Følelsen af at være mentalt fastlåst

Føler du dig indespærret i dit eget liv, og nærmest ikke kan gøre noget?
 
Hvad er det, som holder dig tilbage fra at gøre noget?
 
Føler du dig ensom, og hvor der ikke er forskel på den ene uge i forhold til alle de andre uger i året?
 
Hvad har fået dig til at være handlingslammet – er det alt for meget modgang?
 
Har du helt opgivet at bryde det fastlåste mønster?
 
Tror du slet ikke på, at du kan få mere lykke ind i dit liv?
 
Jeg ved godt, at er livet gråt og trist, så kan begrebet “lykke” være et meget, og næsten alt for stærkt udtryk.
 
Hvad så med begrebet “kærlighed” – er det et udtryk, som du jævnligt anvender?
 
Jeg ved det godt, og at sige til en person, at “jeg elsker dig” er alt for voldsomt, og helt umuligt at få sagt.
 
Jeg vil prøve at “lege” lidt med nogle situationer, hvor de fastlåste mønstre måske kan blive brudt.
 
Brydes facaden på det fastlåste billede, så kan der sive noget ind i sprækkerne. Om det er en følelse af lykke eller kærlighed, eller noget helt andet, ved jeg ikke, men en overraskende og en positiv følelse kan opstå.
 
Der er masser af situationer, hvor vi helt uventet kan blive positivt overrasket. Nogle gange skal vi selv gøre noget aktivt:
 
• Hvordan har du det med ballet eller opera – er det noget, som du har oplevet i virkeligheden?
 
Har du den samme opfattelse, som jeg har haft i mange år, at det gad jeg slet ikke spilde min tid med, for det så kedeligt og alt for kunstigt ud?
 
I november måned sidste år læste jeg, at Den Russiske Nationalballet kom til Herning for at opføre Tjajkovskijs klassiker “Svanesøen”. Jeg havde aldrig set en ballet, men det pirrede min nysgerrighed, for en bedre mulighed kunne nærmest ikke opnås. Jeg ville derfor se, om ballet var noget for mig. Hvis det ikke var, så havde jeg ikke mistet noget.
 
Det blev en fantastisk flot oplevelse for mig, men hvor jeg i begyndelsen af forestillingen lige skulle finde ud af, hvad det hele handlede om.
 
Den mentale fastlåsthed, som jeg har haft i mange år, var fuldstændig ubegrundet. Tilsvarende oplevelse havde jeg for fem år siden, hvor jeg for første gang oplevede en opera.
 
At have en fastlåst overbevisning, foregår kun inde i ens eget hoved. Måske helt ubegrundet, og hvorfor så ikke prøve at udfordre sig selv.
 
Har du overvejet at deltage i frivilligt arbejde?
 
Der er masser af mennesker, som aktivt deltager i frivilligt arbejde, og i alle mulige retninger.
 
Hvis du ikke har prøvet det, hvad holder dig så tilbage? Er det lettere at blive hjemme?
 
Handler du jævnligt ind i genbrugsbutikker for at købe et eller andet? Hvordan er dine samtalerne med ekspedienterne? Har du tænkt på, at ekspedienterne faktisk er frivillige medarbejdere, som gør et stykke arbejde uden løn for at samle penge sammen til et godt formål? Hvis du vil, så kan du måske også blive en af dem, men det kræver, at du rejser dig fra sofaen.
 
Der er også rigtig mange frivillige jobs indenfor fritidsområdet, men især også på det sociale område. På det sociale område har jeg været aktiv som frivillig i de sidste syv år.
 
At have kontakt til mennesker, som har behov for hjælp, har givet mig en meget stor glæde. Det giver mig også en ydmyghed over, at de lukker mig ind i deres liv, da de selv kan være i en trængt og sårbar situation.
 
Ved frivilligt arbejde opstår der masser af situationer, hvor vi får kontakt til andre mennesker, og hvor vi har en fælles interesse i at tale med og hjælpe hinanden.
 
Her er der slet ingen forskel på, hvem vi er og hvilken baggrund vi har. Det er helt uvæsentlige detaljer, da det er vores fælles interesse for hinanden som mennesker, der er det relevante.
 
Mit verdenssyn er, at vi alle er mennesker, og der ikke er over- og under-mennesker.
 
Jeg har derfor meget svært ved at acceptere de aggressive udtalelser og handlinger, som jeg kan læse om i medierne. Ikke kun i Danmark, men også andre steder i verden.
 
For mig giver det derfor en ekstra stor glæde at møde rigtig søde mennesker, som ikke nødvendigvis har den samme kulturmæssige baggrund, som jeg selv. Og måske har vi alligevel ikke en forskellig kulturmæssig baggrund.
 
Hvis jeg går nogle generationer tilbage i min egen slægt, så ved jeg ikke helt, hvor mine forfædre befandt sig i verden. Ved slægtsforskning har jeg noteret mig, at der var en del tysk-klingende navne hos flere af mine forfædre.
 
Så måske er jeg heller ikke 100 % dansker, og jeg kan også spore andre efternavne hos mange i det danske samfund, som peger i andre retninger end dansk. Så måske har vi alle sammen rødder i tidligere fælles folkeslag.
 
Budskabet omkring frivilligt arbejde er, at det i den grad bryder med fastlåste holdninger og mønstre, og samtidig en berigelse af tilværelsen for en selv.
 
Glæden ved at se andre blive glade er lønnen i sig selv.
 
• Tør du vise dine følelser og sige det til andre?
 
Der er mange former for følelser, og mange måder at vise det til andre. For mange mennesker er det svært at vise og udtrykke de positive og stærke følelser.
 
Hvis du tør snige dig ind til en ballet eller kaster dig ud i frivilligt arbejde, så vil du helt glemme, at du normalt ikke udtrykker dine følelser overfor andre, og om dig selv.
 
Ved at have fokus på, hvad du oplever, og hvem du har kontakt med, så glemmer du helt din tidligere adfærd.
 
Du vil også opleve, når du deler dine følelser med andre mennesker, at du selv modtager det samme fra de mennesker, som du har kontakten med.
 
Om den følelsesmæssige gevinst, ved at bryde med det tidligere lidt triste liv, kan kaldes lykke eller kærlighed, er vist op til den enkelte, men begrebet “indre glæde” kan måske dække over det hele.
 
  • Har du nu fået noget at tænke over om dig selv
Hvis du kan opnå en indre glæde, ved at bryde dine lidt fastlåste mønstre, så har det været det hele værd.
 
Jeg er også overbevist om, at har du først opdaget denne “glæde” enkelte steder ved at bryde mønstre, så vil du have mere “glæde” på andre fronter. Og med den jagt vil jeg ønske dig held og lykke.

Tager du imod livets mange muligheder for at øge din livsglæde

Under en gåtur forleden med en bekendt, kom han med en udtalelse, som fik mine ben til at ryste lidt.

Han udtalte, at han på et område ikke sagde “nej” til en mulighed, som i den grad kunne give ham øget livskvalitet.

Jeg var enig med ham, men inde i mig selv kunne jeg samtidig mærke, at jeg vist skulle have en alvorlig “samtale” med mig selv. Jeg kunne godt mærke, at der var områder i mig, hvor jeg af forskellige årsager godt kunne skabe mere livskvalitet.

Jeg kan rette spørgsmålet mod dig.

Er du opmærksom på, om du kan skabe en øget glæde i dit liv, og gør du så det?

Der er mange områder, hvor vi i vores dagligdag kan foretage forskellige justeringer.

De mere fysiske områder er:

• Bolig
• Uddannelse / studie
• Arbejde
• Fritidsbeskæftigelse
• Partner
• Familie
• Venner

Der er også områder som:

• Levestandard
• Økonomi
• Mad og drikke
• Beklædning
• Indretning af boligen

Af andre områder, hvor der er muligheder for at foretage justeringer er:

• Adfærd overfor andre mennesker
• Vores tro
• Holdninger om selv og andre mennesker.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder for områder, der kan justeres på.

Jeg kan ikke sige det, men gør det alligevel, for det eneste, som vi ikke kan ændre på, er vores familie. Vi er en del af en gruppe, og det vil vi altid være. Vi kan ikke skifte familiemedlemmer ud, da de altid vil være en del af familien.

Alle de andre områder kan vi foretage justeringer på, og en ændring kan både skabe problemer og dermed dårlige oplevelser, men det modsatte er i den grad muligt.

Tænker du på, at du faktisk har så mange muligheder, hvor du kan foretage justeringer, og som kan medføre øget livsglæde for dig.

Har du tænkt på, at det er dig, som selv afgør, om der skal ske justeringer?

Jeg ved godt, at du måske ikke bare kan bestemme over en partner, men at I skal finde en form for enighed.

Jeg opfordrer ikke til, at du bare smider partneren ud, og finder en ny og noget mere medgørlig, og måske også sjovere. Dog er der i et parforhold muligheder for at foretage justeringer, også selv om en partner skal overbevises over et stykke tid.

Jeg kunne godt gennemgå samtlige punkter, som jeg har skrevet op, men så bliver det et ualmindeligt langt indlæg. Jeg vælger enkelte områder, og måske dyrker jeg andre områder en anden gang.

Du har selvfølgelig selv muligheden for at sætte fokus på de enkelte områder, og det vil jeg anbefale dig at gøre. Det kan være ganske let i nogle situationer, og noget mere svært i andre.

Som udgangspunkt, når du fokuserer på et område, så hav fokus på, om det vil give dig en øget livsglæde at foretage justeringer på området.

1. Et simpelt eksempel er din garderobe:

• Når du åbner op for dine skabe og skuffer med tøj – giver det dig en glæde over at skulle tage noget af det tøj på? Har du kun tøj, som giver dig glæde, eller er der meget, som slet ikke gør?
• Når du ser på dig selv med tøj på i et spejl – hvad ser du, og hvad tænker du på – at det ser rigtig flot ud, eller det ser trist og helt ligegyldigt ud?
• Ønsker du virkelig at se sådan ud? Her kan du mene “ja”, hvis det gør dig glad, men du kan også mene “nej”, hvis det ser trist og kedeligt ud. Hvis det sidste er tilfældet, så har du muligheden for at gøre noget.
• Det behøver slet ikke at koste en formue at udskifte indholdet i din garderobe, for ofte kan andre kombinationer af farver på tøjstykkerne gøre en markant forskel.
• Meget tøj kan købes meget billigt enten i genbrugsbutikker eller på internettet, så økonomien behøver ikke altid at være et problem. Udskiftning af en garderobe kan også ske over en periode, og ikke nødvendigvis fra den ene dag til den næste.

2. Et andet eksempel er økonomien:

• Økonomi er et spørgsmål og indtægter i forhold til udgifter, og hvordan begge dele bliver prioriteret.
• Hvis jeg vil arbejde på deltid, og samtidig vil have en meget dyr bolig, en dyr bil, masser af rejser og leve i ren luksus, så stopper festen meget hurtigt, for det er ikke muligt.
• Jeg er nødt til at vurdere på både indtægter og udgifter, og samtidig også se på, hvordan jeg gerne vil leve.
• Når jeg skal se på min økonomi, så begynder jeg med at se på, hvordan jeg gerne vil leve (altså ud fra realistiske forhold). Jeg laver derfor et budget, som tager hensyn til alle de typer af udgifter, som jeg er nødt til at have, hvis jeg både ønsker at rejse til udlandet / jævnligt købe nyt tøj / give gaver / have en bil / vedligeholde min boglig / mad og drikke, og herunder også restaurationsbesøg en gang i mellem / se forestillinger i teater eller lignende / uforudsete udgifter / opsparing. Det beløb, der er tilbage, skal så anvendes til den bolig, som jeg skal bo i. Jeg går i mit budget ud fra, at jeg har den indtægt, som jeg har i dag. Om det bliver en meget billig bolig eller der er råd til en dyrere bolig, betyder ikke så meget for mig. Blot, at jeg kan leve, som jeg gerne vil. Jeg kan oplyse, at det ikke er en teoretisk holdning hos mig, for sådan tænker og handler jeg.
• Hvis jeg ejer en bolig og ikke har så meget gæld i forhold til boligens værdi, så har jeg muligheden for at sælge boligen. Derved kan jeg få frigivet nogle penge, og måske bedre have råd til at leve, som jeg gerne vil.
• Det er muligt, at du slet ikke kunne drømme om at få frigivet penge ved et salg, og så få råd til at leve med lidt mere luksus. Jeg har som ansat ved SKAT set mange eksempler på, at gamle mennesker blev boende i deres huse eller gårde, og hvor indtægterne var meget lave i forhold til udgifterne. De eneste, som fik glæde af deres sparsommelighed, var arvingerne. Hvorfor så ikke tænke lidt mere på sig selv?
• Hvis jeg dør som gammel, så er vores børn mere end halvgamle, og har selv haft mulighed for at skabe deres eget liv med den økonomi, som de har planlagt. Så tænk mere på dig selv.

3. Et tredje eksempel er en partner:

• Hvis du har en partner, og der INTET liv er mere i dette parforhold, hvad gør du så? Prøver du at tage en alvorlig samtale med din partner om, at der er nødt til at ske noget, hvis du ikke ser parforholdet, som en glæde for nogen af jer?
• Føler du, at det er en falliterklæring eller katastrofe at træde ud af et parforhold, og gør det nogen forskel, om der er børn i parforholdet?
• Har du den tanke, at det ikke kan betale sig at blive skilt, da I nu har levet så mange år sammen, og I alligevel er halvgamle, eller måske ældre?
• Er det så helt underordnet, om du skal blive boende sammen med den samme partner de næste 15-25 år?
• Er det sådan, du ønsker at prioritere din livsglæde i de kommende mange år?
• Jeg ved godt, at jeg provokerer nu, men måske er det nødvendigt. Ved en samtale med en person for mange år siden blev ordene sagt om et langvarigt og konfliktfyldt parforhold, at “det ikke kan betale sig med vores alder”. For mig er livet alt for dyrebart til at blive i et parforhold, hvis det er fyldt med foragt.

4. Det sidste eksempel er om ikke at have en partner:

• Nyder du at være alene med dig selv, og har du valgt, at det er sådan, du vil leve resten af dit liv?
• Har du lukket helt ned for yderligere en kæreste i dit liv, og helt uanset hvor du selv er i dit liv?
• Har du turdet spørge dig selv om, hvorfor du ikke er åben eller søger efter en kæreste?
• Har du helt opgivet på grund af mange dårlige erfaringer, og betyder det for dig, at alle andre mulige kærester er helt på samme måde, som dine dårlige erfaringer?
• Har du måske tænkt på, om det er dig, som kunne være problemet i dine tidligere dårlige parforhold – og prøv at være helt ærlig i bedømmelsen af dig selv?
• Hvem siger, at man skal bo i samme bolig med en kæreste, for der er andre muligheder?
• Har du opgivet at få et sjovere liv, og om at turde invitere et nyt menneske ind i dit liv, og om at turde give kærlighed til dette menneske, og samtidig også turde modtage kærlighed fra samme?

Er jeg med mine ord “kommet til” at røre ved noget i dig, som gør lidt ondt?

Det beklager jeg selvfølgelig, men det er samtidig min opfattelse, at du nok er nødt til at gøre noget ved de ømme områder. De vil blive ved med at være ømme for dig, så lang tid du ikke gør et eller andet. Det er kun dig, som kan gøre noget.

Du kan selvfølgelig lukke helt ned for dine følelser på området, men du har jo ikke fjernet dine følelser. Du kan ikke forhindre, at de på en eller anden måde siver ud gennem dig, og det kan være i forhold til syrlige udtalelser og skarpe holdninger. Omgivelserne kan godt mærke, at der er ømme områder.

Hvad venter du på, men hensyn til at skabe en øget livsglæde for dig?

Lader du bare livet passerer forbi dig, fordi det er det letteste, og du ikke ønsker at opleve yderligere kærlighed til livet? Ikke kun til mennesker, men også alle de andre muligheder, som livet også kan tilbyde dig.

Mens du lever, så bør du tænke på dine muligheder for at skabe et endnu bedre og sjovere liv. Du kan justere på et hav af områder. Bagefter er det for sent at foretage justeringer.

Det gælder selvfølgelig også for mig selv, og det skal jeg også lige se lidt nærmere på.

Giver du dig tid til at lytte til dig selv

Mens jeg skriver dette, lytter til musiknummeret Internal Flight spillet af en fantastisk guitarist Estas Tonne. Nummeret har en spilletid på godt en time. På YouTube er mange af hans musikstykker.

Jeg har lyttet til nummeret Internal Flight mange gange, Ved at lukke øjnene og kun lytte og mærke mig selv, og hvor mine tanker flyver hen, så giver det mig en meget stor indre glæde, og samtidig ro i kroppen og hovedet.

Tør du gøre det samme?

Tør du give slip på, hvad der sker omkring dig, og så bare være opmærksom på dine følelser og tanker?

Er du bange for at lukke dine øjne, og bare “se hvad der sker”?

Der sker ikke noget, måske kun at dine tanker flakker rundt i begyndelsen, men på et tidspunkt vil der forhåbentlig komme lidt ro på dine flakkende tanker, og du kommer ind i en tilstand af indre ro. Det er den ro, som jeg søger.

Du burde måske have en papirblok og en kuglepen i dine hænder. Det kan man sagtens, og også skrive med lukkede øjne. Du kan gøre notater, hvis der er mange forskellige tanker, som du ikke kan styre. Skriv enkelte ord ned af dine tanker. Så kan du senere læse det og finde ud af, om du har et problem på disse områder, og hvad du kan gøre ved det.

Jeg har gjort noget tilsvarende mange gange. Eksempelvis ved at smide mig på en madras midt på gulvet, og så lukke mine øjne samtidig med, at jeg har musik kørende, som varer mindst en time. For mig er det bedst at musikken består at et helt nummer, som varer mindst en time.

Der er masser af muligheder for at høre meget lange musiknumre på nettet på YouTube og inden for mange musikgenrer. Mange af dem er nævnt som relaxing / meditation / calming / sleep / stress relief.

Jeg vælger normalt instrumentalmusik, men kan også vælge musik, hvori sang indgår, men hvor jeg ikke hører og forstår de enkelte ord. Det er lyden, som jeg lytter til og mærker i kroppen.

Hvis du finder en musikgenre, som kan give dig afslapning, så prøv at lytte med lukkede øjne, og på et tidspunkt, hvor du ikke bliver forstyrret af hverken tv, mobil eller andre ting.

Det er muligt, at du falder i søvn, mens du lytter til musikken og slapper af. Det er rigtig fint, for så vågner du på et tidspunkt op igen, mens musikken fortsat fylder rummet, hvor du er.

Faktisk anvender jeg også den måde om natten, hvis jeg har været i en stresset periode, og har svært ved at sove. Det virker dejligt beroligende at vågne op til stille musik midt om natten og jeg falder straks i søvn igen, uden at gøre noget.

Formålet med at lytte til musik med lukkede øjne er, at du skal slappe af fra dagligdagen og dens problemer og lytte til dig selv.

Mange af os glemmer helt os selv i dagligdagen, og for mange af os kan denne dagligdag vare i mange år, nærmest uden afbrydelse, og hvor vi slet ikke er opmærksomme på os selv.

Jeg kan sagtens huske, at mit liv gennem mange år var fuldstændig fyldt med arbejde / uddannelse / familie og børn og alt muligt andet. I disse år var jeg ikke i stand til at mærke mig selv, og om hvad jeg følte og tænkte, for alle de andre områder fyldte samtlige dage året rundt.

Jeg kan også se, at rigtig mange familier er fyldt på tilsvarende måde og har mere end svært ved at kunne slappe af. Jo måske sent om aftenen, når vasketøjet og madpakkerne er klar til næste dag, men så er der ikke meget overskud tilbage i hverken krop eller hoved. Tv’et kan få lov til at fylde de sidste timer inden sengetid, da en ny dag kommer om få timer.

Vi glemmer det, men jeg finder det yderst vigtigt, at vi ofte finder tid til os selv, hvor vi rykker en time ud af kalenderen uden nogen form for forpligtelse og forstyrrelse, og så bare lytter til os selv og mærker, hvor vi er.

Jeg ved godt, at det for nogle mennesker kan virke stressende at sidde eller ligge med lukkede øjne, og tankerne pisker rundt i hjernen om alt muligt. Så er der måske ekstra grund til at stoppe op i tilværelsen for at se, om alt virkeligt er, som det bør, eller der skal geares ned på nogle områder, for at undgå alt for meget pres og stress.

Vi må ikke glemme, at vores krop ikke kan tåle et uendeligt pres. Vi kender ikke grænsen for, hvornår kroppen siger stop, men så kan det være for sent at gøre noget.

Jeg lytter fortsat til det samme nummer, som jeg beskrev i begyndelsen af dette indlæg, og nummeret er endnu ikke helt slut, men meget tæt på.

Husk at passe godt på dig selv, for gør du ikke det, så kan du heller ikke passe godt på andre omkring dig.

Ord – de sagte og de usagte ord

Som menneske bruger vi ord, når vi taler og skriver med andre mennesker.

Problemet med ord er, at de kan misforstås, og at modtageren af ordene ikke opfatter det på samme måde, som afsenderen af ordene.

I meget store dele af mit liv har jeg været meget opmærksom på de ord, som jeg har brugt.

I perioder som usikker person i forhold til andre mennesker, har jeg været ekstra opmærksom på, om jeg sagde noget rigtigt eller forkert. Mange gange sagde jeg slet ikke noget, for så kunne jeg ikke sige noget dumt eller forkert.

Gennem hele mit arbejdsliv i SKAT har jeg talt og skrevet med personer, selskaber og deres rådgivere, og så har det rigtig stor betydning, hvilke ord jeg benytter, og hvordan jeg gør det.

Via mit arbejde kan jeg alvorligt påvirke økonomien for personer og selskaber, hvilket kan få modparten helt op i det røde felt, hvorfor der jævnligt kommer meget aggressive tilbagemeldinger både i skrift og i tale.

For mig er brugen af ord en balancegang mellem forståelse og det modsatte.

Er du meget opmærksom på, hvad du siger, og hvordan du siger det?

Gør det en forskel, om du skriver din mening eller du siger din mening?

Det kan være forskelligt for det enkelte menneske, om det er lettere at udtrykke sin opfattelse i skrift eller i tale.

For mit vedkommende har det altid været lettere at skrive ordene, end at sige ordene. Det kunne være i en eksamenssituation, eller jeg skulle meddele noget til en anden. Ved at skrive har jeg mulighed for at vælge de ord, som jeg finder bedst. Omvendt er det skrevne først sendt til en anden person, så er det ekstra svært at trække dem tilbage, eller at nedtone udtrykkene.

Hvis jeg først har sagt nogle ord, og jeg med det samme kan høre, at det rigtige udtryk ikke kom ud, så kan det være svært at rette de sagte ord. Nogle gange bliver det kun endnu værre, hvis der kommer alt for mange supplerende udtalelser, og igen med yderligere risiko for misforståelser.

Som usikker person kan det være mere end svært at trække nogle sagte ord tilbage, og så at erstatte ordene med nogle andre og mindre markante ord. 

Har du tænkt på, om modtageren af dine sagte ord opfatter ordene på samme måde, som du havde tænkt?

Udfordringen med ord og betydningen af ord er også, at jeg kan udtrykke mine ord med den form for humor, som jeg anvender. Hvis andre mennesker ikke har den samme form for humor, så kan mine ord totalt blive misforstået.

Vi har ikke en ens opfattelse af humor, ironi eller sarkasme, og derfor kan en mundtlig eller skriftlig samtale gå helt skæv og skabe store problemer.

Det er derfor meget vigtigt, når noget skrives eller siges til andre mennesker, at der hverken bruges humor og  ironi, hvis man ikke kender hinanden rigtig godt, og ved, at ordene ikke bliver misforstået.

Hvordan har du det med de ord, som bliver sagt eller skrevet til dig – er du opmærksom på betydningen af disse ord? Tolker du ordenen eller har du problemer med at overfortolke ordene. Det sidste kan give store problemer, da samtalen derved kan gå helt skæv.

Hvordan har du det så med de usagte ord eller kropssproget?

Meget ofte siges der meget mere med de ord, som slet ikke bliver sagt, eller vores kropssprog.

De ikke sagte ord kan meget ofte få os til at tolke på både de sagte og ikke sagte ord. Derved er der en stor risiko for, at der tolkes helt forkert.

Andre mennesker ved ikke nødvendigvis hvad jeg tænker på, når jeg siger noget. Måske tænker jeg kun på de ord, som jeg siger, og slet ikke mere.

Det er derfor meget vigtigt, når vi taler og skriver med et andet menneske, at vi udtrykker os entydigt, så det ikke bliver misforstået.

Mennesker, som kender os rigtig godt og vores form for humor, bliver normalt ikke usikker på meningen med vores sagte og skrevne ord.

I forbindelse med mit arbejde ved SKAT betyder det rigtig meget, hvordan jeg taler og skriver til personer, selskaber og deres revisorer og advokater.

Måden jeg skriver på, varierer i forhold til, hvem modtageren er. Der er stor forskel på, om jeg taler og skriver til en person, som nærmest intet ved om vedkommendes egen selvangivelse, eller jeg har kontakt med en af de største selskaber i landet og deres toprådgivere.

Jeg er nødt til at tale og skrive, så modtageren af mine ord forstår, hvad jeg mener.

Nu er der mange forskellige måder at sige min mening på. Selvfølgelig også de ord, som jeg modtager tilbage fra personer, selskaber og rådgivere.

Jeg er nødt til at vælge mine ord med omhu, da de ellers kan virke meget stødende. Derfor kan jeg ikke tillade mig at anvende humor, ironi eller sarkasme.

SKAT er blevet kritiseret for i enkelte situationer at bruge nærmest rockermetoder, når der blev sagt eller skrevet noget til enkelte personer og selskaber.

Jeg vil slet ikke afvise, at det er sket, da vi nogle gange står overfor personer, som anvender et yderst groft og krænkende sprog til os.

Mange års erfaring har medført, at jeg i min kommunikation med andre mennesker har været meget opmærksom på betydningen af ord, og måden det bliver formidlet på.

En anden situation, hvor det sagte og det usagte ord kan give anledning til store problemer og fortolkninger, og det er mellem kærester.

Især i den første tid kender et kærestepar ikke helt betydningen af de sagte og usagte ord, og begge parter er typisk ekstra opmærksom på det. Også betoningen af ordene og kropssproget. En grimasse samtidig med at ord enten bliver sagt eller ikke sagt kan tolkes i alle mulige retninger.

Her er det derfor meget vigtigt, at man er meget opmærksom på ens egne følelser, da de kan påvirke udtrykkene og kropssproget.

Det letteste er (men det er voldsomt svært) at “spille med helt åbne kort”. Altså at være helt ærlig og ikke påtage sig en rolle, som man ikke kan stå inde for.

Budskabet med dette indlæg er, at være opmærksom på hvad du siger, og hvad du ikke siger, men også at du ikke overfortolker de ord, som andre siger til dig.

For mig er det lettere at sige de ord, som jeg mener, hvis jeg er i balance med mig selv i forhold til den part, som jeg taler og skriver med. Derved reducerer jeg antallet af misforståelser.

Jeg kan ikke forhindre, at andre tolker på mine ord og måske også misforstår dem, men er jeg opmærksom på dette, så må jeg brede mine ord endnu mere ud, så tvivl og usikkerhed bliver reduceret yderligere.

Ord er rigtig dejlige til at udtrykke noget, men ord er også meget farlige.

Om at turde tale med andre, og risikoen / gevinsten ved det

Hvor god er du til at gribe de muligheder for en samtale, som opstår i mange forskellige sammenhænge?
 
Det kan enten være, at det er dig, som kan sætte en samtale i gang, eller det kan være, at du har muligheden for aktivt at besvare en samtale, som startes af et andet menneske.
 
Jeg tænker ikke så meget på samtaler med personer, som du kender rigtig godt i forvejen, da I har en samtaleform, som er opbygget over en periode.
 
Jeg tænker mere på de samtaler, som opstår mellem dig og et menneske, som du enten slet ikke kender, eller kender mindre godt.
 
Har du mere end svært ved at tale med mennesker, som du ikke kender rigtig godt?
 
Hvad gør du så, hvis et andet menneske spørger dig om et eller andet?
 
Svarer du med “ja” eller “nej”, eller kun med en ganske kort sætning?
 
Mon ikke de fleste af os har deltaget i en fest eller en anden sammenkomst, og hvor vi har spurgt personer ved siden af os om et eller andet, og der så kun blev svaret med “ja” eller “nej”. Og der samtidig ikke bliver stillet spørgsmål til dig fra den anden person.
 
Hvad gør du så, hvis du modtager et ultra kort svar på dit spørgsmål? Stiller du flere spørgsmål, og hvor mange gange gør du det, når der kun kommer yderst korte svar tilbage?
 
Er du også en af de mennesker, som ikke vil bruge tid og kræfter ved en samtale med et andet menneske, som du ikke vil møde igen?
 
Jeg har tidligere fundet det svært at starte en samtale op med et menneske, som jeg eksempelvis skulle sidde ved siden af i nogle timer. Hvis andre begyndte en samtale, så kunne jeg godt bygge videre på den, så der opstod en ligeværdig og spændende samtale.
 
Hvis jeg i dag forsøger med flere spørgsmål, og de kun bliver besvaret med “ja” eller “nej”, og den pågældende person ikke bygger videre på en samtale, så opgiver jeg at engagere mig yderligere i samtalen med vedkommende.
 
Vores kemi mellem mennesker er forskellige. Nogle mennesker virker, som om vi har kendt hinanden nærmest altid, også selv om vi så hinanden første gang for få minutter siden.
 
Andre mennesker har vi mere end svært ved at se noget interessant i. Derfor kan det sagtens være, at nogle mennesker ikke ønsker at have en samtale med mig, hvis de finder mig helt uinteressant. Det finder jeg ikke er forkert, da vi alle har nogle typer af mennesker, som vi ikke finder interessante eller tiltalende.
 
Hvis jeg sidder ved siden af et menneske i en sammenkomst, og skal gøre det et stykke tid, så finder jeg det spændende at spørge ind til, hvem de er, og hvor de er i deres liv. Derved også at finde ud af deres holdninger til forskellige områder / emner.
 
Jeg er selv meget åben om at udveksle tilsvarende for mig selv.
 
Mit indlæg denne gang blev inspireret i en lufthavn i Barcelona for ganske få timer siden. Jeg ventende på et fly, som skulle flyve mig mod Danmark.
 
Når jeg er åbne steder, hvor der er andre mennesker, så er jeg opmærksom på det liv og de lyde, som menneskene skaber. Jeg betragter menneskene.
 
I denne del af lufthavnens afgangshal var der mange mennesker, som ventede på forskellige fly. Lige bag mig sad en mand og en kvinde med ryggen til mig. Vi havde nærmest fælles rygstøtte, og dermed kun ganske få centimeter mellem om.
 
Pludselig opstod der en samtale mellem de to personer bag mig. For mig var det heldigvis på engelsk, da jeg ellers ikke ville ane noget om indholdet af deres samtale og om de kendte hinanden.
 
Deres samtale viste, at de slet ikke kendte hinanden. De kom ikke fra samme land og heller ikke samme kontinent, og de skulle heller ikke flyve til samme sted. Hun var i slutningen af 20’erne og han var få år ældre.
 
De talte om, hvor de var i deres liv, og hvorfor de havde truffet deres valg om uddannelse og ønsker til fremtiden. Også i forhold til etablering af familie og hvordan det var foreneligt med studier/arbejde.
 
For mig var det en stor fornøjelse at høre. Ikke specielt hvad de talte om, men deres interesse for hinandens liv. Jeg havde meget gerne deltaget i samtalen, men valgte at lade dem have deres egen samtale.
 
Jeg så dem aldrig, da de ubemærket forlod pladserne efter godt en time bag min ryg. Ud fra deres samtale virkede de til at være rigtig søde og spændende mennesker, som tydeligvis havde en stor interesse i andre mennesker.
 
Det fik mig til at huske på flere tilsvarende pudsige og pludselige samtaler, som jeg i de seneste få år selv har været aktiv part i:
 
• En mayaindianer spurgte mig inde midt i Mexico City om, hvor jeg kom fra. Vi stod i kø for at vente på en åben bus til byrundtur.
 
Vores uafbrudte samtale sluttede 6 timer senere. Vi fulgtes sammen ind i et museum, og ellers talte vi om alt fra kultur, økonomi, religion og historie. For mig var det absolut et højdepunkt på opholdet i Mexico.
 
• Dagen efter i Mexico City sad jeg på bagsædet af en lille minibus ved siden af en kvindelig canadisk forfatter. Vi var ni personer i bilen og forrest ved siden af chaufføren (guiden) sad kvindens mexicanske kæreste. Hun boede i Canada, mens han boede i Mexico City.
 
Vi var alle på en heldagsudflugt for at opleve flere interessante steder i byen, men især et meget stort område med gamle pyramider nord for Mexico City. På vejen hjem var alle meget trætte af de hårde traveture op og ned af pyramiderne. Kun chaufføren, den canadiske kvinde og jeg sov ikke.
 
Jeg spurgte ind til hendes forfatterskab, som vi talte om, men pludselig skiftede hun emne. Hun ønskede mit råd om sin kæreste. Hun omtalte ham ikke direkte, men ved at tale underforstået, og samtidig pege på sin sovende kæreste forrest i bussen.
 
Han var uden arbejde og uddannelse og omgik venner, som levede af de penge, som de enten kunne stjæle fra andre, eller tjene ved at handle med hælervarer. Han havde et urealistisk forhold til, hvor rig han også kunne blive, hvis han kunne komme til Canada. Han ville ikke forstå, at hans muligheder for bare at få et arbejde ville være mere end svært i Canada, og slet ikke kunne blive rig af det.
 
Deres parforhold var derfor truet af deres forskelligheder. Også af, at de boede så langt fra hinanden, og kun sjældent kunne mødes.
 
Altså en meget fortrolig samtale mellem os. Hvorfor samtalen opstod, ved jeg ikke, men vores kemi var rigtig god, og hun må have fundet en form for tryghed ved at betro sig til mig.
 
• En lang samtale med en ung kvinde fra Albanien ventende på et tog midt om natten på Københavns banegård. Senere kørende i samme tog fra København til Horsens. Hun var kommet fra en arbejdsopgave i Sydamerika og jeg var lige kommet hjem fra en ferie i Myanmar. Hun kunne ikke tale dansk, men arbejdede for en dansk virksomhed.
 
• Forleden ringede to kvinder på min dørklokke for at ville fortælle mig om deres tro, og om jeg ikke ønskede at høre mere om den og dermed skifte trosretning.
 
Jeg plejer normalt at takke nej, og så at lukke min dør, men gjorde det ikke denne gang.
 
Ikke fordi jeg ønskede at høre om deres tro, og heller ikke at jeg ønskede at skifte tro.
 
Jeg forklarede dem, at mit livssyn ikke var specielt tilknyttet en bestemt tro, men at jeg ser alle mennesker som ligeværdige, og uanset deres forskellige tro. Jeg forklarede, at jeg har mødt mange forskellige mennesker med forskellige trosretninger, men at det slet ingen betydning har for have en fælles holdning til rigtig mange ting.
 
Begge kvinder talte ikke mere om hverken deres tro eller andre trosretninger, men om vores fælles holdning til mennesker. Den ene af dem omtalte en del samtaler, som hun, ved at gå fra dør til dør, havde haft med mange andre mennesker med andre trosretninger, og hvor hun tilsvarende havde oplevet fantastisk dejlige samtaler.
ooooooo
Jeg er også kommet i tanke om flere andre tilsvarende pudsige og pludselige samtaler, men fælles for disse samtaler var, at de har givet mig meget at tænke over. Jeg føler mig heldig at opleve sådanne samtaler.
 
At være åben for sådanne samtaler har for mig en meget stor værdi, som jeg kan huske i meget lang tid fremover.
 
For mig virker det ikke som en tilfældighed, at jeg bliver tilbudt sådanne samtaler, men at der kan være en højere mening med de tilfældigheder, som vi støder på i vores liv.
 
For mig er det meget lærerigt at turde “åbne døren” for andre mennesker.
 
Jeg kan derfor kun opfordre dig til at gribe chancen, når du oplever de pludselige samtaler med ukendte mennesker, som viser en tilsvarende interesse for dig.
 
Den spontane samtale er for mig det ekstra krydderi, som tilværelsen også kan indeholde.

Tiden er et øjebliksbillede – nyd det / kast det bort

En scene i en film bliver taget om, igen og igen, og tilpasset indtil det perfekte filmklip er opnået.

Den mulighed har vi ikke med vores liv.

Formålet med dette indlæg er at have fokus på de værdifulde øjeblikke i vores liv.

Tiden mellem vores fødsel og død er den ramme, som vi har for alt, hvad vi kan nå at opleve i vores liv. Vi kender ikke rammens størrelse, men dermed en opfordring om ikke at udsætte alt til senere.

Tiden ændrer alt. Jeg kan i dag ikke opleve, hvad jeg oplevede i går. Jeg er i en ny situation i dag, og sådan vil det altid være.

Jeg har derfor ikke muligheden for at spole tiden tilbage, som man gør ved en filmoptagelse, og så gøre det lidt bedre næste gang.

Vi har igen passeret afslutningen af et år, og mange af os bliver på en måde overrasket over, at endnu et år er gået. For var det ikke sommer for “ganske få” uger siden.

Det sammen kan føles omkring vores alder, for indeni føler jeg ikke, at jeg har den alder, som jeg har. Jeg kan dog godt se, når jeg går lidt tæt på et spejl, at der vist alligevel er gået en del år siden min fødsel.

Tiden er en speciel størrelse, for på en måde kan jeg ikke mærke, at årene er gået, men kan godt se, når jeg hukommelsesmæssigt spreder et væld af oplevelser ud, at der alligevel er gået mange år.

Andre gange føler jeg, at tiden nærmest er gået i stå, men det er især forbundet med en ventetid på et eller andet.

Jeg oplever “tiden” som et øjebliksbillede, og prøver at være opmærksom på, hvad der sker i og omkring mit liv. Dermed af gode og dårlige oplevelser.

Det er ikke en krampeagtig fastholdelse af de enkelte øjeblikke, og jeg går heller ikke med et kamera for at tage billeder af alle de særlige “øjeblikke”.

Flere gange har jeg ønsket efter en oplevelse, at jeg gjorde eller sagde noget, men fandt det ikke muligt i situationen.

Dermed tabte jeg muligheden for at gøre det ønskede, men jeg er opmærksom på, at opstår en tilsvarende situation i fremtiden, så gør jeg noget.

Det kan som eksempel være, at jeg for nogle få år siden handlede ind hos den lokale købmand. Jeg skulle betale for mine varer til ekspedienten, som var en helt ung kvinde.

Det helt specielle ved hende var den udstråling, som lyste ud af hendes ansigt. Sjældent har jeg oplevet så stor og fantastisk en udstråling, og det ville jeg gerne fortælle hende.

Efter min opfattelse kunne hun bruge mine ord om, at hun gjorde en meget stor og positiv forskel for sine omgivelser. Hun kunne ikke bruge mine tanker til noget, hvis jeg ikke fortalte det til hende.

Mine tanker var fuldstændig rene overfor hende. Mine ord måtte derfor ikke blive misforstået. Jeg ville heller ikke gøre det pinligt for hende, at en halvgammel mand kommenterede hendes ansigt og udstråling, da der stod en del mennesker i køen for at betale.

Jeg besluttede, at mødte jeg hende en anden dag i butikken, og muligheden var til stede, så ville jeg sige det. Desværre har jeg ikke set hende siden, og dog så jeg hende flere år efter på en gågade et andet sted i byen, men nu var der ikke anledning til at sige noget. Derfor blev min tanker aldrig sagt.

Som følge af min opmærksomhed på at give positive tilbagemeldinger til mennesker, som har betydet meget for mig og mit liv, så har jeg flere gange givet en meget personlig tak til nogle mennesker.

Det var eksempelvis kolleger, som gik på pension eller efterløn, og jeg dermed ikke ville møde mere. De fortjente at vide, hvor stor pris jeg satte på deres støtte og påvirkning af mig og mit liv.

Min far valgte den samme måde, da han i december for godt et år siden valgte at stoppe sit liv. Han var gammel og fandt som nærmest hjælpeløs ikke, at der var mere livskvalitet tilbage for ham, men at det kun blev endnu dårligere. Han stoppede sit liv ved ikke at spise og drikke mere i nogle dage, og så stoppede livet helt af sig selv.

Han takkede forinden hver af sine børn, svigerbørn og børnebørn, og at han havde sat meget stor pris på alle de år, som han havde haft fælles med os. Han ønskede os samtidig også lykke og held med vores videre liv.

Hans ord og tanker kom fra den inderste del af hjertet og helt uden, at han blev berørt af alvoren i sin beslutning.

De sagte ord vil vi altid kunne huske, og de har gjort en stor forskel på os.

Tilsvarende finder jeg det vigtigt, at kan vi gøre en positiv forskel overfor andre mennesker, så vil det betyde rigtig meget for de pågældende mennesker. Faktisk også for os selv, selv om det slet ikke var bagtanken.

Gennem hele livet møder vi et utal af forskellige mennesker. Nogle kender vi slet ikke, men vi er på det samme sted et øjeblik. Måske kun ved øjenkontakt i en bus eller på gaden. Andre ser vi gennem en længere periode i måske nogle måneder eller i mange år.

Mange af disse mennesker kommer til at betyde rigtig meget for os og andre knap så meget.

Mange mennesker betyder måske ikke umiddelbart noget for os, men de kan medvirke til at give en positiv oplevelse. Eksempelvis som koncertdeltagere eller som mennesker på gaden og i forretninger. Uden disse mennesker ville oplevelsen for os blive mere end kedelig.

Fælles for disse møder med mennesker er, også selvom det er en partner, at vi kun har hinanden til lån i en kortere eller længere periode. Intet varer evigt, og heller ikke vores eget liv.

Så lang tid vi lever, så får vi nye relationer til mennesker og vi mister også bekendtskaber.

Mit budskab er, at du bør nyde alle de unikke øjeblikke, som du ser og oplever.

Om det er øjeblikke med et andet menneske, en stemning til en koncert eller ude i naturen, er helt underordnet, bare du er opmærksom på, hvor meget det betyder for dig, og dermed hvor meget livsglæde, det giver dig.

Selv om øjeblikket forsvinder, så glæd dig over, at du nåede at opleve det dejlige i øjeblikket. Også selv om det er en partner, som forsvinder ud af dit liv, så husk alligevel alle de gode øjeblikke.

Der er selvfølgelige også dårlige oplevelser, og også med andre mennesker. Ved at have fokus på alle de gode oplevelser, så vil de dårlige oplevelser stille blive glemt, da de ikke er det væsentlige for at opnå livsglæde.

De dårlige oplevelser kan dog understøtte, hvor meget pris, der sættes på de positive oplevelser.

Så gem på alle de gode og værdifulde oplevelser og smid de dårlige væk.

Selvmedlidenhed og følelsen af at være et offer

For få dage siden stødte jeg igen på ordet “selvmedlidenhed”, og ikke nødvendigvis et glædeligt gensyn.

Selvmedlidenhed har jeg tidligere stødt på, og har derfor en holdning til dette ord eller opfattelsen om en selv.

Har du en opfattelse af, om du har selvmedlidenhed, og dermed om du føler dig i en offer-rolle?

Måske er du ikke helt opmærksom på, om du er ramt af selvmedlidenhed.

Ved at beskrive om selvmedlidenhed hos mig selv, så har du muligheden for at genkende visse mønstre, som måske ligner dine, eller noget tilsvarende.

I perioder af mit liv har selvmedlidenhed været en del af den måde, som jeg havde det med mig selv.

Selvmedlidenhed er slet ikke forbundet med en god følelse af sig selv, nærmere det stik modsatte.

At føle sig usikker, genert, forkert og anderledes har været en af mine følgesvende i en stor del af mit liv i forskellige sammenhænge. Det er i lyset af det, at “selvmedlidenhed” blev dannet hos mig.

Da jeg som lille dreng begyndte i folkeskolen, og dermed skulle møde andre mennesker end naboens børn, så blev det meget synligt, hvordan jeg trivedes udenfor de hjemlige rammer.

Det kan bedst beskrives på den måde, som jeg gik på, og som jeg stadigvæk kan huske meget tydeligt.

Når man går i et almindeligt tempo, og uden at holde noget i hænderne, så vil armene svinge frem og tilbage. Når den ene arm svinger frem, så svinger den anden arm samtidig tilsvarende bagud.

Det tænker vi normalt aldrig på, for det sker helt af sig selv, når vi går.

Svingningerne af armene sker i forhold til hvilket ben, der er forrest og hvilket ben, der er bagerst.

Når det højre ben er forrest, så er den venstre arm også forrest, og dermed modsat for venstre ben og højre arm. I takt med at vi sætter henholdsvis det ene eller det andet ben forrest, så svinger vi armene henholdsvis frem og tilbage.

Alt dette sker helt automatisk. Altså for næsten os alle, men sådan var det ikke hos mig, når jeg var alene blandt andre mennesker.

Jeg vidste godt, at jeg skulle svinge armene og også hvordan, men det virkede lige forkert for mig, om det var den ene eller den anden arm, som var forrest i forhold til benet.

Jeg er godt klar over, at det har set ualmindelig kejtet ud, og det var også årsagen til, at jeg næsten altid havde mine hænder begravet i lommerne.

Mine forældre havde et landbrug, og derfor var jeg meget ude i naturen.

At gå i en mark med løs jord eller vådt og tungt jord bevirker, at man helt automatisk er nødt til at svinge armene korrekt i forhold til benene. Ellers kommer man ikke fremad, og man vælter.

Jeg kunne bare ikke bruge den samme naturlighed, når jeg gik sammen med andre mennesker udenfor hjemmet, da jeg følte mig et forkert sted.

Selv som voksen har jeg i forskellige sammenhænge ikke følt mig veltilpas blandt andre mennesker.

En af de helt store udfordringer for mig var blandt andet, at det i en periode var moderne med bukser uden lommer. Dermed uden mulighed for at gemme og fastholde mine hænder.

Hvis vi føler os forkert i forhold til andre mennesker, og kan se, hvor let og spændende tilværelsen ser ud for andre mennesker, så har vi en tendens til at trække os ind i os selv.

Vi tier typisk også med vores syn på os selv i forhold til alle de andre, da vi endelig ikke ønsker mere fokus på os selv end allerhøjst nødvendigt.

Når en lærer beder en elev om at komme op til tavlen for enten at skrive noget på tavlen eller at fortælle noget til eleverne i klassen, så kan eleven i den grad føle sig synlig og udstillet.

Jeg ved det, for jeg har desværre prøvet det mange gange.

Hvis jeg som helt ung var til en fest, og endelig tog mig sammen for at spørge en pige, om hun ikke ville danse med mig, så var jeg nødt til at træde ud af min trygge skygge.

Hvis jeg så blev mødt med et “nej tak”, så var det bare med hurtigt at komme tilbage til skyggen, og der blev jeg. Ikke kun den aften, men i lang tid fremover.

I takt med, at vi bliver udstillet som kejtet eller “forkert”, eller vi selv føler os anderledes, så har vi et problem.

Hvem fortæller vi, at vi har det dårligt i forskellige sammenhænge, og slet ikke ønsker at blive udstillet, så vores kejtethed bliver endnu mere synlig?

Omgivelserne burde kunne se det, men jeg fik aldrig en reaktion over det, og sagde det heller ikke til nogen.

Vi går typisk med vores indelukkede følelser og billedet af os selv som en person, som ikke passer ind med alle de andre mennesker, som vi omgås.

Så er der altså ikke langt til at få lidt ondt af sig selv, når vi ikke er, som de andre, og ikke kan gøre, som de andre.

På en måde er det en form for trøst for os, at der dog er en person, som forstår os og som er opmærksom på vores situation.

At denne person er os selv, er slet ikke godt, for så danner det følelsesmæssige en cirkel, og uden mulighed for at komme ud af rollen.

Hvis vi skal ud af denne offer-rolle omkring os selv, så er det nødvendigt, at vores selvmedlidenhed skal brydes.

At bryde med selvmedlidenhed kræver en ekstra stærk energi, som vi skal finde et eller andet sted.

Det er os selv, som skal finde den energi, for det er os selv, som har det lave selvværd og følelserne. Uanset, hvad andre siger, så er det vores følelser og opfattelse af os selv, som skal ændres.

Jeg faldt over et udtryk på nettet om “selvmedlidenhed”, at det virker som en “følelsesmæssig selvmonteret fodlænke”.

For mig er det et rigtigt godt billede på selvmedlidenhed, da vi selv er herre over, om vi vil have den følelsesmæssige fodlænke eller ej.

Selvmedlidenhed kan virke direkte selvdestruktivt. Jeg kan godt frygte, at flere selvmord har direkte forbindelse til selvmedlidenhed.

Det nytter ikke at have ondt af sig selv, og uanset om det er i forhold til familie, venner, økonomi, bolig, studier og arbejde – eller mangel på samme.

Vi har alle muligheden for at bryde den følelsesmæssige fodlænke. Vi skal bare lige finde nøglen til at åbne op for fodlænken.

Føler du dig fastlåst af en følelsesmæssig fodlænke, så er du nødt til at se væk fra din egen navle og se ud mod verden.

Du er nødt til at finde mål i dit liv, som du gerne vil nå, og hvis du vil nå disse mål, så er du nødt til at give slip på fodlænken. Du er nødt til at springe ud og turde satse noget, for ellers når du aldrig dit mål.

Jeg ser det sådan, at vi kan have flere samtidige fodlænker, da der skal ske forskellige handlinger for at nå de forskellige mål.

Du vil opdage, at det første skridt kan være meget svært, men har du først trådt væk fra den følelsesmæssige fodlænke, så vil du nyde friheden og ønsker dig slet ikke tilbage til fodlænken.

Du kan spørge en ven, om vedkommende vil støtte dig, når du træder væk fra fodlænken, men det er dig og kun dig, som skal være den trækkende kraft. Du må slet ikke føle, at opfordringen kommer fra din ven, for beslutningen og de første skridt skal alene være dit ansvar.

Jo flere mål du sætter dig og jo flere gange, du bryder med den mentale fodlænke, vil du opdage, at det bliver lettere og lettere at nå dine mål.

Du glemmer måske helt, at du ikke har flere mentale begrænsninger.

Det var nok det, jeg oplevede forleden, da jeg faldt over ordet “selvmedlidenhed”, for jeg tænker i dag ikke på, hvad jeg ikke tør.

Jeg vil derfor opfordre dig til at få åbnet op for den følelsesmæssige fodlænke, hvis du har en sådan.

Jeg har ikke en metaldetektor, hvis du ikke kan finde nøglerne til din fodlænke, men jeg kan måske hjælpe dig på anden vis.

Du må endelig ikke holde dig tilbage for at spørge mig om hjælp. Og husk, at jeg desværre kender rigtig meget til følelsesmæssige fodlænker, og også, hvordan de kan brydes.

Du kan bare sende mig en besked via Messenger, en sms eller en mail, og jeg besvarer alle så hurtigt som muligt.

Har du oplevet følelsen af ikke at være elsket

I perioder af vores liv har mange af os haft den følelse, og at vi ikke var elsket af mennesker, som stod os nær. Eller af mennesker, som burde stå os nær.
 
At have denne følelse allerede fra de tidlige barneår kan give meget store følelsesmæssige konsekvenser livet igennem.
 
Som barn må det nærmest være umuligt selv at bearbejde den manglende omsorg.
 
Selv som voksent menneske kan det virke mere end svært at komme bag om hele årsagen, og derved at kunne acceptere at rammerne og indholdet i de tidligere år blev, som de blev.
 
Mange mennesker føler sig svigtet adskillige gange i deres liv, og det er især ekstra alvorligt, når det er børn, som føler disse svigt.
 
Følelsen af svigt kan opstå i mange situationer, og fra børnehøjde kan der blandt andet være følgende påvirkninger, som har betydning:
 
• En skilsmisse hos forældrene bevirker en stor omvæltning i barnets liv. Børn er som udgangspunkt loyale overfor begge forældre, men ved ufred blandt fraskilte forældre, vil børnene være særligt sårbare, da børnene i en del situationer bliver brugt som våben mellem forældrene.
 
• At et barn kun har en forældre, da den anden enten er død, eller der på en eller anden måde ikke er en kontakt til barnet.
 
• Uanset hvor meget kærlighed forældrene giver barnet, så kan det ikke forhindre, at barnet kan føle en manglende kærlighed.
 
• Finder børnenes forældre en ny kæreste, så er der en ny risiko for, at barnet kan føle sig yderligere presset, og måske igen følelsen af svigt.
 
• At være holdt udenfor en gruppe kan være rigtig hårdt for et barn, og et barn har typisk ikke en styrke til at bryde denne situation.
 
Som voksent menneske kan der være mange situationer, hvor vi ikke føler os “elsket”. Udtrykket “elsket” er måske ikke helt dækkende, men hvis jeg udvider udtrykket med følelser forbundet med at være “afholdt”, “værdsat”, “respekteret”.
 
Både blandt familie og venner, men også på arbejdspladser, er der masser af situationer, hvor vi har følt et svigt, og hvor vi har følt os følelsesmæssigt klemte af andre.
 
At være langtidssyg eller arbejdsledig kan i den grad give anledning til at føle sig “uelsket”, da man ufrivilligt er holdt udenfor, og slet ikke værdsat og respekteret. Stressniveauet blandt arbejdsløse er næsten dobbelt så højt som blandt personer i arbejde.
 
Hvordan har du tacklet de udfordringer, som du har haft både i dine barneår, men også senere i dit liv, og hvor du har haft følelsen af ikke at være “elsket”?
 
Det kunne eksempelvis også være, hvis din kæreste eller ægtefælle forlod dig til fordel for en anden og åbenbart mere spændende person.
 
Påvirkede det dig, og evnede du at få dig selv op på benene igen? Føler du stadig en form for bitterhed over det, eller er det for længst tilgivet?
 
Som barn er vi ikke i stand til at tackle store svigt, men er nødt til at få hjælp på den ene eller anden måde.
 
Sker det ikke, så vil disse dårlige erfaringer samle sig sammen i vores mentale rygsæk, som bliver tungere og suppleret med de efterfølgende nyere dårligere erfaringer, som vi får i forskellige sammenhænge.
 
Jeg så for mange år siden et dokumentarprogram fra USA, hvor flere TV-hold fulgte flere ægtepar gennem en periode på flere måneder.
 
Fælles for familierne var, at den ene af ægtefællerne var meget alvorligt syg, og ville dø indenfor en meget kort periode.
 
Familierne havde givet tilladelse til at TV-holdet fulgte ægtefællerne og stillede dem spørgsmål om, hvad de følte og tænkte.
 
I den ene af familier, var den raske ægtefælle vred på den syge ægtefælle, da den raske ægtefælle i løbet af meget kort tid ville stå helt alene og selv skulle sørge for alt. Den raske ægtefælle var vred over, at den syge ville forlade denne verden. Der var som følge heraf en dårlig stemning hos ægtefællerne.
 
I en anden familie var situationen det modsatte. Den syge ægtefælle var vred på den raske ægtefælle, da den raske ægtefælle ville få lov til at leve videre, når den syge ægtefælle døde. Der var også i denne familie en dårlig stemning hos ægtefællerne.
 
I en tredje familie blev ægtefællerne skilt, da de ikke kunne holde ud at bo sammen mere, når den ene var døende.
 
I en fjerde familie var begge ægtefæller opmærksomme på, at de sammen ville opnå så mange gode oplevelser sammen, som overhovedet muligt. I den familie var der ikke vrede eller misundelse, men en utrolig kærlig og harmonisk stemning.
 
At jeg bruger eksemplerne fra dokumentarprogrammet i denne sammenhæng omkring følelsen af svigt og ikke at føle sig “elsket” kan måske være lidt svær at se.
 
Min baggrund er, at jeg selv har haft mange situationer, hvor jeg enten har følt mig holdt udenfor eller har følt mig forbigået eller overset, og hvor jeg ikke har følt mig “elsket”.
 
Jeg ved derfor ganske udmærket, hvor meget det kan fylde i den mentale rygsæk i mange år. Desværre har jeg oplevet, at der ikke var huller i min mentale rygsæk, så der forsvandt ikke noget fra rygsækken i takt med, at årene gik. Alle de dårlige oplevelser blev ved med at være i rygsækken.
 
Forskellige situationer i mit liv har fået mig til at revurdere mig selv og hvor “store” problemer, jeg selv havde samlet sammen.
 
Dermed om nogle af problemerne pludselig kunne være helt ubetydelige. Det kan være ved alvorlig sygdom hos de nærmeste.
 
Det kunne også være, at en familie på fire personer døde på en meget dramatisk vis i deres hjem. En familie, som jeg kendte godt, og havde været sammen med kort forinden. Mange situationer er for mig efterfølgende påvirket af dette, da noget så ultimativt sætter mange andre “problemer” i relief. Dermed at mange “problemer” er fuldstændig ligegyldige.
 
At jeg henviser til situationerne i dokumentarprogrammet skyldes, at vi som voksne mennesker har muligheden for at bearbejde de dårlige oplevelser, som vi har i vores mentale rygsæk.
 
Jeg er godt klar over, at en del mennesker er meget trætte af at høre om den mentale rygsæk og indholdet af den.
 
Det hjælper bare ikke noget at være træt af begrebet, for problemerne og følelserne fortsætter med at være inde i kroppen eller hovedet af os, hvis vi ikke får en eller anden form for behandling.
 
Vi kan gå til professionelle behandlere, som vil kunne hjælpe os, men vi har altså også selv en mulighed for at behandle os selv.
 
Jeg er godt klar over, at det sidste kræver en del mentale ressourcer.
 
Vi har alle valgmuligheder i vores liv, og dermed om vi vil se de positive eller negative sider af livet.
 
Uanset, at der i dokumentarprogrammet var tale om en ægtefælle i familierne, som ville dø i løbet af kort tid, så var der en mulighed for at få en positiv og kærlig periode mellem ægtefællerne.
 
Her har jeg desværre også erfaring, og hvor vi valgte at se på alle de positive oplevelser i den tid, som var tilbage. Det var ikke svært at fastholde den positive vej, og heller ikke til det sidste.
 
Ved at tage hvert enkelt del ud af den mentale rygsæk, så har vi mulighed for at bearbejde det i forhold til vores følelser. Derved har vi muligheden for at forstå / acceptere / tilgive.
 
Hvis jeg eksempelvis var blevet svigtet af en kæreste, som fravalgte mig til fordel for en noget mere spændende person, hvad kan jeg så gøre ved mine frustrationer og vrede?
 
• At håbe på, at den tidligere kæreste kommer tilbage til mig er sikkert ikke realistisk, så den mulighed er derfor udelukket.
 
• Det kunne også være meget relevant at se på mig selv, om jeg virkelig har været en interessant og spændende person at være kæreste med.
 
• Hvis jeg godt kan indse, at der har været visse problemer i vores forhold, og hvor jeg ikke har været særlig sød og kærlig, og heller ikke har arbejdet aktivt for selve parforholdet, hvem kan jeg så takke for det forliste parforhold?
 
• Det kan godt være, at min tidligere kære havde en del af skylden for at forholdet ikke holdt, men jeg måske var langt den største årsag.
 
• Derfor giver det ikke mening at være vred og bitter over, at min kæreste droppede mig.
 
• I stedet er det mentalt bedst at acceptere det faktuelle, og dermed, at det nærmest var selvforskyldt, at kæresten forlod mig.
 
Et andet eksempel kunne være, hvis jeg føler mig “holdt udenfor” en gruppe.
 
Her har jeg selv en del erfaringer med netop følelser fra denne situation, og kan derfor ud fra egne erfaringer spørge med følgende:
 
• Gjorde jeg noget aktivt for at komme ind i gruppen, eller stod jeg bare stille på sidelinjen?
 
• Ønskede jeg reelt at komme ind i gruppen?
 
• Vidste de andre i gruppen, at jeg gerne ville ind i gruppen?
 
• Kan jeg bebrejde andre, at jeg var usikker på mig selv, og ikke havde mod til at gøre noget?
 
• Deltog jeg som medlem i gruppen, men alligevel følte mig “udenfor”?
 
Det sidste kan virke lidt underligt, men jeg har været elev i klasser, og har deltaget i forskellige andre sammenhæng som fester, og har alligevel følt, at jeg ikke hørte til på samme måde, som de andre gjorde.
 
Hvis vi har følelsen af ikke at være elsket, så har jeg opfattet mig selv som et “offer”.
 
Det er en meget ubehagelig følelse, at føle sig som et offer. Dermed at føle sig “helt alene i verden”, og “ingen kan lide mig”.
 
Jeg kan også kalde det for selvmedlidenhed.
 
Hvis denne nedadgående spiral med “uelsket” / “offer” / “selvmed-lidenhed” skal brydes, så skal der ske noget drastisk, så der igen opstår glæde. Det gavner slet ingen med den negative spiral, og det bliver kun mere ensomt og trist.
 
Du er nødt til at gøre noget, for at opnå glæde i dit liv.

Tid til forandring og helst i en positiv retning

Har du tænkt på, hvad du har læst og hørt i nyhederne i de senere år, og hvad der især har været de gennemgående temaer?

Hvilke tanker fylder nyhederne hos dig – er det fred, glæde og taknemmelighed?

Gør det en forskel på dine tanker og følelser, om temaerne har været om livet i Danmark eller ude i den store verden?

Jeg følger bevidst ikke så meget med i de temaer, som er i medierne, men kan desværre ikke helt undgå det.

Jeg ser overhovedet ikke TV og hører ikke radio. Jeg læser kun udvalgte artikler på internettet, og helst kun de artikler, som indeholder positive historier.

Jeg finder, at nyhederne indeholder alt for meget ufred, og for mig gør det ingen forskel, om det er indenfor eller udenfor Danmark.

Jeg hæfter mig især ved den vrede og manglende respekt, som er mellem mennesker.

For mig virker det som en spiral af negative elementer, og hvor der kun bliver tilført nye negative historier. Jeg har meget svært ved at se, at de positive historier kan påvirke den negative spiral, da det drukner i den stigende negative holdning.

Det er også meget tydeligt at se, hvor stor påvirkning de negative historier har på verdenssamfundet. Forholdet mellem flere lande bliver direkte påvirket af det dårlige samarbejde, og verdensøkonomien bliver også direkte påvirket af det. Priserne på valuta, olie og renterne påvirkes omgående, hvis der er udsigt til endnu en krise.

Jeg så en tegning i et dansk dagblad for et stykke tid siden, som beskriver lidt den situation, som er i verden.

Tegningen viste mange muslinger, som havde åbnet deres muslingeskaller ganske lidt, så de kunne se ud på alle de dårlige ting, som var omkring dem. Derved var det muligt at se deres skræmte øjne. Den ene af muslingerne tænkte på, hvorfor der dog ikke er nogen, som gør noget. Altså hvorfor der ikke er nogen, som kan redde muslingerne og alle andre fra de dårlige ting.

Jeg er opmærksom på, at der rent faktisk er en del mennesker, som offentligt stiller sig frem og fortæller om positive historier, og samtidig opfordrer os om at ændre vores tanker fra at være negative til at være realistiske og positive. Altså prøver de at vende udviklingen i en positiv retning.

Jeg kan så også konstatere, at det typisk pisker en endnu mere kraftig negativ stemning op, og meget tit dybt useriøs.

På mig virker det som om nogle mennesker befinder sig rigtig godt i det negative miljø og med en meget fordomsfuld og meget generel holdning til rigtig meget i samfundet, og ikke kun i det danske.

Jeg har noget svært ved at forstå, hvorfor det kan give så stor tilfredsstillelse ved at være fastholdt i dette negative verdensbillede.

Det er muligt, at de føler en tilfredsstillelse ved det, men jeg har meget svært ved at se, at det er til glæde for alle andre.

Nu ved jeg ikke, om disse i mine øjne negative mennesker generelt kun er negative. Jeg håber, at disse mennesker på andre områder også ser noget positivt, så det hele ikke kun er gennemsyret af negative tanker.  

Vi mennesker har nok det problem, at vi gemmer os lidt, og ikke er meget for at stille os frem, hvis vi går mod en negativ strøm.

Jeg er enig i, at det kræver noget mod at stille sig frem, og dermed risikere at blive set og hørt af negative og kritiske personer.

Ved at blive ved med at gå mod denne negative strøm, så håber jeg, at det kan have en smittende effekt på andre mennesker, som derved også tør gøre det.

Jeg håber, at vi sammen kan påvirke andre mennesker til at have en mere forsonende og fredssøgende holdning. Derved også at være meget mere rummelig overfor andre mennesker og acceptere dem, som de er. Meget gerne også vise en positiv interesse for andre mennesker og også rigtig gerne at hjælpe dem, hvis der er behov for det.

Jeg håber virkelig, at der er et ønske om mere næstekærlighed, så vi kan finde glæden ved at leve sammen med andre mennesker. Ikke kun begrænset til lille Danmark, men selvfølgelig også ud over landegrænserne og på tværs af alle forskelligheder.

Jeg er også overbevist om, at mennesker med et negativt syn på mange ting vil få endnu mere livsglæde, hvis de tør åbne øjnene for alle de positive og livsbekræftende sider i livet.

Dansk hygge hitter i udlandet – men gør du det i Danmark

Hele december måned er fyldt med lys og farver, og nærmest overalt. Selv buske og træer bliver pyntet med masser af lysende pærer.

Butikkerne bugner af varer, når kunderne skal foretage indkøb i massevis og for rigtig mange penge.

Det er tid til de helt store gaveuddelinger blandt familie og venner. Det er samtidig også sæson for rigtig mange sammenkomster, hvor der hygges og bliver indtaget meget mad og drikke.

Altså en stor fest i hele landet, hvor vi alle hygger os – eller hvad mener du?

Deltager du tilsvarende aktivt i hele denne fest, eller har du et mere nuanceret billede af din december måned?

Alle fejrer ikke jul og uanset dette, så er det stadig muligt at nyde god mad og drikke sammen med andre mennesker, og måske også dele gaver ud til hinanden.

Men hvad gør du i december måned?

Køber du ekstra meget mad og drikke ind, og køber du også gaver?

Afviger december måned sig fra de andre måneder for dig?

Er der for dig slet ikke grundlag for at købe ekstra ind, og slet ikke gaver?

Har du ikke familie og venner, som du møder i denne måned, og som du kan hygge dig med?

Hvad er der sket for dig, siden du føler dig helt alene, og har du selv glemt at opbygge et netværk af venner?

Jeg ved godt, at mange mennesker er ensomme, og ikke har familie og venner, som de hygger sig med i denne måned. Og måske heller ikke alle de andre måneder i året.

Jeg kan derfor godt se, at grundlaget, for at gøre ekstra meget ud af en tilfældig måned som december, kan være noget begrænset.

Vi har ikke alle et behov for at være sammen med mange andre mennesker. En del mennesker vil helst være fri for større sammenkomster.

Uanset dette, så er det min opfattelse, at der sagtens kan skabes hygge alligevel, også selv om man bor alene.

Betydningen af at hygge med sig selv må endelig ikke undervurderes, da det kan medvirke til at skabe ekstra glæde i dagligdagen.

Blot det at købe og lave ekstra lækkert mad til sig selv, men også at pynte ekstra op i boligen, kan betyde rigtig meget for ens egen livskvalitet. At købe spændende gaver til sig selv, kan også føles som en form for luksus, og dermed et ekstra krydderi på tilværelsen.

Som enlig er det kun en selv, som kan skabe denne hygge, og dermed få dagene til at afvige positivt i forhold til alle de andre dage.

At alle de andre dage i året også kan blive justeret, så de også er spændende, er en helt anden sag, men der er kun en selv, som kan gøre det.

Hvis du her i december måned føler dig rigtig ensom, og det især bliver ekstra tydeligt, når næsten alle andre hygger sig med sammenkomster og gaver, så kan du da også gøre det.

At du ikke ved, hvem du kender at være sammen med, betyder ikke noget.

Hver eneste år er der masser af sammenkomster over hele landet, hvor enlige inviteres til sammenkomster. Jeg googlede på nettet for et par dage siden og fandt mange af sådanne steder.

Det er lokale initiativer til sammenkomster med blandt andet julemad m.m., og hvor sammenkomsterne holdes i lokale forsamlingslokaler.

Det eneste krav for at deltage er, at man selv gør noget. Altså tør melde sig.

Jeg ved godt, at det sidste kan være meget svært for mange, men tænk på, at alle de andre, som melder sig, er i nøjagtig samme situation.

Jeg ved også, at en del enlige rejser væk nogle dage på arrangerede julerejser for netop enlige, og dermed skaber ekstra hygge uden ensomhed.

Min opfordring er, at føler du dig ensom, og måske især i denne måned, så er det kun dig, som kan ændre på det.

Smid din stolthed væk og kast dig ud i et lidt mere farvestrålende liv.

Du risikerer ikke noget ved at prøve, kun at det skaber ekstra livsglæde hos dig, men er det ikke også, hvad du søger?