Betydningen af at kunne udtrykke følelser

Følelser har vi alle, og i forskellige grader af varme eller kulde.

Følelser har vi oftest i forhold til levende væsener.

Imidlertid kan det volde større eller mindre problemer at udtrykke disse følelser.

Selv har jeg haft meget store problemer med at udtrykke dem og både de negative og positive.

For mig har det været meget frustrerende, ikke at kunne sætte begrænsninger på, hvad jeg ville finde mig i.

Ved ikke at kunne eller turde udtrykke mine følelser, har jeg måttet holde dem tilbage, og det føltes slet ikke godt.

Modsat har det tilsvarende været svært at udtrykke positive følelser. Nogle ord hos mig virkede overvældende store, og meget svære at få sagt.

I takt med, at jeg har turdet stole mere og mere på mig selv, blev det lettere og lettere at få sagt både de positive og negative ord.

For mig har det været en meget stor befrielse, at kunne udtrykke de følelser, som jeg havde.

Med lukkede øjne har jeg med papir og kuglepen foran mig stillet tankemæssige spørgsmål, og modtaget fornemmelser for svar.

Begge dele blev skrevet ned og er her i renskrevet form, uden at være blevet rettet eller omskrevet:

Hvorfor har vi følelser?

Fordi vi er levende væsener, som kommunikerer via refleksion og fornemmelse.

Udtrykker vi altid vores følelser?

Nej, slet ikke.

Hvorfor ikke?

Fordi vi er dem, vi er.

Nogle kan / gør det bedre end andre.

Er det svært at udtrykke følelser?

Nej, men for nogle er det mere end svært. Nærmest umuligt.

Hvorfor kan det være svært?

Fordi vi ikke kan tackle den modreaktion, som vores egne udtalelser kan give / udløse.

Derfor bedre at holde følelser tilbage, og alt er under kontrol.

Er det godt at tilbageholde følelser?

Nej, men muligheden og erfaringen gør det lettest at styre.

Får vi dårlige oplevelser ved at fortælle om vores følelser?

Det kan man sagtens, og også meget ubehageligt.

Kan man lære at vise følelser?

Ja ved tilvænning, så opnås en forfinet form, hvor følelse og harmoni vil falde sammen, og blive som et.

Er det de positive følelser, som kan skabe problemer?

Ja, da følsomheden fra begge sider er meget sårbar.

Er den ikke det ved negative følelser?

Nej, ikke på samme måde, da den ene part / udtaleren har kontrollen over, om ting bliver sagt og hvordan.

Men modtageren kan vel godt blive sårbar og ramt?

Ja, men det påvirker ikke udtaleren på samme måde.

Er det godt at tilbageholde positive følelser, og lade dem være usagt?

Nej, da de positive følelser ikke bliver frigjort, og dermed ikke kan skabe fuld glæde hos hverken giver eller modtager.

Er det godt at tilbageholde kritiske følelser?

Nej slet ikke, da følelsen bliver i kroppen og låser sig fast som arvæv, og dermed svært at leve med.

Det (arvævet) frigøres ikke uden bearbejdning.

Er det underordnet, hvordan følelser bliver formidlet, hvis bare de bliver sagt / vist?

Nej, da respekt eller mangel på respekt for modtageren giver, eller kan give problemer.

Ordene er blevet sagt, men kan ikke trækkes tilbage.

Skaden er sket.

Det er derfor svært at undgå ballade, hvis det sagte rammer forkert eller for voldsomt.

Behændighed er en kunst, som alle ikke behersker fuldt ud, men kan læres.

Glemmer du også dig selv

Sidder lige nu og skriver kærlige hilsener til andre og pakker gaver ind til andre.
 
Det er nat og tiden har for længst passeret midnat.
 
Nyder lidt mad og drikke, og lytter til dejlig musik.
 
Samtidig sidder jeg med et smil om munden, mens jeg skaber noget til andre.
 
Men hvad med mig selv?
 
Har jeg købt en gave til mig selv, eller skriver jeg noget til mig selv?
 
Må ærlig indrømme, at det har jeg lidt glemt i denne tid, da fokus er på andre.
 
Men jeg arbejder også i denne tid med en større gave til mig selv.
 
Den er ikke helt færdig, da den tager tid at skabe.
 
Den koster slet ikke penge, men den koster følelsesmæssige påvirkninger.
Den store gave til mig selv består i at åbne op for min mentale rygsæk, og via tale og tanke at bearbejde de oplevelser, som jeg har haft i mit liv.
 
Ved at anvende intuition til at få yderligere beskrivelser af mig selv, så opstår der nye og lidt uventede vinkler på, hvem jeg er, og hvordan jeg er blevet det.
 
For mig er det en enorm stor og smuk gave at skabe til mig selv, som jeg vil kunne have glæde af i mit liv fremover.
 
Uanset om du husker at give dig selv gaver / oplevelser, så kunne du måske overveje, om du også vil skabe en endnu større gave i form af at få bearbejdet din mentale rygsæk.
 
Den mentale rygsæk indeholder et væld af gemte og glemte følelser i forbindelse med oplevelser gennem hele dig liv.
 
Og det er ikke lutter positive følelser.
 
I forhold til temaet om at huske på sig selv, har jeg med lukkede øjne stillet tankemæssige spørgsmål. Samtidig modtog jeg fornemmelser for svar, og skrev begge dele ned.
 
Det er disse renskrevne ord, som er her:
 
Vi giver gaver til andre, men gør vi også til os selv?
 
Nej, da andre er i vores tanker. Det er vi ikke selv på samme måde.
 
Giver vi ikke gaver til os selv?
 
Nej, da det ofte er nødvendige køb, og ikke som en forkælelse af os selv.
 
Behøver vi give gaver til os selv?
 
Ja, da forkælelse af os selv påvirker vores egen holdning til os selv – om vi tænker på os selv, eller bare gør det nødvendige.
 
Det nødvendige (med at give gaver til sig selv) er at skabe et godt liv for sig selv, og derudfra påvirke andre med glæde og gaver.
 
Ikke nødvendigvis tingsgaver, men gaver i form af nærvær og glæde.
 
Hvorfor er det så svært at tænke på selvforkælelse?
 
Fordi det ikke er en normal livsførelse for os.
 
Hvordan kan den holdning ændres til mere selvforkælelse?
 
Ved at kunne glædes over noget, og søge efter den form for oplevelse.
 
Tænker vi for meget på, hvad vi mangler eller ikke oplever?
 
Ja, da det skaber en negativ trøst om, hvorfor vi ikke er mere elsket.
 
Det vigtige er at elske sig selv.
 
Kan man det, så er det lettere og mere omsiggribende at elske andre.
 
Kan jeg spørge om mere?
 
Ja, om det skaber værdi for andre med selvforkælelse.
 
Gør der det?
 
Ja, da andre mærker den indre glæde over sig selv og livet. Det smitter af på omgivelserne.

Drømmens betydning – en hjælp til os

En situation forleden fik mig til at tænke på drømmens betydning.
 
Jeg blev spurgt, om jeg via intuition kunne tolke en drøm, som ud fra en normal tankegang var noget svær at forstå.
 
Igen valgte jeg at stille tankemæssige spørgsmål, og fik omgående meget klare fornemmelser for svar.
 
Jeg skrev begge dele ned, og det gav et meget tydeligt billede af dilemmaet for spørgeren.
 
For et øjeblik siden stillede jeg nedenstående tankemæssige spørgsmål og modtog fornemmelser for svar, som jeg skrev ned.
 
Som følge af denne samtale skrev jeg den indledende tekst.
 
Dog vil jeg oplyse, at det er muligt at komme ind i en drøm igen, da jeg har prøvet det flere gange. Det er en ret teknisk beskrivelse, og ikke svær at udføre.
 
I forhold til drømmens betydning, så er vi nok godt klar over, at det er et tegn på et eller andet, men det kan være meget svært at se hverken hoved eller hale i mange drømme.
 
Jeg kan dog konstatere, at ved intuition kommer der meget tydelige beskrivelser af, hvad symboler betyder, og også betydningen af drømmen.
 
Min “samtale” om drømmens betydning er følgende:
 
Hvorfor drømmer vi?
 
Fordi vi gøres opmærksom på, at noget kan gøres bedre.
 
Et tegn på ubalance i forhold til det normale.
 
Er der kun dårlige drømme?
 
Nej også gode, som minder os om betydningen af visse hændelser.
 
Hvordan kan man tyde en drøm?
 
Ved at være ærlig overfor sig selv, så er der tegn i drømmen, som fortæller om dilemmaet / situationen.
 
Kan det ikke være svært at tolke en drøm?
 
Jo, for nogle tegn vises i form af symboler, og det gør en tydning svær.
 
Hvordan kan man så vide, hvad der er forkert eller gøres bedre?
 
Ved at se på sig selv i sit liv, så ved de fleste nok, om alt er i orden, eller der gås på kompromis et eller flere steder.
 
Hvad kan man bruge en drøm til?
 
At skabe et bedre liv for sig selv.
 
Vil det være godt at stille sig et spørgsmål om et dilemma, inden man lægger sig til at sove?
 
Ja, da underbevidstheden vil arbejde med dilemmaet et svar kan udmønte sig i en drøm eller i klar tilstand (vågen tilstand) at give en viden om, hvad der kan / skal gøres.
 
Hvorfor er det så svært at komme ind i en drøm igen?
 
Fordi situationen i underbevidstheden er ændret i forhold til drømmens opståen, og den vågne tilstand, hvor tanken om at vende tilbage til drømmen.
 
En drøm er flygtig, og derfor ikke kan fastholdes.
 
Er en drøm en form for selvhjælp?
 
Ja i den grad.
 
Er vi klar over det?
 
Nej, da flere finder det for en afbrydelse af søvnen, og dermed en irritation.
 
Skal vi ikke i stedet se drømmen som en gave?
 
Ja til et bedre liv.

Du bliver, hvad du tænker

Overskriften opstod, da jeg tænkte på udtrykket “du bliver, hvad du spiser”.
 
Jeg vendte udtrykket om, så det blev set fra en mental vinkel. Jeg ville tankemæssigt spørge ind til det og modtage fornemmelser for svar.
 
Først stillede jeg spørgsmål og modtog svar, før jeg skrev nedenstående indledende kommentarer.
 
De modtagne svar fik mig til at tænke på, hvad jeg laver i denne tid, for jeg er ved at arbejde med min mentale rygsæk.
 
Det kan være svært at gøre alene, hvis der skal graves dybt.
 
Er man to personer, som støtter og spørger ind til hinandens mentale rygsæk, så er det meget lettere at fastholde arbejdet med at arbejde dybere og dybere ned i de gemte og næsten glemte hændelser.
 
Det kræver også, at begge er ærlige overfor hinanden, og ikke mindst sig selv.
 
Jeg har en veninde, som også har et ønske om at få klarhed og forståelse for flere følelser, som er gemt i den mentale rygsæk.
 
Vi tager udgangspunkt i øvelser, som er beskrevet i bogen “Kast lys over din skygge”, skrevet af Debbie Ford.
 
Til dette mentale gravearbejde anvendes mange timers samtaler. Derudover anvender vi intuition.
 
Jeg stiller tankemæssige spørgsmål om situationer og problemstillinger for os begge, og modtager fornemmelser for svar. Det hele skrives ned.
 
Disse spørgsmål / svar drøfter vi videre på, da de giver anledning til at undersøge dybere lag i rygsækken.
 
At modtage fornemmelser for svar på emner, som man ikke selv tidligere har tænkt på, giver i den grad anledning til eftertænksomhed.
 
Svarene kan virke meget stærke, men føles også fuldstændig rigtige.
 
Overskriften for dette indlæg behandlede jeg på den måde, hvor jeg med lukkede øjne stiller tankemæssige spørgsmål. Omgående modtager jeg fornemmelser for ord og sætninger som svar. Begge dele skriver jeg ned på papir og renskriver det ordret bagefter.
 
Samtalen blev følgende:
 
Du bliver, hvad du tænker. Hvorfor gør jeg det?
 
Fordi du er gennemsyret af din måde at tænke på.
 
Alt tager udgangspunkt i dit tankesæt, og måden du ser verden på.
 
Jeg tænker vel ikke ens hele tiden?
 
Nej, men din grundopfattelse er dannet, og det er med det udgangspunkt, dine tanker tager deres afsæt.
 
Er det uanset, om jeg er positiv eller negativ tænkende?
 
Ja, da det er i den samme retning, at tankerne går.
 
Gælder det også mine følelser?
 
Ja, helt det samme.
 
Hvis jeg som barn eller ung følte mig ensom eller måske svigtet, vil den følelse følge mig i mit liv fremover?
 
Ja, hvis følelsen ikke er blevet bearbejdet og accepteret.
 
Følelser, og især de negative vil blive hængende som ar, indtil der sker en forløsning af dem.
 
Er det ikke muligt at leve et godt og positivt liv, selv med uforløste dårlige oplevelser og følelser?
 
Jo, men den underliggende tilstand af uforløste følelser kan komme i udbrud, når betingelser opstår og provokerer følelserne.
 
Vil det være godt for et videre godt liv, at uforløste følelser bliver bearbejdet?
 
Ja, da der vil ske en forsoning mellem gode og dårlige oplevelser, og dermed opstår en harmoni.

Hvorfor undgår vi at vise følelser

Oplevede her til aften en fantastisk smuk og ærlig filmkoncert, som var en hyldest til to unges ældre familie.

Film blev krydret med musik og sang, og gjorde det til en aften, hvor følelser kunne udfolde sig.

Det gjorde de i forestillingen, men det kunne de også blandt os tilskuere, hvis vi turde lade følelser komme frem.

Jeg blev for mange år siden meget bevidst om, at jeg var i stand til at lukke helt ned for mine følelser. Jeg fandt det nødvendigt i situationen, da jeg var nødt til at hjælpe andre.

Det kunne virke følelseskold ikke at blive påvirket af situationen, men jeg var klar over, at jeg helt ville miste kontrollen over mig selv, og så var jeg ingen støtte.

Jeg har efterfølgende været opmærksom på mig selv i forbindelse med tunge situationer, og hvordan jeg reagerer.

Derfor er jeg udmærket godt klar over, om jeg er på vej til at miste min egen kontrol.

Jeg har med lukkede øjne stillet tankemæssige spørgsmål og modtaget fornemmelser for svar. Det hele har jeg skrevet ned, og det gav følgende samtale:

Hvorfor undgår vi at vise følelser?

Fordi vi søger mod det sikre.

Noget at støtte sig til uden at falde.

Er det tegn på svaghed at vise følelser?

Nej, men det signalerer “ude af kontrol”.

Er det forkert?

Nej slet ikke, men vi er ikke åbne for at vise alt for bløde sider af os selv.

Opfattes det som tabu ikke at kunne stoppe med at græde?

Nej, men upassende for nogle mennesker.

At holde masken opfattes som kontrol over sig selv, og godt for nogle.

Er det godt?

Nej, da det viser en form for svaghed for sig selv.

Ikke at turde åbne op for sit indre er en svaghed om at se sig selv i øjnene, og stå ansigt overfor tidligere svære oplevelser i sit eget liv.

Er det godt at lukke ned for svære oplevelser?

Nej slet ikke, da der er tale om en indvendig ødelæggelse, som man ikke selv er herre (har kontrol) over.

Hvordan kan man blive forligt med lukkede negative følelser?

Ved at ville det.

Ved at gøre noget aktivt for at fjerne den negative følelse.

Hændelsen kan ikke fjernes, men følelsen kan accepteres, så den ikke er negativ.

Hvordan det?

Ved at turde åbne op for sine gemte oplevelser.

Drøfte dem med sig selv og andre, og forstå det hændte.

Derved opstår der en form for accept, og det giver en ro.

Ved at acceptere de derved udløste følelser, vil der derved komme en accept af, at det er ok at vise følelser i det åbne rum.

At turde det, er en signalværdi til andre om det smukke i at acceptere sig selv og ens hændelser / liv.

Livet er en gave, men ved accept af alle gaverne, bliver det til en stor og berigende gave.

Også de svære gaver, som er forsøgt gemt / glemt.

Borte er de ikke, men venter på forløsning.

Søg den store livsgave, og accepter de små og tunge gaver på lige fod med de glade gaver.

Kan man være sin egen bedste ven

Et lidt pudsigt spørgsmål, men ved at se sig selv i øjnene, så ved vi godt, hvis vi presser os selv for meget eller udfordrer os på anden måde.
 
Jeg har derfor stillet det tankemæssige spørgsmål og modtaget fornemmelser for svar. Begge dele har jeg skrevet ned.
 
Svaret på spørgsmålet er:
 
Ja, hvis man vil.
 
Vil man ikke det?
 
Det afhænger af, i hvilken retning man går.
 
Hvordan det?
 
Hvis man vil sit eget bedste, så går man i den retning, hvor der er færrest udfordringer med at få livet til at hænge sammen.
 
Går man i en anden retning, så går man på kompromis med sig selv, og udfordrer sig selv.
 
Pres fra sig selv er ikke altid godt.
 
Vil vi ikke altid det bedste for os selv?
 
Nej.
 
Nogle gange gør vi livet ekstra besværligt og umuligt at rette op igen.
 
Andre gange skaber vi bare rod og ballade for os selv.
 
Hvordan kan man blive sin egen bedste ven?
 
Ved at passe sig selv og tænke sig om, for der skabes uheldige situationer.
 
Vi ved godt, hvis en situation kan give efterfølgende problemer, så undgå den situation.
 
Hvad kan jeg ellers spørge om?
 
Om det skaber glæde at undgå udfordringer.
 
Gør der det?
 
Nej, men udfordringer skal overvejes nøje, om det giver glæde eller det modsatte.
 
Så tænk dig om, hvis du vil passe på dig selv.
 

Manglende livsglæde – kan glæden genskabes

Med lukkede øjne stillede jeg spørgsmål og modtog fornemmelser for svar. Det hele skrev jeg ned, og det dannede følgende samtale:
 
Hvordan kan livsglæde genskabes, hvis det er mistet?
 
Ved at søge efter glæden.
 
Sikkert ikke i større klumper, men i småbidder.
 
Ved at søge, så skal du finde, og ved at søge mange, så vil du samle mange.
 
Det er summen af de mange, som giver den store glæde, som livet kan give os.
 
Fortvivl ikke, for lykken er alle vegne.
 
Det er alene et spørgsmål om at finde guldklumperne, som tilsammen giver den store lykke.
 
Håbløshed er en fortvivlelse, som skal / kan arbejdes væk, men det kræver stor energi at finde en udvej, men den er der.
 
Søg og du vil finde udvejen.

Drømme og mulighederne i at nå dem

Vi kender det vist alle, at vi har drømme om en bedre og sjovere tilværelse.

Vi kender sikkert også til, at vi har haft drømme, som slet ikke blev indfriet.

Vi kan påvirke os selv, men vi har begrænsede muligheder for at påvirke andre og omgivelserne til at vores drømme bliver indfriet.

For et øjeblik siden lukkede jeg øjnene og stillede tankemæssige spørgsmål. Disse spørgsmål samt fornemmelserne for svar skrev jeg ned, og det blev til følgende “samtale”.

Er det godt at have drømme, som ønskes opfyldt?

Ja, hvis de er realistiske.

At have en urealistisk drøm kan være hæmmende for os, da det virker som en håbløs kamp, som er tabt på forhånd.

Ved man selv, om en drøm er realistisk eller håbløs?

Ja, hvis man er ærlig overfor sig selv.

Troen kan flytte bjerge, men kan ikke flytte alt.

Hvordan kan man ændre urealistiske til realistiske drømme?

Ved at være ærlig for sig selv. Gå efter det nære, og som virker opnåeligt.

At nå et realistisk mål giver øget tilfredshed og fred i drømme efter urealistiske drømme.

Hvordan kan realistiske drømme blive indfriet?

Ved at være tilstede i livet, for det er i dagligdagen, at tingene sker og udviklingerne mod det opnåelige.

Sænk de urealistiske drømme til det realistiske, og vær tilfreds med det, som livet giver.

Men livet kan virke trist for flere mennesker. Hvordan kan de opnå større glæde og fjerne tristheden?

Ved at se livet i et andet lys.

Alt har flere sider, og tristheden ses fra en skyggeside. Gå ud i lyset, og se de positive.

Det er der, hvor drømmene ses indfriet. At noget sker til glæde for den enkelte.

Det er dig, som skaber dit liv, og det er dig, som tillader dig selv mulighederne.

Du vælger derfor den lukkede dør, eller at døren skal være åben for mulighederne. Vælg selv.

Visse mennesker er fysisk eller psykisk begrænset i at foretage de helt store handlinger. Hvad gør de for forbedringer?

Det samme. De vælger enten den lukkede eller den åbne dør.

Alt er enkelt, og det er dig, som bestemmer over dit liv.

Hvad kan jeg ellers spørge om?

Om det vil påvirke en dagligdag, at der skabes øget interesse for ens eget liv, og om det påvirker andre.

Gør der det?

Ja i den grad, for forfald og tristheden forsvinder som dug for solen, når der opstår muligheder / situationer for glæde og livskvalitet.

Alt ændres og glæden vil stråle ud af en, og påvirke omgivelserne.

Det i sig selv har en selvforstærkende indflydelse på en selv og omgivelserne.

Åbn døren til verden, og den vil belønne med liv og glæde.

At finde den indre ro i sig selv

Kender ganske udmærket uroen i mig selv fra den første del af mit liv, og slet ikke en indre ro.
 
Hos mig viste det sig som stor usikkerhed om, hvad jeg mente og hvad jeg kunne.
 
Ikke at vide, hvad man har af mening, kan være invaliderende for en selv, da udtalelser fra en selv afslører ens manglende viden og holdning.
 
Derfor tav jeg ofte, og kopierede andres udtalelser og holdninger.
 
I dag er jeg ikke kun fyldt med en indre ro.
 
Tiden og mine erfaringer fra at turde stå på egne ben i forskellige sammenhænge har gjort, at jeg er meget afklaret om mange dele af mit liv og mine holdninger.
 
Jeg tør derfor godt stå ved, hvad jeg har af holdninger, og tør sige det højt.
 
Med lukkede øjne har jeg stillet nogle spørgsmål, og modtaget fornemmelser for svar i form af ord og sætninger. Det hele har jeg skrevet ned, og det gav følgende “samtale”:
 
Hvordan kan man finde den indre ro i sig selv?
 
Ved at lede efter de vise sten, som man er bygget op af.
 
Det er grundstenene / fundamentet på en selv.
 
Det at finde sig selv er en rejse til ens indre, i hvad man gør og siger, men især hvordan man handler.
 
Det er afslørende, om man er tro mod sig selv, og følger den sti, som giver en fred og ro på alle niveauer.
 
At stå ved sig selv, er en styrke, som kan opbygges, men ikke uden tvivl og sværdslag i de udfordringer, som man bliver udfordret af.
 
Det at give sig selv er afgørende for at udvikle sig selv, da det at give, er en indre kraft, om at gøre noget for andre, og ikke fokusere på sig selv.
 
Vær bevidst, om du er en giver eller en modtager, og om du giver med hjertet eller det er med hjernen.
 
Med hjernen ligger der en tanke og en bagtanke.
 
Det er ikke uselvisk at have bagtanker til egen fordel.
 
Hvordan kan man overvinde de modstande, som vi møder?
 
Ved at være tro mod sig selv, og ikke gå imod sit inderste ønske, om at være tro mod sig selv og andre.
 
At tænke på andres ve og vel har højeste prioritet, da det er så givende for en selv, at man kan skabe glæde og trivsel hos andre.
 
Troen i det kan skabe glæden for alle.
 
Selv den mest tvivlende bliver påvirket af andres gavmildhed, og må bøje sig for dette.

Tankers kraft og påvirkning

Vi tænker normalt ikke på, om det gør en forskel, hvad vi tænker, når disse tanker ikke videregives. 

Vores hjerne er nærmest altid aktiv, og et væld af tanker farer rundt i hovedet på os.

Nogle kun et kort øjeblik, og andre kommer igen og igen. 

Vi synes ikke helt, at vi kan styre, om tankerne kommer og om hvad.

Andre gange ved vi godt, at vi kan stoppe eller begrænse visse tanker. Nok især, hvis vi ikke ønsker dem.

Jeg har prøvet med lukkede øjne at spørge ind til, om vores tanker giver en påvirkning hos andre.

Disse spørgsmål samt fornemmelser for svar har jeg skrevet ned, og det gav følgende samtale:

Hvorfor skader vi os selv ved at ønske noget andet, end det vi har?

Fordi vi ikke er klar over, at vores tanker og handlinger sætter sig spor, når vi gør det.

Hver en tanke påvirker os, og er de negative i forhold til det ønskelige, så er det skadeligt for os selv.

Det er gammastrålinger, som ikke er synlige, men de rammer og optages af andre.

Derfor sker der en direkte påvirkning af vores tanker og handlinger.

Ved at være opmærksom på det, men især hvad vi reelt ønsker os selv, så er det lettere direkte at gå efter et liv, som ikke skaber kaos.

Derfor bør man tænke sig om, før der igangsættes skadelige handlinger.

Hvorfor lader vi os friste med skadelige tanker og handlinger?

Fordi vi mangler udfordringer og adspredelse i vores liv.

Tingene i dagligdagen føles for triste / kedelige. 

Og så gør frække tanker og handlinger det, som giver et ekstra krydderi i tilværelsen.

Kan det ikke være godt med nye vinkler?

Nej. Ikke hvis det er på kollisionskurs med det liv, der ønskes levet.

Skjulte tanker og forbudte handlinger kan ikke ændres, og skaden er sket.

Konsekvensen må man selv tage, da ansvaret er hos en selv.

Så vær opmærksom på dig selv og dine handlinger, men også dine tanker.

Rene tanker gør ingen skade, men kun gavn.

Skadelige tanker gør ingen gavn, men det modsatte.

Af Niels Kristian Skou