Ensomhedens pris

Har du ofte en følelse af at være ensom?
 
Dermed en opfattelse af ikke at være inviteret/ønsket i andres selskab?
 
Har du tænkt på, om det måske er dig selv, der har lukket døren til selskabet med andre?
 
Måske har du valgt at lukke døren for at få fred for den “støj”, der har været omkring dig.
 
Vi er som mennesker meget forskellige, og her tænker jeg slet ikke på vores fysiske udseende. Jeg tænker på den mentale side af os.
 
Prøv at observere de mennesker, som du kender, men også de ukendte, som du møder på din vej.
 
Ja, du kunne også se på dig selv, for mon ikke, at du ligner flere af de mennesker, som du møder i dit liv.
 
Mange mennesker er meget udadvendte, og du kan tydeligt både se og høre dem.
 
Det er ikke nødvendigvis et valg, som de har truffet om at være sådan, men det er nok nærmere, som de er.
 
Så er der mennesker i den anden ende af skalaen, som lever deres liv uden at gøre sig speciel synlige og hørlige, hvilket de formentlig heller ikke ønsker.
 
De ønsker er mere tilbagetrukket liv i forhold til at møde mennesker, og måske især nye.
 
Jeg ved godt, at jeg har den opfattelse, at vi stort set selv vælger vores liv i forhold til, om det skal være indeholde positive eller negative oplevelser.
 
Dog er der ikke heri set på, om vi som menneske er udadvendte eller indadvendte, og det kan have en meget stor påvirkning af vores liv.
 
Hvis jeg som menneske er meget udadvendt, og engagerer mig i masser af aktiviteter og sammenkomster, så vil jeg nok ikke have følelsen af at være ensom.
 
Dog ved jeg godt, at det kan jeg så godt alligevel føle, men det er en anden historie.
 
Hvis jeg som indadvendt menneske slet ikke ønsker mit liv som en stor fest med stor kontakt til andre mennesker, så kan mit liv godt føles noget stille. Derved er der en risiko for, at jeg næsten ikke har kontakt med andre mennesker.
 
Som stille og indadvendt menneske vil det være en meget stor overvindelse at få skabt venskaber eller relationer til andre mennesker.
 
For et par år siden var der en kritik af børn og lærer i en skole, at de ikke fik et indadvendt barn indlemmet i fællesskabet, da barnet følte sig meget ensom. Barnet havde ikke nære venskaber i klassen.
 
Som barn er det nok noget svært at vide, hvilke mekanismer, som fungerer mellem mennesker. Selv som voksen kan det være svært at vide.
 
Hvis jeg var indadvendt, og ikke trives i åbne forsamlinger med mange mennesker, så kan jeg vel ikke bebrejde andre mennesker, at de ikke tager sig mere af mig, så jeg ikke føler mig ensom.
 
Ofte er der masser muligheder for fællesskab, men hvis jeg ikke selv benytter mig af mulighederne, så kan jeg vist kun takke mig selv for, at jeg føler mig ensom.
 
Nu er jeg ikke indadvendt i dag, men i den første del af mit liv var jeg meget stille og genert. Jeg følte mig derved meget ensom, da jeg oftest stod udenfor fællesskabet med andre.
 
Prisen for ensomheden er tung og trist.
 
Har du følelsen af ensomhed, så prøv at se på dig selv i forhold til alle de muligheder, som er omkring dig.
 
Du behøver slet ikke tage imod alle mulighederne, men du kunne måske prøve af åbne din dør, og så gå ud i livet.
 
Livet er lige udenfor din dør.