Forventningsafstemning

Vi møder det alle igen og igen, hvor der mellem to parter ikke er sket en afstemning af de gensidige forventninger.

Vi møder det i alle mulige relationer, og hvor der opstår en mere eller mindre form for konflikt.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan det være så svært at undgå misforståelser blandt mennesker?

Fordi det at udgøre en person medfører, at man er, som man er, og det er det samme for andre personer.

Dog er det ikke fælles referencer til forskellige forhold. Og er det ikke det, går man skævt af hinanden, da vi forventer samme udspil, som vi selv ville have gjort.

Fælles referencer kræver en udbygget viden om hinandens referencer, og er det ikke sket, er misforståelse uundgåeligt.

Er manglende forståelse og rummelighed også en konfliktskaber?

Ja i den grad.

Hvis forståelse for andres udsagn og handlinger ikke findes, går det galt.

Det er nødvendigt at udvise forståelse for, at andre gør deres bedste, og ikke søger at skabe konflikter og dårlige handlinger.

Ses der snævert på egen situation, gives ikke indtryk af andres mulige handlinger og konflikt er synligt med ”forkerte” handlinger.

Forståelse og accept er nøgleord og handlinger for at skabe harmoni.

At turde mærke sig selv

Sommeren er her lige nu, og med ekstra pres på at udnytte mulighederne, mens vejret er sommerlig.

Jeg har tænkt en del over, hvad jeg kunne tænke mig at opleve i denne tid.

Mulighederne er enorme, men ville de forskellige muligheder give mig en ekstra glæde.

Jeg ønskede ikke at vælge en mulighed, hvorefter jeg kunne krydse den af som ”overstået”.

Jeg ville føle, at det var en oplevelse, som jeg inderligt ønskede mig.

Jeg ville vælge det som tema til dette indlæg, men havde en anden overskrift i tankerne.

Sådan blev det ikke, da jeg uventet fornemmede ordene ”At turde mærke sig selv”.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående fornemmede jeg ord.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Er det svært at turde mærke sig selv?

Ja, da det at mærke, hvad man føler og tænker, kan gøre ondt på flere at føle. Eller at turde føle er svært for en del, da de ved det kommer i kontakt med det inderste af sig selv.

At stå ansigt overfor det inderste, kan virke skræmmende. Samtidig befriende, at man har åbnet sig overfor det inderste.

Ingen kommer normalt så tæt på de inderste af sine følelser.

Ved at turde det, kan der opstå en indsigt i, hvad man inderst ønsker for en.

En øjenåbner, der kan give livet en anden dimension.

At turde se sig selv kan blive starten på en anden måde at leve på.

At gøre, hvad man inderst ønsker, og ikke kun følge andres vej.

Find sig selv og vælg din egen vej.

Det normale menneske

Findes det overhovedet, og hvem er egentlig normal.

Vi støder meget ofte på, at mennesker bliver beskrevet med egenskaber, som afviger fra det ”normale”. Det er især diagnoser, som meget flittigt bliver uddelt.

Uanset, om en diagnose bliver sat på et menneske, er personen fortsat den samme.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvad er det normale ved mennesker, når vi er så forskellige?

Der er ikke noget ”normalt”, men det normale ses i forhold til, hvad andre gør og siger.

Det normale er det normale for en selv, og set i forhold til en selv.

Andre har det på samme måde.

Men ses forskelle og variationer fra menneske til menneske, er der forskelle, hvor det ”normale” ikke er ens.

Det gør ikke, at det ene er mere rigtigt end andre.

Det normale skal ses i forhold til den normalitet, som det enkelte menneske har.

At det for nogle kan give udfordringer på forskellig vis gør ikke, at det normale for det enkelte menneske er ændret.

Det normale er fortsat det normale for det enkelte menneske.

Det må accepteres af andre, så alle er normale med de variationer, der er.

Angstens kåbe

Vi er mange, der i perioder har haft ”angsten” som et element i vores liv.

Angsten kan være lammende for de dele af vores liv, hvor angsten er ekstra svær.

Mange mennesker har i perioder massive problemer med angst, og det lider deres liv i den grad under.

For et øjeblik siden tænkte jeg på den overskrift, som jeg tidligere i dag blev gjort opmærksom på, og igen via intuition.

Uden at have stillet et spørgsmål om ”angstens kåbe”, men blot ved at tænke på overskriften modtog jeg fornemmelser for ord.

Mens jeg sad med lukkede øjne, skrev jeg de fornemmede ord ned, og her er de i renskrevet form:

Tiden er den værste, da uvisheden om uvisheden gør det ekstra svært at forstå og rumme, at man er ”faldet ud” af det etablerede system.

Svagheden ved at være svag gør, at udsigten, til at have overblik over egen situation, er ekstra svær at få øje på.

Angst sidestilles med usikkerhed om basale elementer i sit liv, men de føles ekstraordinære store og ikke bare ”basale”.

Det svære gør det umuligt at forudse, hvornår det ophører og et mere normalt liv i afslappethed kommer og kan fylde ens tilværelse.

Frygten og angsten bliver den fremherskende faktor i en rum tid, hvor det er omdrejningspunktet.

Når ”knappen”, til at ændre det, bliver fundet, sker der en gradvis ændring til det ”normale”, og nye ”normale”.

At finde ”knappen” til at ændre det er svær, men ved søgen er det muligt.

Hjælp er nødvendig til at finde ”knappen”, så livet igen føles let og levende.

Hjælpen er der, men der skal være en vilje til at søge ”knappen”.

Samtalens svære kunst

Vores liv består af et utal af samtaler.

Normalt tænker vi ikke over, om en samtale var en god samtale.

Der er mange samtaler, som vi har følt som helt ekstraordinære gode og nærværende. Den boblende følelse ved samtalerne kan føles i kroppen lang tid efter.

De modsatte typer af samtaler har der også været en del af, og de sætter sig også i kroppen. Det kan umiddelbart være svært at beskrive, hvad der gik galt ved samtalen.

Jeg har haft flere ekstraordinære og meget nærværende samtaler i den senere tid, som gjorde mig opmærksom på værdien af en samtale.

For et øjeblik siden lukkede jeg øjnene, mens jeg sad med papir og kuglepen foran mig.

Jeg stillede ikke et tankemæssigt spørgsmål, men tænkte på overskriften.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned om ”samtalens svære kunst”.

Her er de renskrevne ord:

Det svære er at samle og forene de forskellige udsagn, og samtidig bevare respekten og omsorgen for hinanden.

Er omsorgen ikke til stede, er der ikke et reelt ønske om at nå en forståelse for hinandens synspunkter.

Forståelse gør, at man er i stand til at se og forstå modpartens argumenter.

Vi taler ud fra den viden og erfaring, som vi hver især har, og det må kræves accepteret, for med gode intentioner at tale og drøfte et fælles anliggende.

Forståelse og omsorg for et godt resultat er en nødvendighed.

Vis det, og du løser din del af opgaven.

Hensynet

Generelt er jeg meget opmærksom på, hvordan andre har det, og hvor opmærksom andre er på hinanden. Det gælder selvfølgelig også mig selv.

Hensynet til hinanden møder vi alle vegne, og uanset hvor vi mødes.

Mens jeg kørte i bil gennem byen her i dag, slog det mig igen, hvor lidt opmærksom nogle bilister er på andre.

Hvis en forankørende bilist ikke i god tid i forvejen giver et signal om, at vedkommende vil dreje til højre eller venstre, har en bagvedkørende ingen mulighed for at tilpasse sin kørsel.

Mens jeg kunne konstatere flere af disse situationer, fik jeg fornemmelsen af udtrykket ”hensynet”.

Udtrykket passer rigtig godt til trafiksituationerne, men også i mange andre relationer mellem mennesker.

Jeg valgte derfor udtrykket til dette indlæg, men valgte ikke at stille et spørgsmål.

Jeg tænkte blot på udtrykket, og omgående fik jeg fornemmelser for ord. Dem skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hensynet er, som det er, et hensyn til andre, men også et hensyn til sig selv.

At omgås andre giver udfordringer – små som store, men alle centreret om hensynet og respekten for hinanden.

Forståelse gør, at andre skal forstå det behov, som man selv har, men også det modsatte, hvor andres behov og forstemninger [dårligt humør] skal forstås og accepteres.

Har vi ikke denne respekt og forståelse for hinanden, er der ikke et tilstrækkeligt hensyn.

At se ud over egne hensyn kræver indsigt i andre menneskers situation, og det har alle ikke.

Forståelsen er nødvendigt for en harmoni.

Forståelsen gavner helheden for alle, og ikke kun i egne interesser.

Privatlivets fred

Jeg har i den senere tid i forskellige situationer hæftet mig ved, hvad privatlivet kan have betydet for mennesker.

For et øjeblik siden tænkte jeg, at overskriften til disse situationer må være indeholdt i ”privatlivets fred”.

Dermed om sårbarheden om privatlivet.

Uden at stille tankemæssige spørgsmål fornemmede jeg ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Betydningen af ikke at slå til gør, at man forskanser sig i sit eget hjem, og lader kun få personer få adgang til det.

Sårbarheden er skræmmende for den enkelte, og kan skabe stort indre kaos, da sårbarheden skaber en åbning, som ikke kan lukkes eller værnes om.

Sårbarheden må respekteres, så personen ikke går i stykker.

Privatlivet er ens eget, og det rummer så mange fortrædeligheder og andet, som ønskes gemt og bevaret uden indsigt af andre.

Privatlivets fred er derfor rammen om ens inderste liv med det, som det indebærer.

At være sig selv bekendt

For et par dage siden stødte jeg pludselig på ordene.

Jeg kendte ganske udmærket til udtrykket, men hvad ligger der ellers bag ordene.

Det stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål om, for et øjeblik siden, og omgående modtog jeg fornemmelser for ord.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At være sig selv bekendt. Hvad menes med det udtryk?

At være er en tilstand, og det er tilstanden, som er væsentlig.

At være betyder at være tilstede i sig selv, og på den måde gøre, som man selv ønsker.

Hvad andre ønsker om en, er ikke relevant. Da det er ens egen selvrespekt, som er i centrum for, hvordan man kan se sig selv i øjnene og acceptere det bedste, som man selv kan og gør det.

Selvrespekt er væsentligt for et menneske, for hvis selvrespekten ikke er til stede, er der problemer med den måde, man reagerer på egne inderste ønsker.

Selvrespekt er derfor det grundlæggende bag at kunne se sig selv i øjnene.

Den svære tale

Vi har vel alle været i den situation, hvor vi modtog et uønsket budskab.

Eller hvor vi følte det nødvendigt, at vi formidlede et budskab, som andre ikke fandt ønskeligt.

Nogle mennesker har ikke så store problemer med at udsende et uønsket budskab til andre.

Andre har derimod meget store problemer med at få det sagt, og her er jeg en af dem.

Jeg har noteret mig forskellige budskaber, der ikke skabte forståelse og accept hos modtagerne, og det er anledningen til dette indlæg.

Med lukkede øjne stillede jeg mig tankemæssige spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned for et øjeblik siden, og her er de renskrevne ord:

Er den svære tale nødvendig?

Ja, da den ellers er uforløst, og det uforløste gavner ingen.

Ingen kan have glæde / viden om noget, der ikke er blevet formidlet.

Den svære tale er svær, da den selvsagt er svær.

Den kan rumme elementer, som både skader afsender og modtager.

Modtageren ved ikke noget, men det gør afsenderen.

Derfor skal afsenderen være meget bevidst om det gavnlige / nødvendige i, at et budskab bliver videreformidlet.

Budskabet skal have en beskaffenhed, så det er relevant for begge parter.

Beskaffenheden kan være konkrete forhold, der skal reageres på. Også selv om det er ubehageligt.

Kan den svære tale gøres nem eller lettere?

Ja, ved at vise forståelse for modtageren, og at sætte sig i modtagerens sted, når budskabet overføres.

Ved at gøre dette, vises en omsorg for modtageren, og det nedsætter / reducerer det svære.

Budskabet er det samme, men accepten kan være større ved en blidere formidling.

Hvad er min rolle i verdensuret

I aftes tænkte jeg på, hvad temaet kunne være i dette indlæg.

Jeg havde tænkt på flere muligheder, hvor jeg havde taget afsæt i forskellige situationer fra vores dagligdag.

Uventet fornemmede jeg ord om mig selv i forhold til ”verdensuret”.

Jeg har ikke før hørt eller tænkt om verdensuret, og derfor har jeg gjort det i dette indlæg.

Jeg stillede derfor et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At være den, der med formidling kan klargøre og skabe viden og forståelse for de andre dele af livet, som kan være svære at forstå og acceptere.

Rollen med at formidle har du, da du sætter dig selv udenfor de budskaber, der formidles.

Din viden og holdning er ikke relevant i formidlingen.

Kun at formidle budskaber uden personlig indblanding.

Rollen indebærer modstand, men den overhøres af dig.

Budskaberne er vigtigere.

Du formidler de budskaber, som kommer til dig, og som ses for relevant til videreformidling.

Ikke af dig, men af verdenssamfundet, da det er verdenssamfundet, som den formidles til.

Hvorfra er ikke relevant for verdenssamfundet.

Indholdet af de formidlede ord kan stå selv og indeholder en sand og sanddruelig viden om, hvordan al energi hænger sammen.

Du skaber forbindelsen af disse energier, og dertil er din rolle besat.

Af Niels Kristian Skou