Glæden ved selvforkælelse

En oplevelse her i aften satte tanker i gang, da jeg kunne mærke en påvirkning i kroppen ved gaven til mig selv.
 
Arbejdsmæssigt har jeg gennem et stykke tid været ret presset med noget lange arbejdsdage.
 
Aftener og weekender er blevet anvendt, og med en dårlig samvittighed, hvis jeg slappede af, da en deadline skulle holdes.
 
Alligevel har jeg tilladt mig at finde tid til at berige mig selv med gaver, og som har givet mig stor glæde.
 
Det kan være et større indkøb af tøj i sidste weekend.
 
Her til i aften havde jeg købt en billet til en forestilling, hvor jeg sad på en af de dyreste stole i Zirkus Nemo.
 
Det vil sige, at jeg sad på første række helt oppe ved manegen, og kunne derfra opleve detaljer fra de optrædende, som ikke ville kunne opleves længe væk i cirkusteltet.
 
En rigtig dejlig aften, hvor jeg kunne konstatere, at anspændtheden i min nakke blev løsnet op, og den samme virkning havde latteren og klappende hænder.
 
Selv om jeg kun havde mit eget selskab, så føltes det rigtig dejligt i selskab sammen med de andre i teltet, da vi havde den samme oplevelse.
 
Da jeg kom hjem satte jeg mig med papir og kuglepen, og her er mine tankemæssige spørgsmål og de intuitivt modtagne fornemmelser for ord og sætninger.
 
Hvilken betydning har glæde for os?
 
Det er livets brændstof. Noget, som skaber et mere beriget liv.
 
Kan man glæde sig i sit eget selskab?
 
Ja, hvis glæden føles, så er det en glæde.
 
Kan man forkæle sig selv?
 
Ja, det kan man sagtens. Det er alene et spørgsmål om at føle glæden.
 
Hvordan påvirker glæden os?
 
Ved at frigøre de snærende bånd, som vores liv er bundet sammen af.
 
At løsne båndene gør, at man føler ekstra luft i dagligdagen, og dermed lettere at klare livets udfordringer.
 
Spændingerne i dit liv bliver løsnet.
 
Hvordan påvirker smil og latter os?
 
Som en beruselse af glæde, for alt glemmes for en stund.
 
Hvor ofte skal man forkæle sig selv?
 
Når man føler et behov for at belønne en selv.
 
Er det en belønning at trøstespise?
 
Nej, da det fastholder en i mønsteret. Det giver ingen glæde. Nærmere det modsatte.
 
Hvordan virker forkælelse – er det en forkælelse?
 
Ja, på en selv, og sikkert også på andre.
 
Hvordan er forelske en forkælelse?
 
Det er det ved, at du lader dig give hen til noget andet.
 
Det kan være et menneske, og det at give sig hen, er at overgive sig til følelser. Sine egne følelser, og det giver glæde.
 
Er man ikke samtidig sårbar ved at forelske sig?
 
Jo, men det er den risiko, som man løber.
 
Vi løber risici, når vi frigør os fra det sikre og kendte.
 
Når du vil forkæle dig selv, så må du slippe dig fri for det vante, og så løber du en risiko.
 
At gøre det, og så opnå en stor glæde, virker ekstra stærk og givende.
 

Hvordan kan jeg forstå mine følelser

Spørgsmålet er et af mange, der kan stilles om, hvorfor jeg er som jeg er.
 
Jeg beskrev for tre år siden, hvorfor jeg var blevet til den person, som jeg var. Mine beskrivelser skulle sammen med andres beskrivelse af dem selv indgå i en lille bog, som vi alle kunne få.
 
Fælles for os alle var, at vi havde fået en fælles uddannelse næsten 40 år tidligere, men at de fleste af os ikke havde set hinanden i 37 år.
 
Ved i skrift at beskrive, hvordan jeg var blevet til den, som jeg var for tre år siden, så var der mange års følelser og oplevelser, som lige skulle samles op på.
 
Samtidig gav det også anledning til en refleksion på, om jeg fortsat havde problemer med visse områder i mig selv, eller jeg havde forstået og accepteret de oplevelser og udfordringer, som mit liv havde budt på.
 
Måske derfor finder jeg det særlig interessant at åbne op for os selv, med de tanker og følelser, som vi måske fortrænger mere eller mindre bevist.
 
Hvis jeg vil forstå mig selv bedre, så tror jeg det er nødvendigt at dykke ned i forskellige situationer, som jeg har været i.
 
Nu kender jeg slet ikke til de gemte og måske fortrængte følelser, som giver anledning til uro hos dig.
 
Dog er jeg helt overbevist om, at sidder vi overfor hinanden, og jeg via intuition spørger ind til dine oplevelser, så vil der blive åbnet op for dele af dit liv, som du i dag har mulighed for at se på med nutidens øjne.
 
Hvordan jeg oplevede og tacklede et problem for flere årtier siden er måske slet ikke den måde, som jeg ville reagere på i dag.
 
På den måde vil dine gamle problemer måske blegne, når de kommer frem i lyset.
 
Ved en sådan samtale, hvor jeg tankemæssigt stiller spørgsmålene, så vil du samtidig kunne fortælle mig om spørgsmål, som jeg tankemæssigt skal bringe videre.
 
Og hvor mine tanker bliver bragt hen, aner jeg intet om, og det er heller ikke relevant for mig. Jeg kan bare konstatere, at tænker jeg et spørgsmål, så får jeg omgående fornemmelser for ord og sætninger, som jeg siger højt til dig.
 
Jeg har for et øjeblik siden stillet følgende tankemæssige spørgsmål, og det udløste følgende “samtale”:
 
Hvordan kan jeg forstå mine følelser?
 
Det kan du ved at læse, hvad der sker, når du gør noget. Hvordan du reagerer i forskellige situationer.
 
Det afspejler, hvad du gemmer af måske fortrængte følelser.
 
Hvordan kan jeg læse følelserne?
 
Bemærk, hvis du reagerer tankemæssigt eller følelsesmæssigt.
 
Hvis du får en tanke, som strider mod det normale for dig, så er der gemt en historie i dit liv, som sætter tankerne i gang.
 
Tilsvarende, hvis du får en følelse af frustration / irritation / vrede, så er der en oplevelse i dit liv, som har sat sig dybere spor.
 
Hvordan kan jeg finde ud af, hvilken hændelse, som jeg har gemt og ikke har haft det godt med?
 
Det kan du ved at holde fast på følelsen. Hold fast i den ved at være presset i den situation, som har udløst den nuværende følelse.
 
Tænk herefter på, hvornår du har haft en tilsvarende følelse / situation.
 
Tænk det i forhold til dine omgivelser tilbage i dit liv. Hvis du går systematisk tilbage, så vil du formentlig fange en tilsvarende situation, hvor du havde den samme opfattelse.
 
Kan det være at være holdt udenfor et fællesskab?
 
Det kan det sagtens. Er det tilfældet, så vil det udløse samme følelse i dag, hvis du ikke føler dig velkommen i kredsen.
 
Hvordan kan jeg så bryde det gamle mønster, så det ikke opstår igen?
 
Ved at acceptere det vilkår, som det gamle mønster opstod ved.
 
Hvis du i dag kan se og acceptere, at det ikke kunne være anderledes, så vil du fjerne denne skygge, som har hængt over situationen.
 
Vær derfor bevidst om de nutidige situationer og accepter forholdene i dag, eller bryd dem (situationerne) i dag.
 
Du behøver måske ikke fortsat stå udenfor, men kan blive en del af en gruppe.
 
Altså skal du gøre noget aktivt for at fjerne situationer, hvor der er antydning til dårlige følelser.
 
På den måde vil du aktivt få et bedre liv, ved at forstå dig selv, som det menneske, som du er.
 
Det er dig, som kan helbrede dig selv på de områder, der giver problemer.
 
Dine omgivelser kan ikke helbrede dig selv, hvis du ikke ønsker det.
 
Du er din egen herre, og du skal forstå det, hvis du vil ændre noget.

Betydningen af at kunne sige fra

Det svære ved at kunne gå mod strømmen har været min følgesvend i store dele af mit liv.
 
Jeg har derfor mange gange haft ondt i maven, hvis jeg skulle sige nej. Både før og efter det sagte nej.
 
Hvis jeg sagde alligevel sagde ja, og ikke turde sige nej, så føltes det slet ikke bedre.
 
Jeg har tankemæssigt spurgt for et øjeblik siden, og intuitivt har jeg modtaget følgende ord og sætninger, som jeg har skrevet ned.
 
Hvorfor er det vigtigt at sige fra?
 
Det er det af hensyn til selvbeherskelsen. At kunne herske over sig selv som naturmenneske.
 
Hvorfor kan det være så svært at sige fra?
 
Fordi det kan / skal ske på en ordentlig måde, så ingen bliver stødte.
 
Hvorfor skulle nogen blive stødte?
 
Fordi alle ikke bare accepterer, at andre siger nej til, hvad de lige har sagt / foreslået.
 
Har vi ikke ret til at sige vores mening?
 
Jo, hvis det sker på en ordentlig måde.
 
Hvis jeg ikke ønsker at deltage i noget, kan jeg så ikke bare sige nej, hvis jeg ikke ønsker det?
 
Jo, det kan du sagtens.
 
Problemet er bare, hvis andre har en forventning om, at du deltager, så opstår konflikten / misforståelsen.
 
Er jeg fastlåst af, hvad andre har af forventninger?
 
Nej, normalt ikke. Dog afhænger det af situationen.
 
Nogle vil mene, at du bør ofre dig for fællesskabet, mens andre ikke gør.
 
Kommer det ikke an på, om det er den helt nære familie?
 
Jo, så afgjort, for her kan det volde problemer at melde sig ud af fællesskabet.
 
Hvordan kan jeg fortælle et menneske, at jeg ikke ønsker at deltage i en sammenkomst / et stykke arbejde?
 
Ved at forklare, at det passer ikke ind i dine planer, og at det desværre ikke kan ændres.
 
Derved har du vist en positiv vilje, men samtidig sagt nej til deltagelse.
 
Det må andre respektere, at du har foretaget en prioritering af din tid og dine ressourcer. Altså på en god og ordentlig måde.
 
Hvad så, hvis andre ikke accepterer vores beslutning?
 
Så er det blot at gentage, at det desværre ikke kan lade sig gøre.
 
Derved viser du en selvsikkerhed og kompetence for dine handlinger.
 
Ingen bør stille spørgsmål ved, om du har kompetence til at træffe beslutninger om dig.
 
For nogle mennesker er det svært at sige nej, da det føles som en løgn / svigt / svaghed. Hvordan finder man styrken til at sige nej?
 
Ved at turde stå frem og forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Ikke at det er til diskussion, men at det er en udtalelse til efterretning.
 
Men det kan være svært at sige?
 
Ja, men øvelse vil påvirke dine indre ressourcer, så det fremover bliver lettere og lettere.
 
Er usikkerhed ikke forbundet med det svære i at sige nej?
 
Jo, det siger sig selv, at er man usikker på, om man vil eller ej, så er det ekstra svært at kunne / turde sige ja eller nej.
 
Find din egen opfattelse til det uden at lytte til andre.
 
Lyt til dig selv, og hvad føles godt i forhold til at sige ja eller nej.
 
Kan du mærke den rene følelse, så følg den og sig det. Det er lettere at sige, hvad man føler.
 
Men nogle mennesker accepterer ikke et nej?
 
Ja, men det kan de blive nødt til. Alt kan / skal ikke følge deres vilje.
 
Kan de ikke forstå det, så må de føle det på anden måde. Eksempelvis ved at nogen siger nej, og derved at andre siger deres mening.
 
Hvordan har de det med at få et nej?
 
Som et nederlag, som kan være svært at acceptere, og derfor vil de kæmpe for at undgå et nederlag.
 
Hvem bliver så vindere i denne dyst?
 
Den der tør stå ved sin egen mening og uden hård retorik kan argumentere sig til, hvorfor et nej blev sagt.
 
Taberen må acceptere dette, eller finde en måde at acceptere det på.
 

Hvorfor følelsesmæssige påvirkninger

Vi bliver alle følelsesmæssigt påvirket af forskellige oplevelser, og på forskellig måde.
 
Nogle af dem bevæger os mere eller mindre, og andre føles meget fysisk.
 
Som menneske oplever vi følelserne forskelligt, hvor nogle mennesker slet ikke kan skjule følelserne, mens andre ikke viser deres reaktion.
 
Enkelte af mine oplevelser er særligt tydeligt for mig.
 
Den første oplevelse skete for mange år siden, hvor jeg næsten følte mig kvalt ved at se en person ryge en cigaret, og samtidig inhalere røgen.
 
Det overraskede mig meget, da jeg gennem hele mit liv har oplevet mennesker, som røg.
 
Men denne gang kunne jeg næsten ikke få luft, ved bare at se på inhaleringen.
 
Det virkede meget ubehageligt, og især fordi jeg følte, at det var stærkt skadeligt for personen. Efterfølgende har jeg set personen ryge mange gange, men den samme særlige følelse havde jeg ikke.
 
Den anden oplevelse angik faktisk også rygning, men på en helt anden måde.
 
Jeg besøgte for nogle år siden en person gennem et halvt år. Han havde et meget stort dagligt forbrug af cigaretter. Så mange, at der i hans stue var en tæt tåge af røg.
 
Personen var meget syg, og for mig var det yderst vel undt, at han nød livet maksimalt med, hvad der gav hans liv indhold.
 
Mit problem opstod, da jeg kom hjem.
 
Mit tøj lugtede så kraftigt af røg, at jeg straks skiftede alt tøjet til helt rent tøj. Da jeg sent om aftenen ville i seng, havde jeg fortsat lugten hængende af røgen, og tog derfor et bad.
 
Liggende i sengen kunne jeg konstatere, at selv ikke badet hjalp.
 
Så gjorde jeg, hvad jeg tidligere har gjort i for skellige situationer.
 
Jeg healede mig selv. Det gjorde jeg ved at koncentrere mig om mit åndedræt.
 
Når jeg havde meget dybe vejrtrækninger, så forestillede jeg mig, at jeg inhalerede ren og frisk luft, mens jeg ved udåndingerne fjernede “røgen” fra mine lunger.
 
Efter blot at have udført disse udrensende vejrtrækninger gennem måske fem minutter, så følte jeg mig helt renset for al røgen. Ingen duft eller fornemmelse af røg havde jeg mere.
 
De efterfølgende gange, hvor jeg besøgte personen, havde jeg slet ikke den samme oplevelse. Dog skal oplyses, at der ved de fremtidige besøg var sket en udluftning af stuen, før jeg kom.
 
Disse oplevelser samt andre følelsesmæssige oplevelser hos mig har fået mig til at tænke over, hvorfor vi følelsesmæssig reagerer, som vi gør via forskellige situationer.
 
Ved at anvende intuition, har jeg haft følgende “samtale”. Her har jeg med lukkede øjne skrevet mine tankemæssige spørgsmål ned på et stykke papir sammen med mine fornemmelser for modtagne ord og sætninger.
 
Samtalen er følgende:
 
Hvorfor bliver vi påvirket af, hvad der sker om os?
 
Fordi vi skal lære, hvad livet indeholder af godt og ondt. Kun ved at mærke det, oplever vi verdens forskellige sider af livet.
 
Vi skal udfordres for at lære at tackle livets mangfoldighed.
 
At tro, at man kan noget, er ikke det samme som at kunne.
 
Kun ved at mærke, kan vi forstå det.
 
Glæde kan vi alle mærke, men ikke alle kan acceptere og forstå glæde.
 
At turde åbne sig for glæde giver sårbarhed, men også samtidig en styrke ved at acceptere følelser.
 
At turde glæde sig, påvirker hele vores sociale fællesskab med andre individer. Det skaber en mangfoldighed på tværs af alt.
 
Ingen begrænsninger af nogen art. Vi er alt. Det er følelsen, som modtageren får ved at åbne sig for andre.
 
Er det nødvendigt at turde vise glæde?
 
Ja, hvis man vil sit eget bedste – og også andres, men det kommer af sig selv.
 
Glæde vil automatisk sprede sig med vinden.
 
Bekymring for andre – giver det også en glæde?
 
Ja, derved vises omsorg for andre, og det er godt for alle.
 
Omsorg danner grobund for fællesskab blandt mennesker, man holder af.
 
Hvorfor føles vrede?
 
Fordi det ikke er lykkedes at acceptere sig selv på flere områder.
 
Dermed områder, man har det svært med, og især at forlige sig med.
 
Hvordan kan vrede fjernes?
 
Ved at gå ind i den.
 
Hvordan det?
 
Ved at acceptere forskelligheden i dit og mit liv. Alle er forskellige, og dermed kan alle ikke være ens.
 
Tro på, at der er en årsag til andres måde at være og reagere på. De er ikke selv glade for deres eget liv, og den vrede, som de har.
 
Dermed vil forskellige sider af os konflikte og misforståelser opstår. Det skaber følelsesmæssig uro.
 
Hvordan fjernes den uro?
 
Ved at acceptere andre. De er, som de skal være i forhold til dig.
 
Det er dig, der har problemet. De har ikke, men de er redskabet, som får dig til at reagere.
 
Du skal bruge og forstå redskabet. At det er til dit eget bedste.
 
Du kan lære noget af redskabet og blive fri for vreden og frustrationer. Det vil dit liv blive rigere på ved forståelse af dig selv og andre.
 
Livet er en læreproces, som foregår livet igennem.
 
Brug det og forstå det. Det er det, vi har det til. At udvikle os til et mangfoldigt menneske.
 
Hvordan mangfoldigt?
 
Det at turde og kunne rumme alle følelser og situationer, som vi lader os udsætte for.
 
Livet er en leg. Vi skal bare lære det at turde lege med os selv og andre.
 
Hvorfor bliver vi følelsesmæssigt berørte med tårer i øjnene?
 
Fordi glæden og kærligheden er ekstra stor for et andet mennesker eller en situation.
 
Hvorfor kan der føles fysisk smerte i maven ved følelser?
 
Fordi omsorgen er ekstra hård og bekymringen måske er ude af vore hænder. Vi føler os hjælpeløse / magtesløse, og kan ikke forhindre noget i at ske.

At føle sig accepteret og respekteret

Jeg støder i min dagligdag på forskellige vinkler, som giver mig anledning til eftertanke.
 
Nogle af dem har jeg det ikke godt med. Emnet i overskriften er et af dem.
 
Jeg har med intuition spurgt ind til emnet, men det var kun nødvendigt med få spørgsmål, da jeg modtog mange og hurtige fornemmelser for ord og sætninger.
 
Jeg skrev spørgsmål og svar ned fra “samtalen” for et øjeblik siden.
 
Har det betydning, om man er respekteret?
 
Ja, hvis man vil sig det bedste, så er det vigtigt at andre accepterer en.
 
Vi kan alle forstå, at ingen ønsker sig ilde set og være til gene for andre.
 
Det er sårende, at man ikke føler sig velkommen. Selv den mindste ulempe med den manglende forståelse har betydning.
 
Vi er alle velinformeret om eget bedste, og dermed betydningen om os selv.
 
Derfor skal det naturligvis være det samme forhold til andre. Det siger sig selv.
 
At ville og at kunne er nøgleordene for det at acceptere et andet menneske. Altså så essentielt for os alle.
 
Det at ville har den allerstørste betydning, da det er dig selv, der træffer beslutningen om det videre forløb, og dermed påvirkningen hos andre mennesker.
 
Tro det eller lad være, for det følger naturens lov om tiltrækning og modstand mod samme.
 
Hvilken betydning har respekt i forhold til at blive accepteret?
 
Det har den samme betydning, da respekt vil sige at acceptere et andet menneske.
 
At respektere vil sige at acceptere alle sider, som andre mennesker har. Det gode med det onde.
 
Alle har forskellige sider, og det er det, der gør os til den, vi er.
 
Kan vi acceptere det, så accepterer vi også det hele menneske.
 
Hvad gør det med os, hvis andre ikke respekterer og accepterer os?
 
Det påvirker vores centrale opfattelse af os selv. At vi føler os værdiløs, selv om vi er værdifulde som mennesker.
 
Ingen kan modstå presset om selvværd, da det berører værdien af os som mennesker.
 
Værdien har vi alle, men respekt har ikke alle.
 
Hvordan kan respekten for andre mennesker blive større?
 
Det kan den ved omsorg og selvransagelse.
 
Hvordan omsorg?
 
Ved at nurse om en selv og forstå betydningen om at have det godt.
 
Kan man mærke det på en selv, så vil det smitte af på omsorg for andre.
 
Altså at brede omsorgen ud til mennesker under trange kår for accept.
 
Kan stigende omsorg mærkes?
 
Ja tydeligvis hos dem, der ikke får for meget accept i forvejen.
 
De er mere motiveret for forandringer i deres bevægelsesmønstre blandt andre mennesker, og ser derfor de nye og bedre tendenser om større forståelse og accept.
 
Derfor lysner det for modtageren af støtten og accepten.
 
Vil der ikke også opstå konflikter, når der er manglende accept og forståelse?
 
Jo. Det siger sig selv, at der kan udvikle sig spontane konflikter, men mange bider smerten i sig, og skærmer sig mod fjendtlige holdninger og dens betvingede virkninger.
 
Hvad vil det sige?
 
At nul tolerance er et stridt offer, som selv den mest hårdhudede vælger at bruge som sit forsvar.
 
Bliver man hårdhudet af manglende accept?
 
Ja, man er nødt til at beskytte sig mod overgreb og misinformation om sig selv og sine nære.
 
Er der mere, som jeg skal spørge om?
 
Ja, om det bliver bedre.
 
Bliver det bedre?
 
Ja. Den dag, hvor vi alle indser betydningen af at stå sammen om det fælles mål med vores samfund.
 
Så vil alle have den samme værdi, og enighed vil brede sig som en steppebrand, men med gode luftstrømme til følge.
 
Er der andet?
 
Ja, at vi alle har en betydning for hinanden.
 
Det er ikke kun de få, men os alle.

Tiden – er den et problem for dig

Måske er jeg den eneste, som har lidt problemer med, at der i døgnet mangler nogle timer, for at jeg kan nå det hele.
 
Tror måske nærmere, at det gælder for rigtig mange mennesker. Vi vil alt for meget på den samme tid.
 
Hele dagen i går var det min plan, at jeg skulle arbejde, selv om det var lørdag. Sådan gik det slet ikke, og jeg fik intet lavet.
 
Det kan godt stresse mig lidt nogle gange, hvis jeg er presset på tiden med arbejdsmæssige opgaver. Og det er jeg i denne tid.
 
I går valgte jeg en anden vinkel omkring mig selv, og det var ikke at stresse. I stedet nød jeg på en måde, at kroppen, eller måske mere min nakke og hoved satte mig arbejdsmæssigt ud af kraft.
 
Jeg valgte derfor bare at slappe af, og så bare nyde dagen.
 
Hvordan har du det med tiden – stresser den dig?
 
Hvad er det, som du føler dig presset af?
 
Er det for mange opgaver / aftaler, eller at du sætter for høje krav til dig selv om, hvilken standard, du ønsker om dig i dit liv?
 
For det er vel ikke det biologiske “ur”, som stresser dig?
 
Hvis det påvirker dig, hvad gør du så ved det?
 
En del mennesker bliver stærkt påvirket af det biologiske “ur”, når de har en rund fødselsdag. Ikke alle runde fødselsdage, men der er flere af dem, som især sætter tankerne i gang hos dem.
 
Jeg har ikke selv haft det dårligt med det biologiske “ur”, selv om jeg har passeret en del af de runde dage.
 
Nu er der flere typer af biologiske “ure”. Det kan eksempelvis være om at skabe børn, men det kan også være i forhold til ens levealder.
 
For nogle år siden blev der fra flere sider fremhævet om værdien af det “grå guld”. Dermed at personer forsat kunne være attraktive for arbejdsgiverne, selv om personerne nærmede sig efterløns- / pensionsalderen.
 
En del personer var under pres, når det ikke umiddelbart var så let alligevel at få et job. Dermed igen det biologiske “ur”, som voldte problemer.
 
Tiden er en speciel størrelse, for den kan ikke spoles tilbage. Alt, hvad vi har oplevet, er fortid og historie.
 
For nogle år siden tænkte jeg på “tiden”, og hvor flygtig den er.
 
I den forbindelse havde jeg en meget speciel oplevelse, for jeg kunne “se” tiden.
 
Jeg var ikke helt klar over det i begyndelsen, men kunne konstatere, mens det stod på, at det var tiden, som jeg “så”.
 
Jeg ved godt, at det lyder mere end langt ude, men igen skal det ses i forhold til intuition.
 
Når jeg tankemæssigt stiller spørgsmål, så modtager jeg enten en “film”, billeder, sætninger, ord og fornemmelser for ord.
 
Ved at tænke på begrebet “tid”, så modtog jeg en “film”. Ingen ord eller lyde, og heller ikke fornemmelser for ord.
 
Det er lidt vanskeligt at beskrive indholdet i filmen, men prøver alligevel, da den ikke ligner, hvad jeg normalt ser i det virkelige liv.
 
Hvis du forestiller dig, at du står på et rullende fortov. Det er ikke det normale i bylivet, men det ses meget ofte i lufthavne, hvor vi skal bevæge os gennem lange gange.
 
Hvis jeg står fuldstændig stille på et rullende fortov, så bliver jeg alligevel ført frem i forhold til selve bygningen, som jeg er i. Det svarer vist til det normale tempo for at gå.
 
Prøv så at forestille dig, at du på det rullende fortov vende dig om, så du har ryggen mod det sted, hvor du bliver ført hen.
 
Hvis du så begynder at gå, mens du er på det rullende fortov, så vil du nærmest stå stille i forhold til lokalet, som du er i. Fuldstændig på samme måde, som hvis du benytter dig af en rullende trappe, men bare går modsat af trappens retning.
 
Filmen, som jeg så, beskrev en person, som gik og gik, men kom ikke ud af stedet. Jeg vidste godt, at det var mig selv.
 
Der var tale om en meget konstant gang, og i et normalt tempo for et gående menneske.
 
Personen gik mod en større kløft i et noget kuperet landskab, men blev alligevel på det samme sted. Faktisk var personen kun godt en meter fra kanten til kløften. Landskabet bag personen var næsten fuldstændig fladt.
 
Jeg kunne ikke se noget, som svævede over kløften, men kunne se, at klippen lige foran og under personen så meget gammel og slidt ud.
 
Så kunne jeg se, at den sti, som personen gik på, bevægede sig bag ved personen, og væk fra personen. Fuldstændig som et rullende fortov, hvis vi går i den modsatte retning af det normale.
 
Jeg var også godt klar over, at alt bag personen var historie. Dermed at det var oplevelser, som personen havde haft tilbage i tiden.
 
Jeg overvejede, om jeg på et senere tidspunkt kunne gå tilbage i tiden, og gense nogle særlige hændelser, men har ikke gjort mere i den retning.
 
Det virkede meget smukt at “se” tiden på den måde, men samtidig også meget tydeligt, at tiden er afslutning på den tid, der er gået.
 
For mig er det meget væsentligt, at vi lever i nuet, og værdsætter alle de muligheder, som vi får.
 
Om vi benytter os af mulighederne, afgør vi selv, men vi kan alligevel godt glædes over at have haft mulighederne.
 
Om det biologiske “ur” er et problem for os, er måske igen op til den enkelte, og dermed om at gribe de muligheder, som vi får.
 
For mig er tiden ikke et problem i forhold til det biologiske “ur”, men det kan indholdet i kalenderen måske være.

Det svære ved at rumme følelser

Efter et par timer i selskab med en gruppe af mennesker, som alle havde mistet en nærtstående, havde jeg en meget stor indre glæde, da jeg kom hjem.
 
Det undrede mig, da baggrunden ikke just var lykkelig, men det modsatte.
 
Min glæde bundede i, at de alle var ved at lære deres følelser at kende.
 
Mange var rigtig gode til at fortælle om deres følelser, men det var også tydeligt, at nogle havde mere end svært ved at åbne op til de tunge følelsesmæssige områder.
 
Jeg fandt glæden ved, at de turde åbne op for de meget svære følelsesmæssige områder, da jeg føler, at det vil hjælpe dem i deres videre liv.
 
Det var baggrunden for, at jeg intuitivt stillede tankemæssige spørgsmål. Både mine spørgsmål og fornemmelserne for de modtagne ord skrev jeg ned.
 
Spørgsmål og svar er følgende:
 
Hvorfor er det så svært at rumme følelser?
 
Fordi det gør os sårbare. Vi ved ikke, hvordan vi skal tackle dem. De er der, og vi kan ikke forhindre dem i at være der.
 
De fylder det hele i os.
 
Vi tror, at vi har kontrol over os selv, men det har vi ikke.
 
Vi kan bilde os ind, men lyve for os selv, det kan vi ikke.
 
Vi er et produkt af, hvad vi har lært af os selv i den verden, som vi er en del af. Derfor er vi ramt af janteloven.
 
Hvordan er vi ramt af janteloven?
 
At vi ikke skal tro, at vi er noget. Vi er ikke noget, når det gælder følelser, for det kan vi ikke styre.
 
Vi er som det behager moder natur, og så sker der det, som sker, og vi bliver ramt uden varsel.
 
Er det godt?
 
Ja, for det er godt, at vi ikke lever i en afmålt og kontrolleret verden. Ting sker, og det er sundt at mærke andre sider af livet.
 
Noget gør ondt og andet gør godt. Begge dele er sundt at mærke og forholde sig til.
 
Men det kan jo gøre meget ondt og være dybt sårende for os?
 
Ja, men lær at tackle det sure og det søde.
 
Kan du det, så lærer du livets forskellige sider – og det er sundt.
 
Kan man lære at mærke sine følelser?
 
Ja, men det kræver indlevelse i, hvad der sker omkring en selv.
 
Lyt og mærk efter, hvad der sker, når et emne / område tales / tænkes igennem.
 
Hvis du kan mærke glæde / ubehag, så fortsæt til det gør rigtig godt / ondt.
 
Først der kan du fornemme, hvad følelsesregisteret rummer.
 
Udfordr dig selv med de forskellige følelser.
 
Er det sundt at kunne mærke følelser?
 
Ja, hvis man vil leve fuldt ud.
 
Kan et menneske holde til de hårde negative følelser?
 
Ja, for det er en betingelse for at kunne leve, at man også kan mærke smerte.
 
Vi bliver stærkere ved modgang og dermed en øget glæde over at leve – sætter større pris på livet.

En pludselig indskydelse – er det intuition

Jeg ved ikke, om alle er enige i overskriften.
 
Dog ved jeg, at det er den måde, som jeg modtager en eller anden form for information, når jeg tankemæssigt stiller et spørgsmål.
 
Så for mig er det intuition at turde stole på det modtagne.
 
For mig er der flere former for beskeder, som jeg modtager via intuition. De forskellige måder afhænger af, hvad jeg gør, når jeg tankemæssigt spørger.
 
Jeg kan via eksempler bedst beskrive de forskellige måder.
 
På et tidspunkt for godt et par år siden spurgte jeg en person, om jeg måtte prøve at stille tankemæssige spørgsmål, hvis jeg fik en ring eller et andet smykke i mine hænder.
 
Jeg sad med lukkede øjne, da en ring blev lagt i en hånd. Jeg lukkede min hånd, uden af se på ringen og heller ikke at føle nærmere på den.
 
Jeg åbnede først min hånd igen efter cirka en time, og kunne derved se, hvilken ring, jeg havde holdt i den lukkede hånd.
 
Jeg kendte personen godt, men vidste ikke, hvilken ring jeg havde i min hånd.
 
For to år siden stillede jeg ikke meget aktive spørgsmål, som jeg gør i dag, men prøvede at “se”, om jeg kunne “se” noget.
 
Tankemæssigt spurgte jeg, om jeg via den ring kunne modtage oplysninger om personen bag ringen.
 
Det kan nogle gange være lidt svært at se noget med lukkede øjne, da det er helt mørkt – eller næsten, for jeg søger efter lyse områder i det mørke.
 
Gennem en time fortalte jeg, hvad jeg så. Det var som en stumfilm. Ingen lyde overhovedet. I slowmotion bevægede jeg mig gennem forskellige landskaber og lokaler. Jeg kunne ikke se mig selv, og heller ikke andre mennesker.
 
Det undrede mig, at jeg ikke mødte liv på nogen måde, og stort set ingen farver. Jeg havde svært ved at se en sammenhæng til den person, hvis ring jeg havde i min hånd, men fortsatte med “vandringen” i det uvisse.
 
Jeg valgte, i hvilken retning jeg skulle, men vidste ikke, hvad jeg fulgte, og heller ikke, hvad jeg ville se.
 
Jeg vidste derfor heller ikke, hvilken betydning billederne/ landskaberne og lokalerne havde, men fortalte det så detaljeret, som jeg kunne.
 
Jeg stillede enkelte spørgsmål, men fik ingen svar eller ord på anden måde, men et lys blev eksempelvis tændt, så jeg kunne se, hvad der var i et depotrum med brugte møbler .
 
Til sidst spurgte jeg tankemæssigt, om jeg skulle fortælle mere om ringen.
 
Jeg modtog ikke et svar, men jeg så et gammelt gravsted. Jeg kunne ikke læse ordene på gravstenen.
 
Bagsiden af gravstenen var helt anderledes – meget lys og flot. Her stod slet ingen ord på stenen, og foran stenen var der anlagt et lille fint bed med flotte og meget lyse små sten, som dannede et meget flot mønster.
 
Så stoppede jeg søgningen efter beskrivelser om ringens ejer, og åbnede derefter mine øjne.
 
Overraskelsen var meget stor for mig, da jeg åbnede min hånd, for den ring havde jeg set før.
 
Ringen havde gennem en del år været ejet og båret af en person, som var død for flere år før, men var blevet overdraget til den nuværende ejer og bærer af ringen.
 
Så gav stumfilmen mening, og forklarede, hvorfor der slet ikke forekom liv i, hvad jeg så og beskrev. Også at beskrivelsen sluttede med et gravsted. Samtidig også, at de fine lyse sten var som et ubeskrevet blad i ringens historie.
 
Denne beskrivelse viser, at jeg tankemæssigt kan stille spørgsmål, men jeg har ingen indflydelse på, hvad jeg får af information.
 
Jeg kendte ikke til, hvilken ring jeg havde i min hånd, og vidste derfor ikke, om beskrivelserne af, hvad jeg fortalte skulle tolkes, og heller ikke i hvilken retning.
 
Det eneste, som jeg kan gøre, er at stille spørgsmål, og så helt neutralt fortælle historien videre.
 
Om det, som i dette tilfælde, er som en film og billeder, eller det er ord eller fornemmelser for ord, afgør jeg ikke.
 
Jeg kan dog konstatere, at stiller jeg konkrete spørgsmål om en person, og ud fra, hvad en person ønsker svar på, så får jeg informationerne som ord og sætninger. Meget ofte med en lille film, hvor jeg kan se og høre personen fortælle mig svaret på mine spørgsmål. Andre gange er det en helt anden person, som fortæller mig svarene, men på samme måde.
 
Hvis jeg stiller tankemæssige spørgsmål om, hvorfor vi som mennesker har problemer med os selv, og måske i forhold til andre mennesker, så ser jeg hverken billeder eller lyd, men mere fornemmelser for svar.
 
De tankemæssige spørgsmål kunne jeg måske have skrevet ned på forhånd, og derved lave et mere systematisk interview.
 
Det er sådan, jeg gør i mit arbejde, og derved kan jeg afdække et helt område af faglige problemer.
 
Det fungerer bare ikke, når jeg søger efter intuitive svar, for inden jeg har tænkt et spørgsmål helt færdigt, begynder jeg at få svaret på spørgsmålet.
 
Jeg er derfor nødt til at skrive både spørgsmål og svar ned på et stykke papir, og uden planlægning af, om jeg får stillet alle relevante spørgsmål.
 
Det kan godt give lidt problemer, da jeg skriver med helt lukkede øjne, og derved kan jeg nemt komme til at skrive oveni noget, som tidligere er skrevet.
 
Det fungerer bedst for mig at holde mine øjne helt lukkede, når jeg stiller spørgsmål og modtager svar. Derved bliver jeg ikke distraheret af, hvad jeg kan se omkring mig.
 
Ved den sidste metode med at stille spørgsmål på menneskelige problemområder, så danner spørgsmål og svar en form for samtale. Fuldstændig, som der ville være mellem to mennesker.
 
Jeg har nogle gange problemer med de modtagne fornemmelser på ord og sætninger, for jeg ved ikke, hvad ordene skal danne af mening. Jeg er derfor nødt til at skrive det hele ned, ord for ord.
 
Når jeg gentager de sidst modtagne ord, og spørger om fortsættelsen på sætningen, så kommer der flere ord. Til sidst danner ordene en hel sætning og en mening. Ofte ser jeg det først, når jeg skal renskrive ordene.
 
En modtaget sætning kan være formet på en helt anderledes måde, end jeg selv ville skrive den.
 
Det sker, at jeg modtager fornemmelsen for et ord, som jeg slet ikke anvender, men måske nok har hørt på et tidspunkt. Jeg søger derfor efterfølgende på nettet, hvis jeg ikke er helt sikker på betydningen af ordet.
 
Og så tilbage til overskriften:
 
• En pludselig indskydelse – er det intuition?
 
Ved at være helt opmærksom på, hvad jeg ser og modtager, og i hvilken form, så er jeg nødt til at tillægge alt en betydning.
 
Om jeg selv forstår det, betyder ikke så meget, hvis jeg stiller spørgsmål for et andet menneske. Vedkommende ved meget bedre, om mine modtagne ord giver mening for dem, og hvordan.
 
Jeg kan derfor kun opfordre dig til, når du modtager en pludselig indskydelse om et eller andet, at du tillægger det stor betydning.
 
Det er muligt, at du ikke i din dagligdag er opmærksom på de intuitive vinkler, men prøv at være det.
 
Bliver du opmærksom på en pludselig indskydelse, som kommer lidt bag på dig, så prøv tankemæssigt at spørge ind til dit dilemma.
 
Du skal ikke stille lange og knudrede spørgsmål, men stil helt simple spørgsmål, og lad være med at håbe på det “ønskede” svar.
 
Når jeg stiller spørgsmål, så har jeg ikke et ønske om et bestemt svar. Jeg stiller neutrale spørgsmål og søger neutrale svar.
 
Hvis det på den måde kan lykkes dig at kommunikere intuitivt, så vil det kunne hjælpe dig til at forstå dig selv bedre.
 
Også at blive bedre til at træffe beslutninger, som du ikke bagefter fortryder.

At have et mål eller være rodløs

En enkelt tanke hos mig satte for et øjeblik gang i intuitive ord. De modtagne ord kom, før jeg havde tænkt tanken færdig, og om tanken gav nogen mening.
 
Flere gange havde jeg svært ved at vide, hvad ordene ville danne af færdige sætninger og dermed mening, men jeg fortsatte med at skrive ordene ned, som de kom.
 
Det blev til følgende “samtale”:
 
Er det godt at have et mål med sit liv?
 
Ja, hvis der ikke er et sigte, vil tilværelsen udvikle sig i tilfældige retninger, og ikke til dit eget bedste.
 
Du vil føle, at du har et flakkende liv, og er rodløs.
 
Ingen føler sig tilfreds med uvished.
 
Det er vigtigt at skabe et fundament, hvorfra alt udgår.
 
Livet vokser ud fra fundamentet og skaber dit liv / fuldendte liv, som det skal være.
 
Ikke som du finder er nødvendigt, men som det er nødvendigt for, at du bliver et helt menneske.
 
Ingen går glat gennem livet uden modgang, og det er det, som skaber den, du er og bliver.
 
Uvished i livet skaber / danner grobund for mistrivsel og derved kommer du ind i en dårlig cirkel, som tiltrækker flere dårlige påvirkninger og endnu mere mistrivsel.
 
Hvordan ved jeg, om et fundament er godt eller skidt for trivsel?
 
Ved at se på de forskellige blomster, som du kan plukke – altså glæder ved selv små handlinger.
 
Følg de små handlinger og forstå den store sammenhæng.
 
Ved at forstå retningen for de gode handlinger, så dannes endnu mere fundament for yderligere vækst og glæde.
 
Hæft dig ved din vækst, og dermed den samlede “plan” for dit liv.
 
At overvinde modgang giver ekstra styrke til at fortsætte udviklingen af din livsproces.
 
Den udvikler sig gennem hele dit liv, og glæd dig over det, for så er det et tegn på, at du er på rette vej, og ikke går i stå.
 
Vækst er lig med livsglæde.
 
Kan modstanden i løbet af livet ikke være så hård, at livsglæden tabes?
 
Jo, for en periode.
 
Det er op til dig, om du ønsker gnisten tabt i længere tid.
 
Du har / kan have overblikket over din livsproces.
 
Hvis du vil, så er det muligt at komme tilbage på sporet, men det kræver, at du fanger gejst og gnist igen på områder, der kan sætte processen i gang igen.
 
Vær derfor opmærksom på, om du er kørt væk fra livets store vej, og ind på et sidespor.
 
Du kan altid komme tilbage, hvis du vil.
 
Altså er det godt at have et mål i sit liv?
 
Ja, hvis man vil sit eget bedste.

Kan man heale sig selv

Ja, hvis man tror på det.
 
Dette var et spørgsmål og et svar, som jeg tankemæssigt stillede og fik som svar via intuition.
 
Baggrunden er, at jeg gennem en del år har haft tinnitus inde i mine ører. Det er en blanding af flere susende lyde og hyletoner.
 
Gennem flere år troede jeg, at jeg kunne høre en brummende lyd fra en pumpe et eller andet sted i området, hvor jeg bor.
 
Nu har jeg bemærket, at den brummende lyd svinger lidt, og i takt med min egen puls.
 
Derfor kan jeg vist konstatere, at den brummende lyd ikke kommer udefra, men inde i mit eget hoved sammen med de andre lyde.
 
Tinnitus bliver skabt af nogle urolige nerveceller i hjernen.
 
Der forskes i behandlingen mod tinnitus, og det sker ved, at et apparat sender svage elektriske impulser mod de forstyrrede nerveceller.
 
Min tinnitus har været stigende i de senere år, og fylder ret meget lige nu.
 
Jeg har derfor flere gange tænkt på, om jeg selv ville kunne gøre noget for at reducere lydene inde i mine ører.
 
Jeg er hverken læge eller forsker på området, men vil derfor prøve at finde et svar via intuition.
 
Fortsættelsen af min tankemæssige spørgsmål og de modtagne svar, har jeg lige skrevet ned på papir for få minutter siden, og de er følgende:
 
• Skal man tro på det, hvis man vil heale sig selv?
 
• Ja, hvis der skal ske en ændring.
 
• Hvordan virker det?
 
• Ved at foretage et skifte i sit liv på et eller flere punkter, så ændres omgivelserne for en selv. Derved ændres også det indre i en selv.
 
• Hvordan ved man, hvor der skal ske ændringer?
 
• Ved at følge de signaler, hvor man selv tror, der er ubalance. På den måde sættes en proces i gang.
 
• Vil jeg kunne stoppe min tinnitus?
 
• Ja, ved at være åben og ærlig for, hvad du ikke ønsker at høre. Du hører ikke helt dit hjerte og er gået på kompromis.
 
• Hvordan kan jeg så nu gøre noget, når jeg har ret meget tinnitus?
 
• Ved at foretage et radikalt skifte i dit liv.
 
• Du kan stoppe med at gå efter solen, og i stedet gå efter lyset.
 
• Solen er alt for kraftfuld og skadelig. Lyset er ikke skarpt, men oplysende.
 
• Hvad er “solen” i mit liv?
 
• Dit hektiske liv med alt for mange opgaver samtidig.
 
• Du ved, at solen er skadelig, men passer ikke godt nok på. Sæt tempoet ned og vær opsøgende efter lyset og livet i stedet.
 
• Livet er en gave, og det er den, som du skal søge.
 
• Kan det lykkedes at undgå det skadelige i solen?
 
• Ja, hvis du vil.
 
• Skal jeg spørge om mere?
 
• Ja, om det vil hjælpe at reducere indsatsen (mængden af opgaver).
 
• Vil det kunne hjælpe at reducere indsatsen?
 
• Ja, meget tydeligt og mærkbart for alle. Andre vil også kunne bemærke din stigende ro og afslappethed.
 
• Samtidig vil din øresusen aftage.
 
Med de modtagne svar bliver jeg vist nødt til at se nærmere på min livsførelse.
 
Der har i perioder, og især lige nu, været fyldt ret meget ind i min dagligdag. Der er i perioder flere ret hårde deadlines på mit arbejde, som også medfører arbejde i weekender og om aftenen.
 
Ved hjælp af intuition, så har jeg modtaget svar, som jeg vil kunne arbejde videre på.
 
Kan jeg på den måde få hjælp om mit liv, så vil andre også kunne få hjælp om deres liv og forskellige udfordringer.