøre noget ved de ømme områder. De vil blive ved med at være ømme for dig, så lang tid du ikke gør et eller andet. Det er kun dig, som kan gøre noget.

Du kan selvfølgelig lukke helt ned for dine følelser på området, men du har jo ikke fjernet dine følelser. Du kan ikke forhindre, at de på en eller anden måde siver ud gennem dig, og det kan være i forhold til syrlige udtalelser og skarpe holdninger. Omgivelserne kan godt mærke, at der er ømme områder.

Hvad venter du på, men hensyn til at skabe en øget livsglæde for dig?

Lader du bare livet passerer forbi dig, fordi det er det letteste, og du ikke ønsker at opleve yderligere kærlighed til livet? Ikke kun til mennesker, men også alle de andre muligheder, som livet også kan tilbyde dig.

Mens du lever, så bør du tænke på dine muligheder for at skabe et endnu bedre og sjovere liv. Du kan justere på et hav af områder. Bagefter er det for sent at foretage justeringer.

Det gælder selvfølgelig også for mig selv, og det skal jeg også lige se lidt nærmere på.

Giver du dig tid til at lytte til dig selv

Mens jeg skriver dette, lytter til musiknummeret Internal Flight spillet af en fantastisk guitarist Estas Tonne. Nummeret har en spilletid på godt en time. På YouTube er mange af hans musikstykker.

Jeg har lyttet til nummeret Internal Flight mange gange, Ved at lukke øjnene og kun lytte og mærke mig selv, og hvor mine tanker flyver hen, så giver det mig en meget stor indre glæde, og samtidig ro i kroppen og hovedet.

Tør du gøre det samme?

Tør du give slip på, hvad der sker omkring dig, og så bare være opmærksom på dine følelser og tanker?

Er du bange for at lukke dine øjne, og bare “se hvad der sker”?

Der sker ikke noget, måske kun at dine tanker flakker rundt i begyndelsen, men på et tidspunkt vil der forhåbentlig komme lidt ro på dine flakkende tanker, og du kommer ind i en tilstand af indre ro. Det er den ro, som jeg søger.

Du burde måske have en papirblok og en kuglepen i dine hænder. Det kan man sagtens, og også skrive med lukkede øjne. Du kan gøre notater, hvis der er mange forskellige tanker, som du ikke kan styre. Skriv enkelte ord ned af dine tanker. Så kan du senere læse det og finde ud af, om du har et problem på disse områder, og hvad du kan gøre ved det.

Jeg har gjort noget tilsvarende mange gange. Eksempelvis ved at smide mig på en madras midt på gulvet, og så lukke mine øjne samtidig med, at jeg har musik kørende, som varer mindst en time. For mig er det bedst at musikken består at et helt nummer, som varer mindst en time.

Der er masser af muligheder for at høre meget lange musiknumre på nettet på YouTube og inden for mange musikgenrer. Mange af dem er nævnt som relaxing / meditation / calming / sleep / stress relief.

Jeg vælger normalt instrumentalmusik, men kan også vælge musik, hvori sang indgår, men hvor jeg ikke hører og forstår de enkelte ord. Det er lyden, som jeg lytter til og mærker i kroppen.

Hvis du finder en musikgenre, som kan give dig afslapning, så prøv at lytte med lukkede øjne, og på et tidspunkt, hvor du ikke bliver forstyrret af hverken tv, mobil eller andre ting.

Det er muligt, at du falder i søvn, mens du lytter til musikken og slapper af. Det er rigtig fint, for så vågner du på et tidspunkt op igen, mens musikken fortsat fylder rummet, hvor du er.

Faktisk anvender jeg også den måde om natten, hvis jeg har været i en stresset periode, og har svært ved at sove. Det virker dejligt beroligende at vågne op til stille musik midt om natten og jeg falder straks i søvn igen, uden at gøre noget.

Formålet med at lytte til musik med lukkede øjne er, at du skal slappe af fra dagligdagen og dens problemer og lytte til dig selv.

Mange af os glemmer helt os selv i dagligdagen, og for mange af os kan denne dagligdag vare i mange år, nærmest uden afbrydelse, og hvor vi slet ikke er opmærksomme på os selv.

Jeg kan sagtens huske, at mit liv gennem mange år var fuldstændig fyldt med arbejde / uddannelse / familie og børn og alt muligt andet. I disse år var jeg ikke i stand til at mærke mig selv, og om hvad jeg følte og tænkte, for alle de andre områder fyldte samtlige dage året rundt.

Jeg kan også se, at rigtig mange familier er fyldt på tilsvarende måde og har mere end svært ved at kunne slappe af. Jo måske sent om aftenen, når vasketøjet og madpakkerne er klar til næste dag, men så er der ikke meget overskud tilbage i hverken krop eller hoved. Tv’et kan få lov til at fylde de sidste timer inden sengetid, da en ny dag kommer om få timer.

Vi glemmer det, men jeg finder det yderst vigtigt, at vi ofte finder tid til os selv, hvor vi rykker en time ud af kalenderen uden nogen form for forpligtelse og forstyrrelse, og så bare lytter til os selv og mærker, hvor vi er.

Jeg ved godt, at det for nogle mennesker kan virke stressende at sidde eller ligge med lukkede øjne, og tankerne pisker rundt i hjernen om alt muligt. Så er der måske ekstra grund til at stoppe op i tilværelsen for at se, om alt virkeligt er, som det bør, eller der skal geares ned på nogle områder, for at undgå alt for meget pres og stress.

Vi må ikke glemme, at vores krop ikke kan tåle et uendeligt pres. Vi kender ikke grænsen for, hvornår kroppen siger stop, men så kan det være for sent at gøre noget.

Jeg lytter fortsat til det samme nummer, som jeg beskrev i begyndelsen af dette indlæg, og nummeret er endnu ikke helt slut, men meget tæt på.

Husk at passe godt på dig selv, for gør du ikke det, så kan du heller ikke passe godt på andre omkring dig.

Ord – de sagte og de usagte ord

Som menneske bruger vi ord, når vi taler og skriver med andre mennesker.

Problemet med ord er, at de kan misforstås, og at modtageren af ordene ikke opfatter det på samme måde, som afsenderen af ordene.

I meget store dele af mit liv har jeg været meget opmærksom på de ord, som jeg har brugt.

I perioder som usikker person i forhold til andre mennesker, har jeg været ekstra opmærksom på, om jeg sagde noget rigtigt eller forkert. Mange gange sagde jeg slet ikke noget, for så kunne jeg ikke sige noget dumt eller forkert.

Gennem hele mit arbejdsliv i SKAT har jeg talt og skrevet med personer, selskaber og deres rådgivere, og så har det rigtig stor betydning, hvilke ord jeg benytter, og hvordan jeg gør det.

Via mit arbejde kan jeg alvorligt påvirke økonomien for personer og selskaber, hvilket kan få modparten helt op i det røde felt, hvorfor der jævnligt kommer meget aggressive tilbagemeldinger både i skrift og i tale.

For mig er brugen af ord en balancegang mellem forståelse og det modsatte.

Er du meget opmærksom på, hvad du siger, og hvordan du siger det?

Gør det en forskel, om du skriver din mening eller du siger din mening?

Det kan være forskelligt for det enkelte menneske, om det er lettere at udtrykke sin opfattelse i skrift eller i tale.

For mit vedkommende har det altid været lettere at skrive ordene, end at sige ordene. Det kunne være i en eksamenssituation, eller jeg skulle meddele noget til en anden. Ved at skrive har jeg mulighed for at vælge de ord, som jeg finder bedst. Omvendt er det skrevne først sendt til en anden person, så er det ekstra svært at trække dem tilbage, eller at nedtone udtrykkene.

Hvis jeg først har sagt nogle ord, og jeg med det samme kan høre, at det rigtige udtryk ikke kom ud, så kan det være svært at rette de sagte ord. Nogle gange bliver det kun endnu værre, hvis der kommer alt for mange supplerende udtalelser, og igen med yderligere risiko for misforståelser.

Som usikker person kan det være mere end svært at trække nogle sagte ord tilbage, og så at erstatte ordene med nogle andre og mindre markante ord. 

Har du tænkt på, om modtageren af dine sagte ord opfatter ordene på samme måde, som du havde tænkt?

Udfordringen med ord og betydningen af ord er også, at jeg kan udtrykke mine ord med den form for humor, som jeg anvender. Hvis andre mennesker ikke har den samme form for humor, så kan mine ord totalt blive misforstået.

Vi har ikke en ens opfattelse af humor, ironi eller sarkasme, og derfor kan en mundtlig eller skriftlig samtale gå helt skæv og skabe store problemer.

Det er derfor meget vigtigt, når noget skrives eller siges til andre mennesker, at der hverken bruges humor og  ironi, hvis man ikke kender hinanden rigtig godt, og ved, at ordene ikke bliver misforstået.

Hvordan har du det med de ord, som bliver sagt eller skrevet til dig – er du opmærksom på betydningen af disse ord? Tolker du ordenen eller har du problemer med at overfortolke ordene. Det sidste kan give store problemer, da samtalen derved kan gå helt skæv.

Hvordan har du det så med de usagte ord eller kropssproget?

Meget ofte siges der meget mere med de ord, som slet ikke bliver sagt, eller vores kropssprog.

De ikke sagte ord kan meget ofte få os til at tolke på både de sagte og ikke sagte ord. Derved er der en stor risiko for, at der tolkes helt forkert.

Andre mennesker ved ikke nødvendigvis hvad jeg tænker på, når jeg siger noget. Måske tænker jeg kun på de ord, som jeg siger, og slet ikke mere.

Det er derfor meget vigtigt, når vi taler og skriver med et andet menneske, at vi udtrykker os entydigt, så det ikke bliver misforstået.

Mennesker, som kender os rigtig godt og vores form for humor, bliver normalt ikke usikker på meningen med vores sagte og skrevne ord.

I forbindelse med mit arbejde ved SKAT betyder det rigtig meget, hvordan jeg taler og skriver til personer, selskaber og deres revisorer og advokater.

Måden jeg skriver på, varierer i forhold til, hvem modtageren er. Der er stor forskel på, om jeg taler og skriver til en person, som nærmest intet ved om vedkommendes egen selvangivelse, eller jeg har kontakt med en af de største selskaber i landet og deres toprådgivere.

Jeg er nødt til at tale og skrive, så modtageren af mine ord forstår, hvad jeg mener.

Nu er der mange forskellige måder at sige min mening på. Selvfølgelig også de ord, som jeg modtager tilbage fra personer, selskaber og rådgivere.

Jeg er nødt til at vælge mine ord med omhu, da de ellers kan virke meget stødende. Derfor kan jeg ikke tillade mig at anvende humor, ironi eller sarkasme.

SKAT er blevet kritiseret for i enkelte situationer at bruge nærmest rockermetoder, når der blev sagt eller skrevet noget til enkelte personer og selskaber.

Jeg vil slet ikke afvise, at det er sket, da vi nogle gange står overfor personer, som anvender et yderst groft og krænkende sprog til os.

Mange års erfaring har medført, at jeg i min kommunikation med andre mennesker har været meget opmærksom på betydningen af ord, og måden det bliver formidlet på.

En anden situation, hvor det sagte og det usagte ord kan give anledning til store problemer og fortolkninger, og det er mellem kærester.

Især i den første tid kender et kærestepar ikke helt betydningen af de sagte og usagte ord, og begge parter er typisk ekstra opmærksom på det. Også betoningen af ordene og kropssproget. En grimasse samtidig med at ord enten bliver sagt eller ikke sagt kan tolkes i alle mulige retninger.

Her er det derfor meget vigtigt, at man er meget opmærksom på ens egne følelser, da de kan påvirke udtrykkene og kropssproget.

Det letteste er (men det er voldsomt svært) at “spille med helt åbne kort”. Altså at være helt ærlig og ikke påtage sig en rolle, som man ikke kan stå inde for.

Budskabet med dette indlæg er, at være opmærksom på hvad du siger, og hvad du ikke siger, men også at du ikke overfortolker de ord, som andre siger til dig.

For mig er det lettere at sige de ord, som jeg mener, hvis jeg er i balance med mig selv i forhold til den part, som jeg taler og skriver med. Derved reducerer jeg antallet af misforståelser.

Jeg kan ikke forhindre, at andre tolker på mine ord og måske også misforstår dem, men er jeg opmærksom på dette, så må jeg brede mine ord endnu mere ud, så tvivl og usikkerhed bliver reduceret yderligere.

Ord er rigtig dejlige til at udtrykke noget, men ord er også meget farlige.

Om at turde tale med andre, og risikoen / gevinsten ved det

Hvor god er du til at gribe de muligheder for en samtale, som opstår i mange forskellige sammenhænge?
 
Det kan enten være, at det er dig, som kan sætte en samtale i gang, eller det kan være, at du har muligheden for aktivt at besvare en samtale, som startes af et andet menneske.
 
Jeg tænker ikke så meget på samtaler med personer, som du kender rigtig godt i forvejen, da I har en samtaleform, som er opbygget over en periode.
 
Jeg tænker mere på de samtaler, som opstår mellem dig og et menneske, som du enten slet ikke kender, eller kender mindre godt.
 
Har du mere end svært ved at tale med mennesker, som du ikke kender rigtig godt?
 
Hvad gør du så, hvis et andet menneske spørger dig om et eller andet?
 
Svarer du med “ja” eller “nej”, eller kun med en ganske kort sætning?
 
Mon ikke de fleste af os har deltaget i en fest eller en anden sammenkomst, og hvor vi har spurgt personer ved siden af os om et eller andet, og der så kun blev svaret med “ja” eller “nej”. Og der samtidig ikke bliver stillet spørgsmål til dig fra den anden person.
 
Hvad gør du så, hvis du modtager et ultra kort svar på dit spørgsmål? Stiller du flere spørgsmål, og hvor mange gange gør du det, når der kun kommer yderst korte svar tilbage?
 
Er du også en af de mennesker, som ikke vil bruge tid og kræfter ved en samtale med et andet menneske, som du ikke vil møde igen?
 
Jeg har tidligere fundet det svært at starte en samtale op med et menneske, som jeg eksempelvis skulle sidde ved siden af i nogle timer. Hvis andre begyndte en samtale, så kunne jeg godt bygge videre på den, så der opstod en ligeværdig og spændende samtale.
 
Hvis jeg i dag forsøger med flere spørgsmål, og de kun bliver besvaret med “ja” eller “nej”, og den pågældende person ikke bygger videre på en samtale, så opgiver jeg at engagere mig yderligere i samtalen med vedkommende.
 
Vores kemi mellem mennesker er forskellige. Nogle mennesker virker, som om vi har kendt hinanden nærmest altid, også selv om vi så hinanden første gang for få minutter siden.
 
Andre mennesker har vi mere end svært ved at se noget interessant i. Derfor kan det sagtens være, at nogle mennesker ikke ønsker at have en samtale med mig, hvis de finder mig helt uinteressant. Det finder jeg ikke er forkert, da vi alle har nogle typer af mennesker, som vi ikke finder interessante eller tiltalende.
 
Hvis jeg sidder ved siden af et menneske i en sammenkomst, og skal gøre det et stykke tid, så finder jeg det spændende at spørge ind til, hvem de er, og hvor de er i deres liv. Derved også at finde ud af deres holdninger til forskellige områder / emner.
 
Jeg er selv meget åben om at udveksle tilsvarende for mig selv.
 
Mit indlæg denne gang blev inspireret i en lufthavn i Barcelona for ganske få timer siden. Jeg ventende på et fly, som skulle flyve mig mod Danmark.
 
Når jeg er åbne steder, hvor der er andre mennesker, så er jeg opmærksom på det liv og de lyde, som menneskene skaber. Jeg betragter menneskene.
 
I denne del af lufthavnens afgangshal var der mange mennesker, som ventede på forskellige fly. Lige bag mig sad en mand og en kvinde med ryggen til mig. Vi havde nærmest fælles rygstøtte, og dermed kun ganske få centimeter mellem om.
 
Pludselig opstod der en samtale mellem de to personer bag mig. For mig var det heldigvis på engelsk, da jeg ellers ikke ville ane noget om indholdet af deres samtale og om de kendte hinanden.
 
Deres samtale viste, at de slet ikke kendte hinanden. De kom ikke fra samme land og heller ikke samme kontinent, og de skulle heller ikke flyve til samme sted. Hun var i slutningen af 20’erne og han var få år ældre.
 
De talte om, hvor de var i deres liv, og hvorfor de havde truffet deres valg om uddannelse og ønsker til fremtiden. Også i forhold til etablering af familie og hvordan det var foreneligt med studier/arbejde.
 
For mig var det en stor fornøjelse at høre. Ikke specielt hvad de talte om, men deres interesse for hinandens liv. Jeg havde meget gerne deltaget i samtalen, men valgte at lade dem have deres egen samtale.
 
Jeg så dem aldrig, da de ubemærket forlod pladserne efter godt en time bag min ryg. Ud fra deres samtale virkede de til at være rigtig søde og spændende mennesker, som tydeligvis havde en stor interesse i andre mennesker.
 
Det fik mig til at huske på flere tilsvarende pudsige og pludselige samtaler, som jeg i de seneste få år selv har været aktiv part i:
 
• En mayaindianer spurgte mig inde midt i Mexico City om, hvor jeg kom fra. Vi stod i kø for at vente på en åben bus til byrundtur.
 
Vores uafbrudte samtale sluttede 6 timer senere. Vi fulgtes sammen ind i et museum, og ellers talte vi om alt fra kultur, økonomi, religion og historie. For mig var det absolut et højdepunkt på opholdet i Mexico.
 
• Dagen efter i Mexico City sad jeg på bagsædet af en lille minibus ved siden af en kvindelig canadisk forfatter. Vi var ni personer i bilen og forrest ved siden af chaufføren (guiden) sad kvindens mexicanske kæreste. Hun boede i Canada, mens han boede i Mexico City.
 
Vi var alle på en heldagsudflugt for at opleve flere interessante steder i byen, men især et meget stort område med gamle pyramider nord for Mexico City. På vejen hjem var alle meget trætte af de hårde traveture op og ned af pyramiderne. Kun chaufføren, den canadiske kvinde og jeg sov ikke.
 
Jeg spurgte ind til hendes forfatterskab, som vi talte om, men pludselig skiftede hun emne. Hun ønskede mit råd om sin kæreste. Hun omtalte ham ikke direkte, men ved at tale underforstået, og samtidig pege på sin sovende kæreste forrest i bussen.
 
Han var uden arbejde og uddannelse og omgik venner, som levede af de penge, som de enten kunne stjæle fra andre, eller tjene ved at handle med hælervarer. Han havde et urealistisk forhold til, hvor rig han også kunne blive, hvis han kunne komme til Canada. Han ville ikke forstå, at hans muligheder for bare at få et arbejde ville være mere end svært i Canada, og slet ikke kunne blive rig af det.
 
Deres parforhold var derfor truet af deres forskelligheder. Også af, at de boede så langt fra hinanden, og kun sjældent kunne mødes.
 
Altså en meget fortrolig samtale mellem os. Hvorfor samtalen opstod, ved jeg ikke, men vores kemi var rigtig god, og hun må have fundet en form for tryghed ved at betro sig til mig.
 
• En lang samtale med en ung kvinde fra Albanien ventende på et tog midt om natten på Københavns banegård. Senere kørende i samme tog fra København til Horsens. Hun var kommet fra en arbejdsopgave i Sydamerika og jeg var lige kommet hjem fra en ferie i Myanmar. Hun kunne ikke tale dansk, men arbejdede for en dansk virksomhed.
 
• Forleden ringede to kvinder på min dørklokke for at ville fortælle mig om deres tro, og om jeg ikke ønskede at høre mere om den og dermed skifte trosretning.
 
Jeg plejer normalt at takke nej, og så at lukke min dør, men gjorde det ikke denne gang.
 
Ikke fordi jeg ønskede at høre om deres tro, og heller ikke at jeg ønskede at skifte tro.
 
Jeg forklarede dem, at mit livssyn ikke var specielt tilknyttet en bestemt tro, men at jeg ser alle mennesker som ligeværdige, og uanset deres forskellige tro. Jeg forklarede, at jeg har mødt mange forskellige mennesker med forskellige trosretninger, men at det slet ingen betydning har for have en fælles holdning til rigtig mange ting.
 
Begge kvinder talte ikke mere om hverken deres tro eller andre trosretninger, men om vores fælles holdning til mennesker. Den ene af dem omtalte en del samtaler, som hun, ved at gå fra dør til dør, havde haft med mange andre mennesker med andre trosretninger, og hvor hun tilsvarende havde oplevet fantastisk dejlige samtaler.
ooooooo
Jeg er også kommet i tanke om flere andre tilsvarende pudsige og pludselige samtaler, men fælles for disse samtaler var, at de har givet mig meget at tænke over. Jeg føler mig heldig at opleve sådanne samtaler.
 
At være åben for sådanne samtaler har for mig en meget stor værdi, som jeg kan huske i meget lang tid fremover.
 
For mig virker det ikke som en tilfældighed, at jeg bliver tilbudt sådanne samtaler, men at der kan være en højere mening med de tilfældigheder, som vi støder på i vores liv.
 
For mig er det meget lærerigt at turde “åbne døren” for andre mennesker.
 
Jeg kan derfor kun opfordre dig til at gribe chancen, når du oplever de pludselige samtaler med ukendte mennesker, som viser en tilsvarende interesse for dig.
 
Den spontane samtale er for mig det ekstra krydderi, som tilværelsen også kan indeholde.