At turde vise sin sårbarhed

I den forløbne uge har jeg haft flere samtaler om det sårbare hos flere mennesker, men også overværet flere udtalelser fra andre om deres sårbarhed.

Hos dem alle var sårbarheden, at de havde mistet et meget nært familiemedlem.

Uanset om man er barn eller voksen kræver det en ekstra styrke at turde fortælle sin historie til mennesker, som man ikke kender, men det gjorde de alle.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan det have stor betydning for en selv, at man tør fortælle om sin sårbarhed?

Ved at vise sin sårbarhed, vises en vilje til at komme videre i sit liv.

Det at vise sin sårbarhed gør, at omverdenen får lov til at komme ind til ens følelser, og den hemmelighed, som man har gemt inde i sig selv.

Det at turde åbne op for sig selv viser, at man er klar til at give slip på tabuet om den hemmelighed, som andre ikke må vide af.

Klarheden om sig selv og opløsningen af det hemmelige gør, at man er klar til at gå videre i sit liv. Samtidig med, at det sårbare nu ikke mere er det sårbare, men det kendte og accepterede.

At acceptere tingenes situation gør det meget lettere at leve videre uden frygt.

Frygt har været forbundet med det sårbare, men når frygten forsvinder, ændres forholdet til accept.

Usikkerhedens lune

Ved mødet med andre mennesker bliver det synligt, at flere bevæger sig rundt med usikkerhed på flere områder.

Selvværdet påvirkes af ikke at have et stabilt ståsted.

Ved at tænke på flere af disse skæbner, fornemmede jeg ordene ”Usikkerhedens lune”.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål om disse ord, og fornemmede omgående besvarende ord.

Her er de ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne:

Hvad menes med ”Usikkerhedens lune”?

At være påvirket af usikkerhed skaber en uvished om fremtiden. Og det er netop fremtiden, som kan skabe ro i ens liv, da der kan spores en form for empati for visse forbedringer og styring af, hvorhen livet bevæger sig.

Men skabes usikkerhed om fremtiden, bliver alt usikkert om, i hvilken retning ens liv bevæger sig.

Det er derfor yderst vigtigt at få fjernet usikre momenter, så stabilitet kan skabes / etableres.

Stabilitet er roden til en forbedret fremtid og glæden fremover.

Viljen til at ville

Jeg tænkte for få dage siden over forskellige hændelser i mit liv, hvor jeg aktivt har ændret retning i min adfærd.

Det har været skelsættende ændringer, og også flere gange i de seneste få år.

Resultaterne har jeg omgående kunnet se, da mine valg omgående blev til nye resultater.

I forbindelse med, at jeg tænkte over disse skelsættende ændringer, fornemmede jeg ordene ”Viljen til at ville”. Ordene skrev jeg ned for at huske dem.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående fornemmede jeg svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Hvad menes med ordene ”Viljen til at ville”?

At ville er at ville, men at ville er ikke altid at ville.

At virkelig at ville, kræver en ekstra indsats, og hvor et mål er sat for en handling.

Viljen er derfor nødvendig for, at noget sker, og det er viljen, som er drivkraften for at noget sker.

Viljen er derfor en nødvendig faktor i ens liv, for at ændringer sker.

Find viljen og find de mål, der søges.

At slippe modstand mod modstand og se mulighederne

Vi oplever alle modstand i vores liv i forskellige former.
Helbred kan være en af dem, og hvor vi som følge af svigtende helbred ikke kan, hvad vi tidligere har kunnet.
Tab af nære bekendte kan være en anden form for modstand, men livet fortsætter, hvis det ønskes.
For et øjeblik siden stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.
Her er de renskrevne ord:
Hvorfor er det væsentligt at se mulighederne i livet?
Fordi kamp mod noget, som ikke er muligt, ikke skaber en vej frem.
Håbløshed skaber ikke noget godt.
Det gode kommer ved at se mulighederne.
Kampe mod det umulige skaber hverken glæde eller resultater.
At gå efter mulighederne skaber både glæde og resultater.
Glæden giver sig selv, men ved at se resultaterne ses livet som en anden udvej for det håbløse i livet på andre fronter.
At ældes ses ikke som en mulighed at ændre, men at acceptere en stigende alder ses som en større mulighed for nye muligheder.

Selvindsigt – vejen til forståelse

For et stykke tid siden tænkte jeg en del over, hvad vi som mennesker foretager af handlinger. Men især over, om vi er bevidst om, hvad vi gør og hvorfor.

I den forbindelse modtog jeg en fornemmelse for ordene i overskriften.

Jeg skrev ordene ned, da jeg senere ønskede dem uddybet.

For et øjeblik siden tænkte jeg på overskriften.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At se sig selv på sin vej gennem livet er en gave, som de færreste er forundt.

De fleste ser sig selv som midtpunkt, og ikke sig selv i forhold til andre.

At se sig selv i forhold til andre viser, at andre er centrum for de handlinger, man selv foretager, da andres reaktioner viser sig som glæde og taknemmelighed i forhold til en selv.

Andres glæde skyldes de gaver, som de opnår ved andres opmærksomhed.

Andres opmærksomhed viser andres omsorg for den enkelte.

Alle har ikke den samme omsorg for andre mennesker, men nogle mennesker viser stor opmærksomhed for andre.

Når man udviser opmærksomhed for andre, er det med udgangspunkt i, at man selv er et redskab til at gøre livet sjovere og bedre for andre.

Omsorgen for andre er man selv bevidst om, og det er den bevidsthed, der gør en forskel for de enkelte ydere.

De er noget særligt ved ikke at sætte sig selv forrest i de gaver, der opnås.

Det er de andre, der får gaverne.

Giverne er dem, der sætter andre højest.

Giverne er oftest ydmyge om egen interesse.

At turde bede om hjælp

Denne uge har for mig givet anledning til temaet, da jeg netop har været i centrum for hjælp.

Jeg har bestilt håndværkere til at udføre et stykke arbejde hos mig, som jeg selv kunne have udført, men som jeg har udsat gennem flere år. To håndværkere arbejdede i seks dage, og leverede et rigtigt flot resultat, som jeg med glæde vil betale for.

I denne uge blev jeg uventet spurgt, om jeg kunne hjælpe en ung og for mig ukendt studerende med matematik, da hun skal til eksamen om få dage. Hun havde forståelsesmæssige problemer med flere områder og havde behov for hjælp.

Sammen brugte vi 10 timer på at gennemgå en lang række af opgaver, hvor formler og resultater blev drøftet grundigt. Vi havde derudover anvendt en del timer på at forberede os til de tre dage, hvor vi mødtes.

Resultatet af vores drøftelser om problemstillingerne gav os begge en meget stor glæde, da opgaverne blev løst, og hendes forståelse af resultaterne blev opnået.

Endelig blev jeg i dag spurgt, om jeg ville tale med en for mig ukendt kvinde, hvis bror er alvorligt syg af kræft. Hun har behov for at tale med et andet menneske om sin situation, da det påvirker hende rigtig meget. Hun har haft det svært med at søge om hjælp, men tog sig endelig sammen.

Jeg havde derfor en længere telefonsamtale med hende. Vi aftalte at mødes om nogle dage, hvor vi ved de møder vil drøfte hendes muligheder for bedre at kunne tackle sin situation.

Efterfølgende har jeg tænkt på de tre situationer, hvor hjælp indgår, og hvor jeg med glæde betaler håndværkerne for materialer og arbejdskraft.

Men også møderne med den unge studerende og telefonsamtalen i dag med kvinden, hvor de begge føler stor glæde over hjælpen fra mig, og som selvfølgelig er gratis. Samtidig er der en stor glæde hos mig over, at jeg kan give dem den glæde.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for svar, og det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor er det så svært at bede andre om hjælp?

Fordi vi er, som vi er. Og selvstændige mennesker ønsker selv at kunne klare sig selv.

At tage imod hjælp ses som en svaghed.

Men styrken er at erkende det nødvendige i at få hjælp fra andre.

Styrken opnås samtidig ved den glæde, som hjælpen giver.

Al bekymring og følelsen af svaghed er forduftet, når hjælpen er modtaget.

Glæden er gensidig, da glæden både er hos giver og modtager af hjælpen.

Ræk hænderne ud efter hjælp, og giv tilsvarende hjælp til andre, som søger hjælp.

Acceptens blinde vinkel

Vi møder udtalelser og handlinger fra andre mennesker, som ikke giver mening for os.

Det kan skyldes, at vi ikke kender de samlede forhold, som udtalelserne og handlinger er et resultat af. Det kan også skyldes, at vi kender forhold, som ikke er medtaget i grundlaget for udtalelserne/handlingerne.

Kommunikation mellem mennesker kan være udfordrende og stødende, og det er baggrunden for dette indlæg.

For et øjeblik siden, mens jeg tænkte på flere forskellige forhold, fornemmede jeg ordene i overskriften.

Mens jeg med lukkede øjne skrev ordene ned på papir, fornemmede jeg flere uddybende ord.

Her er de renskrevne ord:

Acceptens vinkel er at forstå hele den proces, som accepten angår.

Forstår man ikke hele den proces, der angår emnet, kan der ikke etableres et endeligt grundlag for en beslutning.

Accepten angår også de dele, man ikke ser og forstår, men det er nødvendigt også at acceptere de andre fremførte argumenter og elementer.

Ellers er en argumentation og accept ikke tilstrækkelig fyldestgørende for de samlede forhold.

De blinde vinkler er de oversete og overhørte sider, som bevidst undlades i egen synsvinkel, idet de kan gå i en anden retning end det ønskede.

Forståelse og accept af andres udsagn og vinkler er nødvendige for en retfærdig bedømmelse.

Livet er som en banegård

Overskriften opstod for få dage siden, og umiddelbart efter jeg fysisk havde været på en banegård.

Den dag startede med et møde med en lille gruppe af primært frivilligt hjælpende mennesker. Her drøftede vi, hvordan vi fremover bedre kan hjælpe familier i deres livskriser.

Kort efter skulle jeg mødes med en person på en banegård. Personen havde behov for at tale om sine udfordringer i livet, og ved en gåtur i området var min opgave som frivillig at hjælpe og guide.

Mens jeg stod i ventesalen på banegården, og inden personen ankom til banegården, blev jeg kontaktet af en anden person, som jeg jævnligt mødes med. Her blev aktuelle skattemæssige problemstillinger kort drøftet og løst.

Efter den planlagte gåtur med den førnævnte person, men inden jeg forlod ventesalen, havde jeg en kort kontakt og berøring med yderligere en person, som jeg kendte rigtig godt.

Mine tanker var, da jeg lige havde forladt banegården, at jeg følte mit liv som en banegård. Samtidig også, at jeg var i centrum på banegården i mit liv.

På trods af de mange andre gennemstrømmende mennesker i ventesalen på banegården, følte jeg banegården som et dejligt sted for mig, da jeg kunne tilvælge de mennesker, som jeg ønskede kontakt med, og lade de andre følge deres egen vej.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Hvorfor er livet som en banegård?

Fordi alting kommer og går.

Noget bliver blivende, mens andet er på gennemrejse.

Rejsens længde for det enkelte menneske i dit liv afgøres af forskellige forhold som arten og interessen for hinanden.

Interessen kan afspejle, hvor du og andre er i deres liv.

Omfanget af interessen kan påvirkes i opad- eller nedadgående retning, hvis det søges forbedret eller afviklet.

Banegården i ens liv er stedet, hvor man er, og med de møder og påvirkninger, der sker mellem mennesker og aktiviteter.

Aktiviteterne skaber man selv, men skabes også ved møderne med andre mennesker.

Banegården kan være fortravlet, men det afgøres af en selv, om det skal være en stille banegård, eller det skal være en pulserende banegård.

Livet skal leves, og du afgør, hvad der skal ske på din banegård.

Overtænkning – til glæde eller det modsatte

Mon ikke mange af os oplever, at vi af og til overtænker om noget, som kun måske kan ske. Noget, som vi ikke ønsker, men alligevel bruger vi meget energi på vores tankespind.

Det sker selvfølgelig også for mig.

Jeg prøver at afbryde mit tankespind, når jeg kan mærke, at det tager overhånd. Jeg ønsker ikke at bruge energi på noget, som måske aldrig bliver aktuel.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for svar. Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Overtænkning, er det til glæde eller det modsatte?

At overtænke skaber det, man frygter i tankerne, og uden bund i, om det sker.

Rene luftkasteller, som er med til at skabe kaos i ens egne tanker og følelser.

Ganske unødvendig bekymring skaber ingen glæde hos nogen.

At skabe forvirring hos sig selv gør intet godt for en selv.

At forholde sig til det sagte og skete, hvis det opstår, kan danne grundlag for konstruktive handlinger og udtalelser.

Andet gavner ikke noget.

At bygge sit liv op på noget, som ikke sker, danner et illusorisk verdensbillede, og ikke et realistisk.

Forhold dig til den levende verden, og glæden bliver det større.

At kunne hjælpe andre via intuition

Jeg har haft en del samtaler med mennesker, som har ønsket hjælp.

I den forbindelse er intuition blevet anvendt, hvor jeg tankemæssigt stiller spørgsmål. Omgående opstår en fornemmelse hos mig for svar i form af ord og sætninger.

Dette er også beskrevet i mine tidligere indlæg.

Ikke om de samtaler, som jeg har haft med andre mennesker, men om de dilemmaer, som vi som mennesker bliver udsat for.

I dette indlæg har jeg stillet spørgsmål om selve samtalen med et andet menneske, hvor jeg anvender intuition som en måde at finde svarene på de problemer, som de pågældende har.

Med lukkede øjne stillede jeg tankemæssige spørgsmål, og de blev omgående besvaret med følgende fornemmelser for svar.

Begge dele har jeg skrevet ned, og samtalen blev følgende:

Hvordan vil jeg kunne hjælpe andre mennesker via intuition?

Ved at være til stede, når de søger hjælpen.

Skal jeg gøre noget aktivt for at finde personer, der mangler hjælp?

Nej, da de vil søge dig.

Du skal blot stå til rådighed, når de kommer.

Vil det kunne hjælpe dem, at jeg søger svaret via intuition?

Ja, da der vil opstå en anden form for samtale end den, der normalt er ved almindelig tale.

Kan de tro på de ord, som jeg siger til dem?

Det afgør de selv, og kommer igen, hvis de føler, at svarene ramte plet.

Gør de normalt det?

Ja. Responsen får du i forbindelse med samtalen samtidig / efterfølgende.

Behøver de at tro på intuition, for at kunne anvende svarene fra intuition?

Nej, ordene giver sig selv, og rigtigheden af disse vil de kunne forholde sig til. Det er svar nok for dem.

Hvorfor virker intuition godt som spørgemåde?

Fordi det er anderledes og uforudsigeligt med hensyn til svar og spørgsmål.

Ikke at kunne forvente et svar, giver anledning til overgivelse og forundring, da svarene kan være uforudsete og rammende for alle.

Intuition er måden, som naturen selv skaber svarene på i vores egne udfordringer.

Af Niels Kristian Skou