Jeg har haft en del samtaler med mennesker, som har ønsket hjælp.

I den forbindelse er intuition blevet anvendt, hvor jeg tankemæssigt stiller spørgsmål. Omgående opstår en fornemmelse hos mig for svar i form af ord og sætninger.

Dette er også beskrevet i mine tidligere indlæg.

Ikke om de samtaler, som jeg har haft med andre mennesker, men om de dilemmaer, som vi som mennesker bliver udsat for.

I dette indlæg har jeg stillet spørgsmål om selve samtalen med et andet menneske, hvor jeg anvender intuition som en måde at finde svarene på de problemer, som de pågældende har.

Med lukkede øjne stillede jeg tankemæssige spørgsmål, og de blev omgående besvaret med følgende fornemmelser for svar.

Begge dele har jeg skrevet ned, og samtalen blev følgende:

Hvordan vil jeg kunne hjælpe andre mennesker via intuition?

Ved at være til stede, når de søger hjælpen.

Skal jeg gøre noget aktivt for at finde personer, der mangler hjælp?

Nej, da de vil søge dig.

Du skal blot stå til rådighed, når de kommer.

Vil det kunne hjælpe dem, at jeg søger svaret via intuition?

Ja, da der vil opstå en anden form for samtale end den, der normalt er ved almindelig tale.

Kan de tro på de ord, som jeg siger til dem?

Det afgør de selv, og kommer igen, hvis de føler, at svarene ramte plet.

Gør de normalt det?

Ja. Responsen får du i forbindelse med samtalen samtidig / efterfølgende.

Behøver de at tro på intuition, for at kunne anvende svarene fra intuition?

Nej, ordene giver sig selv, og rigtigheden af disse vil de kunne forholde sig til. Det er svar nok for dem.

Hvorfor virker intuition godt som spørgemåde?

Fordi det er anderledes og uforudsigeligt med hensyn til svar og spørgsmål.

Ikke at kunne forvente et svar, giver anledning til overgivelse og forundring, da svarene kan være uforudsete og rammende for alle.

Intuition er måden, som naturen selv skaber svarene på i vores egne udfordringer.

Igen i dag er jeg blevet ”fanget” af dybe følelser for andre mennesker i forskellige situationer.

Det sker ofte, når jeg ser eller læser om de skæbner, som forskellige mennesker lever med eller har haft, og hvor de ikke selv har valgt det.

Nogle gange sidder følelsen i mig i flere dage, og jeg føler nogle gange, at jeg er nødt til at handle på det.

Ved historiske situationer kan jeg ikke nødvendigvis foretage en handling, men kan gøre det ved aktuelle situationer.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille tankemæssige spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, og det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan følelser ramme os så hårdt, når vi hører og ser, hvad andre mennesker har været udsat for?

Fordi vi er mennesker, og mennesker forstår at sætte sig ind i andres situation. Og det er ved situationen, at omsorgen opstår, og med et ønske om at ville hjælpe, hvis det er muligt.

Muligheden er ikke altid til stede, men omsorgen for andre mennesker er.

Omsorgen er drivkraften for mennesker med omsorgs-gen.

Genet er den form for omsorg, som alle ikke har, men mange har den, og udfører det i mange sammenhænge. Men fælles er et ønske om at støtte og hjælpe andre.

Kan man blive bedre til at støtte og hjælpe andre?

Ja, ved at være opmærksom på andre menneskers situation, da det er den situation, der udløser behovet / ønsket om at støtte og hjælpe.

Jeg faldt over ordsproget, at “Livet ikke altid er en dans på roser”.

Det satte tanker i gang hos mig, og ville tankemæssigt spørge ind til det.

Jeg er bevidst om det spil, der er mellem det flotte ved en rose, men samtidig også at de kan stikke.

Tankemæssigt stillede jeg spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Er der en virkelighed bag udtrykket, at livet ikke altid er en dans på roser?

Ja, da virkeligheden indeholder både de sider, som skaber glæde, men også de sider, som skaber sorger.

Sorgerne er til for at kunne mærke glæderne.

Glæderne kommer af sig selv, hvis man er opmærksom på dem.

Der skal søges, og blandt de forrevne klipper er der glæder, som kan gøre det hele værd.

Søg blandt klipperne og find de sider af livet, som gør en forskel.

Klipperne er der, men det er via en balance, at man undgår at slå sig alt for meget.

Indgangsvinklen til disse ord er flere situationer, men for mig en erkendelse af, at de er yderst vigtige for at kunne leve.

En dag for snart 15 år siden så jeg ned på mine fødder, mens jeg gik på en skovvej. Samtidig tænkte jeg på, hvad der fik mine fødder til automatisk at tage et fremadrettet skridt ad gangen. Det på trods af et skelsættende tab, jeg havde haft få dage før.

Min samtidige erkendelse var, at livet går videre, og mine fremadrettede skridt viste vejen.

Jeg har gennem en del år mødtes med mennesker, som har mistet helt nære familiemedlemmer. Her ser jeg en vigtig rolle i at vise dem, at de på trods af tabene kan få deres liv til at fortsætte, og samtidig give dem glæde.

Da jeg ville stille et tankemæssigt spørgsmål om temaet, fornemmede jeg ordene i overskriften.

Jeg stillede et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar. Begge dele skrev jeg ned på papir, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At turde vedkende sig selv. Hvad menes med det udtryk?

At være den man er, og at acceptere de forhold, der har været indtil da, og uanset hvordan man er kommet til det sted, og uanset i hvilken tilstand man har været i.

Verden er, som den er, og det er de vilkår, man har været udsat for og med de lidelser, der har formet en.

At acceptere sig selv er at acceptere de påvirkninger, som livet har givet en.

Verden er som den er, og det giver knubs at bevæge sig gennem livet.

Det er knubsene, der former en til at være den, man er.

At acceptere knubsene er at vedkende sig det liv, man har haft.

Lettelse over at vedkende sig selv, gør livet lettere.

Gennem vores liv møder vi rigtig mange mennesker i kortere eller længere perioder. Med nogle af disse mennesker opstår tættere forhold.

At mødes med mennesker og danne tætte forbund giver parterne en samhørighed, som skaber en ekstra dimension i vores liv.

Dog sker det også, at den ene af parterne i et sådant forbund på et tidspunkt vil bryde med den tidligere samhørighed.

Ved et sådant brud opstår rigtig mange følelser hos de involverede parter, hvis parterne ikke er enige om bruddet.

For et par dage siden stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned på papir, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Afsked er svær at træffe, men nødvendigheden kan være / blive nødvendig, når andet er forsøgt eller undgået.

Afsked kan også ses fra en anden vinkel, da det er starten på en ny vej / retning i livet, og på den måde ikke trist, men en opløftende mulighed som tilvælges af den ene part.

Den anden part kan stå tilbage, men alligevel er det muligheden for at gøre noget nyt, og anderledes end hidtil.

Valget, om et skifte i livet er godt eller skidt, afhænger af, om der ses i muligheder eller begrænsninger.

Mulighederne er uendelige, men valget kan være svært at træffe, men at se fremad er kun ét valg.

Søg mulighederne i livet, og dermed søges kun efter fremskridt og ikke tilbageskridt, uanset de forhindringer, livet giver.

Temaet opstod ved i den senere tid at se og høre forskellige indslag på internettet af musik og livsvilkår for forskellige mennesker.

Især her i aften opstod de som perler på en snor i det, som jeg så og hørte.

Måske ikke en tilfældighed, men jeg bemærkede en sammenhæng i det oplevede.

Samtidig kunne jeg se det samme mønster i mit eget liv med mennesker, jeg har mødt.

Jeg lukkede mine øjne, mens jeg stillede et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, og det hele skrev jeg ned på papir.

Her er de renskrevne ord:

Hvad betyder det at være taknemmelig?

At se sig selv i midten af livet, og hvor livet viser sig at omfavne det enkelte menneske med begavelser, og hvor de enkelte begavelser vil forbedre livet for den enkelte, men hvor begavelserne også er udfordringer, som skal overvindes.

Ved at overvinde, opstår en taknemmelighed ved at se sig besejre det onde / det svære / det skelsættende og det vanskelige ved at se det sjove på trods af det hårde i de udfordringer, der mødes.

Kan der på trods af de svære oplevelser alligevel øjnes glæde og taknemmelighed, har det hele været prisen værd.

Derved kan der opnås en taknemmelighed, og det er den mest værdifulde gave, der kan opnås.

Gaven for livet er den glæde, der giver taknemmelighed.

Find den, og skab dig en bedre fremtid.

Jeg deltog for få dage siden i en samtale, som satte en del tanker i gang hos mig.

Det var netop et stort følelsesmæssigt svigt, som den ene af parterne følte. Desværre er en forsoning mellem parterne ikke mere muligt.

Den part, som må leve med det store følelsesmæssige svigt, må selv lære at leve med det skete.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for ord.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvordan kan man følelsesmæssigt blive genoprettet efter en følelse af svigt?

Ved at den udstillede del får sin tid med opmærksomhed og derigennem få genskabt det skadede.

Skaden er sket, og kan ikke genskabes, men skaden kan genskabes på den måde, at accepten af, hvorfor skaden skete, kan skabe en form for accept.

Det er accepten, som heler det sår, der blev skabt.

Såret vil altid være der, men accepten gør, at man kan komme videre med endnu en læring i livet.

Vi møder det alle igen og igen, hvor der mellem to parter ikke er sket en afstemning af de gensidige forventninger.

Vi møder det i alle mulige relationer, og hvor der opstår en mere eller mindre form for konflikt.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan det være så svært at undgå misforståelser blandt mennesker?

Fordi det at udgøre en person medfører, at man er, som man er, og det er det samme for andre personer.

Dog er det ikke fælles referencer til forskellige forhold. Og er det ikke det, går man skævt af hinanden, da vi forventer samme udspil, som vi selv ville have gjort.

Fælles referencer kræver en udbygget viden om hinandens referencer, og er det ikke sket, er misforståelse uundgåeligt.

Er manglende forståelse og rummelighed også en konfliktskaber?

Ja i den grad.

Hvis forståelse for andres udsagn og handlinger ikke findes, går det galt.

Det er nødvendigt at udvise forståelse for, at andre gør deres bedste, og ikke søger at skabe konflikter og dårlige handlinger.

Ses der snævert på egen situation, gives ikke indtryk af andres mulige handlinger og konflikt er synligt med ”forkerte” handlinger.

Forståelse og accept er nøgleord og handlinger for at skabe harmoni.

Sommeren er her lige nu, og med ekstra pres på at udnytte mulighederne, mens vejret er sommerlig.

Jeg har tænkt en del over, hvad jeg kunne tænke mig at opleve i denne tid.

Mulighederne er enorme, men ville de forskellige muligheder give mig en ekstra glæde.

Jeg ønskede ikke at vælge en mulighed, hvorefter jeg kunne krydse den af som ”overstået”.

Jeg ville føle, at det var en oplevelse, som jeg inderligt ønskede mig.

Jeg ville vælge det som tema til dette indlæg, men havde en anden overskrift i tankerne.

Sådan blev det ikke, da jeg uventet fornemmede ordene ”At turde mærke sig selv”.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående fornemmede jeg ord.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Er det svært at turde mærke sig selv?

Ja, da det at mærke, hvad man føler og tænker, kan gøre ondt på flere at føle. Eller at turde føle er svært for en del, da de ved det kommer i kontakt med det inderste af sig selv.

At stå ansigt overfor det inderste, kan virke skræmmende. Samtidig befriende, at man har åbnet sig overfor det inderste.

Ingen kommer normalt så tæt på de inderste af sine følelser.

Ved at turde det, kan der opstå en indsigt i, hvad man inderst ønsker for en.

En øjenåbner, der kan give livet en anden dimension.

At turde se sig selv kan blive starten på en anden måde at leve på.

At gøre, hvad man inderst ønsker, og ikke kun følge andres vej.

Find sig selv og vælg din egen vej.

Findes det overhovedet, og hvem er egentlig normal.

Vi støder meget ofte på, at mennesker bliver beskrevet med egenskaber, som afviger fra det ”normale”. Det er især diagnoser, som meget flittigt bliver uddelt.

Uanset, om en diagnose bliver sat på et menneske, er personen fortsat den samme.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvad er det normale ved mennesker, når vi er så forskellige?

Der er ikke noget ”normalt”, men det normale ses i forhold til, hvad andre gør og siger.

Det normale er det normale for en selv, og set i forhold til en selv.

Andre har det på samme måde.

Men ses forskelle og variationer fra menneske til menneske, er der forskelle, hvor det ”normale” ikke er ens.

Det gør ikke, at det ene er mere rigtigt end andre.

Det normale skal ses i forhold til den normalitet, som det enkelte menneske har.

At det for nogle kan give udfordringer på forskellig vis gør ikke, at det normale for det enkelte menneske er ændret.

Det normale er fortsat det normale for det enkelte menneske.

Det må accepteres af andre, så alle er normale med de variationer, der er.