Livet er som en banegård

Overskriften opstod for få dage siden, og umiddelbart efter jeg fysisk havde været på en banegård.

Den dag startede med et møde med en lille gruppe af primært frivilligt hjælpende mennesker. Her drøftede vi, hvordan vi fremover bedre kan hjælpe familier i deres livskriser.

Kort efter skulle jeg mødes med en person på en banegård. Personen havde behov for at tale om sine udfordringer i livet, og ved en gåtur i området var min opgave som frivillig at hjælpe og guide.

Mens jeg stod i ventesalen på banegården, og inden personen ankom til banegården, blev jeg kontaktet af en anden person, som jeg jævnligt mødes med. Her blev aktuelle skattemæssige problemstillinger kort drøftet og løst.

Efter den planlagte gåtur med den førnævnte person, men inden jeg forlod ventesalen, havde jeg en kort kontakt og berøring med yderligere en person, som jeg kendte rigtig godt.

Mine tanker var, da jeg lige havde forladt banegården, at jeg følte mit liv som en banegård. Samtidig også, at jeg var i centrum på banegården i mit liv.

På trods af de mange andre gennemstrømmende mennesker i ventesalen på banegården, følte jeg banegården som et dejligt sted for mig, da jeg kunne tilvælge de mennesker, som jeg ønskede kontakt med, og lade de andre følge deres egen vej.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Hvorfor er livet som en banegård?

Fordi alting kommer og går.

Noget bliver blivende, mens andet er på gennemrejse.

Rejsens længde for det enkelte menneske i dit liv afgøres af forskellige forhold som arten og interessen for hinanden.

Interessen kan afspejle, hvor du og andre er i deres liv.

Omfanget af interessen kan påvirkes i opad- eller nedadgående retning, hvis det søges forbedret eller afviklet.

Banegården i ens liv er stedet, hvor man er, og med de møder og påvirkninger, der sker mellem mennesker og aktiviteter.

Aktiviteterne skaber man selv, men skabes også ved møderne med andre mennesker.

Banegården kan være fortravlet, men det afgøres af en selv, om det skal være en stille banegård, eller det skal være en pulserende banegård.

Livet skal leves, og du afgør, hvad der skal ske på din banegård.