Jeg deltog for få dage siden i en samtale, som satte en del tanker i gang hos mig.

Det var netop et stort følelsesmæssigt svigt, som den ene af parterne følte. Desværre er en forsoning mellem parterne ikke mere muligt.

Den part, som må leve med det store følelsesmæssige svigt, må selv lære at leve med det skete.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for ord.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvordan kan man følelsesmæssigt blive genoprettet efter en følelse af svigt?

Ved at den udstillede del får sin tid med opmærksomhed og derigennem få genskabt det skadede.

Skaden er sket, og kan ikke genskabes, men skaden kan genskabes på den måde, at accepten af, hvorfor skaden skete, kan skabe en form for accept.

Det er accepten, som heler det sår, der blev skabt.

Såret vil altid være der, men accepten gør, at man kan komme videre med endnu en læring i livet.