Vi møder udtalelser og handlinger fra andre mennesker, som ikke giver mening for os.

Det kan skyldes, at vi ikke kender de samlede forhold, som udtalelserne og handlinger er et resultat af. Det kan også skyldes, at vi kender forhold, som ikke er medtaget i grundlaget for udtalelserne/handlingerne.

Kommunikation mellem mennesker kan være udfordrende og stødende, og det er baggrunden for dette indlæg.

For et øjeblik siden, mens jeg tænkte på flere forskellige forhold, fornemmede jeg ordene i overskriften.

Mens jeg med lukkede øjne skrev ordene ned på papir, fornemmede jeg flere uddybende ord.

Her er de renskrevne ord:

Acceptens vinkel er at forstå hele den proces, som accepten angår.

Forstår man ikke hele den proces, der angår emnet, kan der ikke etableres et endeligt grundlag for en beslutning.

Accepten angår også de dele, man ikke ser og forstår, men det er nødvendigt også at acceptere de andre fremførte argumenter og elementer.

Ellers er en argumentation og accept ikke tilstrækkelig fyldestgørende for de samlede forhold.

De blinde vinkler er de oversete og overhørte sider, som bevidst undlades i egen synsvinkel, idet de kan gå i en anden retning end det ønskede.

Forståelse og accept af andres udsagn og vinkler er nødvendige for en retfærdig bedømmelse.

Overskriften opstod for få dage siden, og umiddelbart efter jeg fysisk havde været på en banegård.

Den dag startede med et møde med en lille gruppe af primært frivilligt hjælpende mennesker. Her drøftede vi, hvordan vi fremover bedre kan hjælpe familier i deres livskriser.

Kort efter skulle jeg mødes med en person på en banegård. Personen havde behov for at tale om sine udfordringer i livet, og ved en gåtur i området var min opgave som frivillig at hjælpe og guide.

Mens jeg stod i ventesalen på banegården, og inden personen ankom til banegården, blev jeg kontaktet af en anden person, som jeg jævnligt mødes med. Her blev aktuelle skattemæssige problemstillinger kort drøftet og løst.

Efter den planlagte gåtur med den førnævnte person, men inden jeg forlod ventesalen, havde jeg en kort kontakt og berøring med yderligere en person, som jeg kendte rigtig godt.

Mine tanker var, da jeg lige havde forladt banegården, at jeg følte mit liv som en banegård. Samtidig også, at jeg var i centrum på banegården i mit liv.

På trods af de mange andre gennemstrømmende mennesker i ventesalen på banegården, følte jeg banegården som et dejligt sted for mig, da jeg kunne tilvælge de mennesker, som jeg ønskede kontakt med, og lade de andre følge deres egen vej.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord:

Hvorfor er livet som en banegård?

Fordi alting kommer og går.

Noget bliver blivende, mens andet er på gennemrejse.

Rejsens længde for det enkelte menneske i dit liv afgøres af forskellige forhold som arten og interessen for hinanden.

Interessen kan afspejle, hvor du og andre er i deres liv.

Omfanget af interessen kan påvirkes i opad- eller nedadgående retning, hvis det søges forbedret eller afviklet.

Banegården i ens liv er stedet, hvor man er, og med de møder og påvirkninger, der sker mellem mennesker og aktiviteter.

Aktiviteterne skaber man selv, men skabes også ved møderne med andre mennesker.

Banegården kan være fortravlet, men det afgøres af en selv, om det skal være en stille banegård, eller det skal være en pulserende banegård.

Livet skal leves, og du afgør, hvad der skal ske på din banegård.

Mon ikke mange af os oplever, at vi af og til overtænker om noget, som kun måske kan ske. Noget, som vi ikke ønsker, men alligevel bruger vi meget energi på vores tankespind.

Det sker selvfølgelig også for mig.

Jeg prøver at afbryde mit tankespind, når jeg kan mærke, at det tager overhånd. Jeg ønsker ikke at bruge energi på noget, som måske aldrig bliver aktuel.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for svar. Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Overtænkning, er det til glæde eller det modsatte?

At overtænke skaber det, man frygter i tankerne, og uden bund i, om det sker.

Rene luftkasteller, som er med til at skabe kaos i ens egne tanker og følelser.

Ganske unødvendig bekymring skaber ingen glæde hos nogen.

At skabe forvirring hos sig selv gør intet godt for en selv.

At forholde sig til det sagte og skete, hvis det opstår, kan danne grundlag for konstruktive handlinger og udtalelser.

Andet gavner ikke noget.

At bygge sit liv op på noget, som ikke sker, danner et illusorisk verdensbillede, og ikke et realistisk.

Forhold dig til den levende verden, og glæden bliver det større.

Jeg har haft en del samtaler med mennesker, som har ønsket hjælp.

I den forbindelse er intuition blevet anvendt, hvor jeg tankemæssigt stiller spørgsmål. Omgående opstår en fornemmelse hos mig for svar i form af ord og sætninger.

Dette er også beskrevet i mine tidligere indlæg.

Ikke om de samtaler, som jeg har haft med andre mennesker, men om de dilemmaer, som vi som mennesker bliver udsat for.

I dette indlæg har jeg stillet spørgsmål om selve samtalen med et andet menneske, hvor jeg anvender intuition som en måde at finde svarene på de problemer, som de pågældende har.

Med lukkede øjne stillede jeg tankemæssige spørgsmål, og de blev omgående besvaret med følgende fornemmelser for svar.

Begge dele har jeg skrevet ned, og samtalen blev følgende:

Hvordan vil jeg kunne hjælpe andre mennesker via intuition?

Ved at være til stede, når de søger hjælpen.

Skal jeg gøre noget aktivt for at finde personer, der mangler hjælp?

Nej, da de vil søge dig.

Du skal blot stå til rådighed, når de kommer.

Vil det kunne hjælpe dem, at jeg søger svaret via intuition?

Ja, da der vil opstå en anden form for samtale end den, der normalt er ved almindelig tale.

Kan de tro på de ord, som jeg siger til dem?

Det afgør de selv, og kommer igen, hvis de føler, at svarene ramte plet.

Gør de normalt det?

Ja. Responsen får du i forbindelse med samtalen samtidig / efterfølgende.

Behøver de at tro på intuition, for at kunne anvende svarene fra intuition?

Nej, ordene giver sig selv, og rigtigheden af disse vil de kunne forholde sig til. Det er svar nok for dem.

Hvorfor virker intuition godt som spørgemåde?

Fordi det er anderledes og uforudsigeligt med hensyn til svar og spørgsmål.

Ikke at kunne forvente et svar, giver anledning til overgivelse og forundring, da svarene kan være uforudsete og rammende for alle.

Intuition er måden, som naturen selv skaber svarene på i vores egne udfordringer.

Igen i dag er jeg blevet ”fanget” af dybe følelser for andre mennesker i forskellige situationer.

Det sker ofte, når jeg ser eller læser om de skæbner, som forskellige mennesker lever med eller har haft, og hvor de ikke selv har valgt det.

Nogle gange sidder følelsen i mig i flere dage, og jeg føler nogle gange, at jeg er nødt til at handle på det.

Ved historiske situationer kan jeg ikke nødvendigvis foretage en handling, men kan gøre det ved aktuelle situationer.

Det fik mig for et øjeblik siden til at stille tankemæssige spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, og det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvorfor kan følelser ramme os så hårdt, når vi hører og ser, hvad andre mennesker har været udsat for?

Fordi vi er mennesker, og mennesker forstår at sætte sig ind i andres situation. Og det er ved situationen, at omsorgen opstår, og med et ønske om at ville hjælpe, hvis det er muligt.

Muligheden er ikke altid til stede, men omsorgen for andre mennesker er.

Omsorgen er drivkraften for mennesker med omsorgs-gen.

Genet er den form for omsorg, som alle ikke har, men mange har den, og udfører det i mange sammenhænge. Men fælles er et ønske om at støtte og hjælpe andre.

Kan man blive bedre til at støtte og hjælpe andre?

Ja, ved at være opmærksom på andre menneskers situation, da det er den situation, der udløser behovet / ønsket om at støtte og hjælpe.

Jeg faldt over ordsproget, at “Livet ikke altid er en dans på roser”.

Det satte tanker i gang hos mig, og ville tankemæssigt spørge ind til det.

Jeg er bevidst om det spil, der er mellem det flotte ved en rose, men samtidig også at de kan stikke.

Tankemæssigt stillede jeg spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Begge dele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Er der en virkelighed bag udtrykket, at livet ikke altid er en dans på roser?

Ja, da virkeligheden indeholder både de sider, som skaber glæde, men også de sider, som skaber sorger.

Sorgerne er til for at kunne mærke glæderne.

Glæderne kommer af sig selv, hvis man er opmærksom på dem.

Der skal søges, og blandt de forrevne klipper er der glæder, som kan gøre det hele værd.

Søg blandt klipperne og find de sider af livet, som gør en forskel.

Klipperne er der, men det er via en balance, at man undgår at slå sig alt for meget.

Indgangsvinklen til disse ord er flere situationer, men for mig en erkendelse af, at de er yderst vigtige for at kunne leve.

En dag for snart 15 år siden så jeg ned på mine fødder, mens jeg gik på en skovvej. Samtidig tænkte jeg på, hvad der fik mine fødder til automatisk at tage et fremadrettet skridt ad gangen. Det på trods af et skelsættende tab, jeg havde haft få dage før.

Min samtidige erkendelse var, at livet går videre, og mine fremadrettede skridt viste vejen.

Jeg har gennem en del år mødtes med mennesker, som har mistet helt nære familiemedlemmer. Her ser jeg en vigtig rolle i at vise dem, at de på trods af tabene kan få deres liv til at fortsætte, og samtidig give dem glæde.

Da jeg ville stille et tankemæssigt spørgsmål om temaet, fornemmede jeg ordene i overskriften.

Jeg stillede et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar. Begge dele skrev jeg ned på papir, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At turde vedkende sig selv. Hvad menes med det udtryk?

At være den man er, og at acceptere de forhold, der har været indtil da, og uanset hvordan man er kommet til det sted, og uanset i hvilken tilstand man har været i.

Verden er, som den er, og det er de vilkår, man har været udsat for og med de lidelser, der har formet en.

At acceptere sig selv er at acceptere de påvirkninger, som livet har givet en.

Verden er som den er, og det giver knubs at bevæge sig gennem livet.

Det er knubsene, der former en til at være den, man er.

At acceptere knubsene er at vedkende sig det liv, man har haft.

Lettelse over at vedkende sig selv, gør livet lettere.

Gennem vores liv møder vi rigtig mange mennesker i kortere eller længere perioder. Med nogle af disse mennesker opstår tættere forhold.

At mødes med mennesker og danne tætte forbund giver parterne en samhørighed, som skaber en ekstra dimension i vores liv.

Dog sker det også, at den ene af parterne i et sådant forbund på et tidspunkt vil bryde med den tidligere samhørighed.

Ved et sådant brud opstår rigtig mange følelser hos de involverede parter, hvis parterne ikke er enige om bruddet.

For et par dage siden stillede jeg mig et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.

Det hele skrev jeg ned på papir, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Afsked er svær at træffe, men nødvendigheden kan være / blive nødvendig, når andet er forsøgt eller undgået.

Afsked kan også ses fra en anden vinkel, da det er starten på en ny vej / retning i livet, og på den måde ikke trist, men en opløftende mulighed som tilvælges af den ene part.

Den anden part kan stå tilbage, men alligevel er det muligheden for at gøre noget nyt, og anderledes end hidtil.

Valget, om et skifte i livet er godt eller skidt, afhænger af, om der ses i muligheder eller begrænsninger.

Mulighederne er uendelige, men valget kan være svært at træffe, men at se fremad er kun ét valg.

Søg mulighederne i livet, og dermed søges kun efter fremskridt og ikke tilbageskridt, uanset de forhindringer, livet giver.

Temaet opstod ved i den senere tid at se og høre forskellige indslag på internettet af musik og livsvilkår for forskellige mennesker.

Især her i aften opstod de som perler på en snor i det, som jeg så og hørte.

Måske ikke en tilfældighed, men jeg bemærkede en sammenhæng i det oplevede.

Samtidig kunne jeg se det samme mønster i mit eget liv med mennesker, jeg har mødt.

Jeg lukkede mine øjne, mens jeg stillede et tankemæssigt spørgsmål.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, og det hele skrev jeg ned på papir.

Her er de renskrevne ord:

Hvad betyder det at være taknemmelig?

At se sig selv i midten af livet, og hvor livet viser sig at omfavne det enkelte menneske med begavelser, og hvor de enkelte begavelser vil forbedre livet for den enkelte, men hvor begavelserne også er udfordringer, som skal overvindes.

Ved at overvinde, opstår en taknemmelighed ved at se sig besejre det onde / det svære / det skelsættende og det vanskelige ved at se det sjove på trods af det hårde i de udfordringer, der mødes.

Kan der på trods af de svære oplevelser alligevel øjnes glæde og taknemmelighed, har det hele været prisen værd.

Derved kan der opnås en taknemmelighed, og det er den mest værdifulde gave, der kan opnås.

Gaven for livet er den glæde, der giver taknemmelighed.

Find den, og skab dig en bedre fremtid.

Jeg deltog for få dage siden i en samtale, som satte en del tanker i gang hos mig.

Det var netop et stort følelsesmæssigt svigt, som den ene af parterne følte. Desværre er en forsoning mellem parterne ikke mere muligt.

Den part, som må leve med det store følelsesmæssige svigt, må selv lære at leve med det skete.

For et øjeblik siden stillede jeg et tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for ord.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hvordan kan man følelsesmæssigt blive genoprettet efter en følelse af svigt?

Ved at den udstillede del får sin tid med opmærksomhed og derigennem få genskabt det skadede.

Skaden er sket, og kan ikke genskabes, men skaden kan genskabes på den måde, at accepten af, hvorfor skaden skete, kan skabe en form for accept.

Det er accepten, som heler det sår, der blev skabt.

Såret vil altid være der, men accepten gør, at man kan komme videre med endnu en læring i livet.