Alle indlæg af Intuitive

Om at vise sårbarhed og turde blotte sig mentalt

Hvis der er noget, som jeg har været verdensmester i, så har det netop været ikke at blotte mig mentalt.

Det lykkedes i meget lang tid ved bare at tie stille og gøre mig usynlig, og det lykkedes i store dele af min skoletid. Det var uden tvivl tydeligt for omgivelserne.

Gennem 2 år i gymnasiet havde jeg daglig kraftig hovedpine, når jeg kom hjem fra skole. Ved at bevæge mig ude i naturen et par timer, så forsvandt hovedpinen langsomt for den dag, men den næste dag var det samme forestilling.

Problemet var, at jeg ikke skulle have gået på gymnasiet, men turde ikke stoppe eller fortælle om min mistrivsel. Først efter 2. g sagde jeg stop, og valgte en anden vej.

Adskillige andre gange i mit liv har jeg ikke turdet fortælle om, at jeg havde det dårligt. Først når jeg var voldsomt presset, og ikke havde andet valg, så blev jeg nødt til at bekende kulør.

Hovedpine har været en trofast følgesvend gennem mange år, og især i de perioder, hvor jeg har været presset.

At “noget er pinligt” har også været et stort problem for mig, og dermed bekende kulør med, at jeg ikke kunne klare noget.

Det kunne også være bare det at stille et “pinligt” spørgsmål. Et eksempel kunne være midt i en undervisningstime at spørge en lærer, om jeg måtte gå på toilettet. Et par gange i de mindre klasser gik det galt for mig midt i en undervisningstime, hvor min lukkemuskel ikke kunne klare presset mere. Det lykkedes mig at tie med det pinlige, men det blev pludseligt meget synligt for hele klassen, at jeg havde et problem.

Jeg ser slet ikke tavsheden for at være løsningen på egne problemer, nærmere det modsatte.

Problemet er bare at turde give slip på kontrollen, og så at åbne op.

Hvordan har du det med indre problemer?

  • Er det pinligt at åbne op og fortælle andre om dine problemer?
  • Er du bange for hvad andre siger og tænker?
  • Hvad kan der ske ved at spørge andre om råd?
  • Er du bange for ikke at kunne kontrollere dine følelser og begynde at græde, hvis du giver efter, slipper de gemte problemer fri?

Nu ved jeg godt, hvordan jeg selv ville have haft det, hvis jeg tidligere i mit liv havde læst ovenstående og samtidig havde kaotiske tilstande i mine følelser, men ikke turdet fortælle andre om det.

JEG VILLE ALDRIG NOGENSINDE HAVE KONTAKTET ANDRE OG FORTALT OM MIT PROBLEM!

Nu sidder jeg så her i dag og overlevede mine tidligere mentale trængsler. Jeg kan se, at jeg skulle have handlet helt anderledes fra den tidlige barndom og ville have været forskånet for mange nederlag og problemer.

Jeg ved, at bare det at ringe til mig for en samtale vil være mere end grænseoverskridende for mange, for så bliver det pludseligt meget synligt, at der er et problem.

Men i dag findes der helt andre muligheder end at ringe til mig. Det virker meget lettere og ikke så “synligt” bare at sende en mail eller en sms (nkskou@gmail.com og mobilnr. 29935033).

Hvis du gerne vil have min hjælp, men bare ikke tør tage kontakt til mig, så send mig en sms eller en mail. Og helst en sms med et synligt nummer, så jeg kan sende et svar til dig.

Jeg tror, det er bedst, at du oplyser din mailadresse, også selv om du sender en sms, da jeg har problemer med at fatte mig i korthed, og så besvarer jeg via mail.

Og med hensyn til mig selv, så er jeg fuldstændig, som det forhåbentlig skinner igennem i de forskellige indlæg, som jeg har skrevet på denne hjemmeside.

Min alder og udseende kan jeg ikke gøre så meget ved, og har accepteret begge dele.

Om du er ung eller gammel, kvinde eller mand, syg eller rask gør slet ingen forskel for mig. Og hvilken tro du har, er mig ligeledes underordnet. Jeg ser dig ikke som nogen af delene, men bare som et almindeligt menneske.

Er du lidt skeptisk ved den intuitive overskrift på min hjemmeside eller at jeg også tilbyder massage af dine fødder, så se endelig bort fra dette. Det er alene muligheder, som du kan vælge. Det primære for mig er, at du får talt ud om dine mentale problemer.

Jeg besvarer samtlige henvendelser uanset hvilket dilemma, du har. Og husk, at intet er for småt eller for stort, og da slet ikke for pinligt.

Besvarelse af spørgsmål via mails og sms’er er selvfølgelig gratis for dig.

At turde åbne op og tale om problemer

Jeg ved udmærket godt, at jeg lige nu træder ud i et område, som gør mere end ondt for mange mennesker, men jeg tror ikke på, at problemer bliver bedre af at blive gemt væk.

Desværre kan jeg konstatere fra forskellige bekendtskaber, at mennesker selv meget højt oppe i årene fortsat slæber med problemer, som blev grundlagt i deres barndomsår.

Det vil sige, at der gennem et helt liv ikke er sket en afklaring eller forståelse og accept for forhold, som for nogle blev dannet måske 80 år tidligere.

Vi kender udmærket følelser i dag, som vi tidligere har mødt i vores liv i forskellige situationer, og mange af os har fortsat store problemer med at kunne tackle disse følelser.

Jeg vil sammenligne fortrængte følelser med vores egen skygge, for den vil altid følge os, uanset hvor vi går – kun ved at få skyggesiden belyst, vil den forsvinde.

Jeg tror måske ikke, at følelsesmæssige svigt/ar i vores barndomsår vil forsvinde, hvis vi taler om dem, men ved at få dem frem i lyset, så kan vi forholde os til dem. Derved får vi muligheder for fremover at kunne navigere i forhold til kommende problemer, hvor de gamle velkendte følelser igen dukker op.

Hvordan har du det med at tænke på dine følelser, og er der nogle gennemgående træk hos disse, som du har mødt tidligere i dit liv, og som bare kommer igen, når du bliver presset?

Er det noget, som du prøver at glemme, og får du det bedre ved at prøve at gemme problemerne?

Som et eksempel på gemte følelser kan jeg godt fremprovokere nogle ved følgende spørgsmål:

• Føler du, at du får anerkendelse fra din partner / familie / arbejdsgiver for din indsats?

• Yder du nogle gange betydeligt mere, end det er nødvendigt for at få tak for dine handlinger?

• Får du så den tak og anerkendelse, som du søgte efter?

• Føler du dig derved misbrugt?

• Har du ikke altid følt dig elsket som barn, eller har du følt dig alene?

Hvem taler du med i dag om dine grundlæggende følelsesmæssige problemer?

INGEN – var det virkelig, hvad du svarede?

Prøv lige at se på din alder. Hvor mange år er der gået indtil nu i dit liv, og hvor mange år har du tænkt dig at slæbe rundt med dine følelsesmæssige problemer?

Hvis du tør, så tør jeg også tale med dig om dine problemer. Jeg har slet ingen problemer med at tale om hverken dine eller mine erfaringer om følelsesmæssige problemer – og det uanset hvilke følelser, der er tale om.

Jeg har desværre også haft mange følelsesmæssige problemer, men føler mig i dag i stand til at tackle disse. Hvis du har læst nogle af mine andre indlæg, så beskriver de nogle af de sider, som jeg har haft berøring med.

For at vi kan komme helt ind til kernen af dine problemer, så vil vores samtale vare adskillige timer. Jeg har ingen problemer med, at vi bruger 4 eller 5 timer med en intens samtale. Jeg finder det yderst relevant for dig, at du kan få det bedre, og så er antallet af timer ikke så afgørende.

En så lang samtale kan også åbne op for, at tårer begynder at løbe fra dine øjne. Nu har jeg selv både følt indre tårer og fysisk set egne tårer, så hold endelig ikke tårer tilbage.

Jeg tror, at turde græde, hvis den situation opstår, medvirker til at få løsnet op for den indre knude, som har samlet sig sammen i dig.

At jeg ikke er berøringsangst gælder også fysisk, for har du samtidig behov for at få masseret dine fødder, så gør jeg det meget gerne. Jeg har ikke et diplom på en sådan uddannelse, men jeg har 18 års erfaring ved daglig massage af min sidste hustru.

Er du tilfreds eller måske stolt af dig selv

Jeg er godt klar over, at det for mange mennesker kan være svært at se sig selv i et sådant lys, men lad os alligevel se lidt på det.

Har du problemer med at være tilfreds med dig selv og måske endnu mere at være stolt over dig selv?

Tør du sige højt overfor andre mennesker, at du er tilfreds eller stolt af dig selv?

Hvorfor har du svært ved det?

Er du helt sikker på, at der slet ikke er noget, som fungerer godt for dig, og som du er god til?

Jeg ved godt, at det er meget lettere at finde områder, hvor vi ikke er gode nok og sagtens kunne blive bedre, men vi har altså også gode sider. Det er måske ikke sikkert, at du selv kan se dem, men det kan dine omgivelser.

Har du ikke fået at vide, som de fleste helt små børn, at du var dygtig til selv de allermindste fremskridt i dit liv?

Det ses tydeligt hos helt små børn, at de er meget stolte over at kunne gøre som andre. Børnene vil hellere end gerne vise, hvor dygtige de er, og stoltheden lyser ud af dem.

Jeg har også noteret mig, at denne stolthed over sig selv blegner allerede tidligt i barneårene. Stoltheden over sig selv forsvinder fuldstændig hos mange voksne.

I en roman fra 1933 skrev forfatteren Aksel Sandemose om jantelovens 10 bud. Det mest kendte af disse bud er det første, som lyder således:

  • Du skal ikke tro, du er noget.

Er det ord, som du mindes at have hørt før, og har du fulgt indholdet af disse ord?

Vi bliver påvirket i vores opvækst og senere udvikling i livet af de sagte og usagte ord, som vi møder på vores vej.

En af mine oldemødre bad min far og hans søskende stoppe med at grine og juble, for så sjovt var livet ikke.

Min oldemor var født i 1863, og disse børnebørn var født omkring 1930.

Det var noget af en dæmper på unge mennesker, som en stund fandt livet sjovt. I dette hjem levede 3 generationen sammen i mange år med forskellige magtkampe hos de voksne. Det sætter et kraftigt præg på alle familiemedlemmerne, og børnene vil typisk slæbe noget af det med til deres egne familier. Det gør vi jo alle.

Mange af os har også det problem, at grænsen er meget smal mellem at fortælle andre om egne succeser og at prale.

Vi finder det slet ikke interessant at høre om andres pralerier, da vi derved føler os nedgjort og mindreværdige.

Jeg ønsker slet ikke at prale med mig selv, men nogle gange vil jeg gerne fortælle andre om min glæde over succeser i mit liv.

Nogle af mine bekendte vil opfatte mine ord som pral og andre kan glæde sig på mine vegne. Det skyldes uden tvivl den bagage, som de selv har med i deres rygsæk omkring janteloven. Derfor er jeg også lidt tilbageholdende med at fortælle alle, hvad gør mig glad og stolt ved mig selv.

Den samme situation opstår også ofte, hvis vi uopfordret kommer med rosende ord til andre, da nogle mennesker har svært ved at tage imod kærligt mente ord.

Gennem min opvækst blev jeg slet ikke opfordret til at gøre opmærksom på mig selv, og heller ikke ved at dele rosende ord ud til højre og venstre, og absolut slet ikke om mig selv.

Jeg har valgt her som godt voksen, at jeg meget gerne uopfordret vil dele rosende ord ud – og det gør jeg med glæde. Jeg vil også have lov til at fortælle andre, hvis jeg føler mig godt tilfreds med mig selv på visse områder. 

Min opfordring går på, at vi skal glemme janteloven, og prøve at have en positiv tankegang, når vi taler med andre mennesker og i den forbindelse deler rosende ord ud om andre, og selvfølgelig også om os selv.

Vi skal huske, at det er helt i orden at være glad for sig selv og selvfølgelig også være stolte af os selv.

Og husk så lige på, at mestrer du dette, så spreder du budskabet til andre i din omgangskreds.

Dit reelle dilemma set ud fra en intuitiv vinkel

Indledningsvis vil jeg lige pointere, når jeg formidler intuitive beskeder til en kunde, at det slet ikke er min egen personlige mening, som jeg fortæller videre.
 
Jeg kender slet ikke problemet, da jeg beder mine kunder om at skrive deres problemer og ønsker ned på et stykke papir, og IKKE at fortælle mig om indholdet. Derfor kan jeg slet ikke gætte mig til dilemmaet, og om mine formidlede ord passer med ordene på papiret.
 
Jeg har også haft en række af udfordringer tidligere i mit liv, og kunne dengang tydeligt se problemerne og ønskerne.
 
Problemerne for mig kunne eksempelvis være, at jeg følte mig overset og forbigået på mit arbejde eller i forskellige uddannelsesforløb. Jeg ønskede også at blive set og hørt på lige fod med andre.
 
Hvad sker, hvis jeg i dag ser på den konkrete problemstilling og ønsket om hjælp ud fra en intuitiv vinkel. Det er selvfølgelig en anelse hypotetisk, og måske alligevel ikke, for hvad var det reelle problem for personen (mig selv tidligere i mit liv).
 
I problemet og ønsket er der ingen yderligere oplysninger om selve personen, og om den baggrund, som personen havde samlet sammen gennem sit forudgående liv.
 
At man ikke bliver set og hørt, opstår næppe fra den ene dag til den anden, men er uden tvivl noget, som har udviklet sig gennem en periode – eller måske en meget lang periode.
 
Måske hænger det også meget sammen med usikkerhed og manglende selvværd. Det kunne også hænge sammen med at personen måske var introvert, og helst ikke ville være sammen med andre mennesker.
 
At føle sig udenfor en gruppe hænger også sammen med ikke at føle sig elsket.
 
Hvis jeg så i dag skulle formidle intuitive ord, hvor personen bliver overset og forbigået på sit arbejde, hvilke ord kunne jeg så tænkes at se eller høre?
 
Mit gæt er, at de formidlede intuitive ord primært vil angå det manglende selvværd og at personen ikke føler sig elsket, og ikke selve situationen på arbejdspladsen.
 
Vores problem som mennesker er ofte, at vi har meget svært ved at se os selv dybt i øjnene og turde åbne op for vores inderste ømme punkter, for det gør tit meget ondt at se og indrømme disse.
 
Hvis vi turde åbne op for de ømme punkter, tale med andre om dem og meget gerne kunne acceptere dem, så er det min opfattelse, at det vil løse mange andre dilemmaer i vores liv.
 
Det vil medføre øget livsglæde til glæde for dig og dine omgivelser.

Om at træffe et valg og senere fortryde

For mange mennesker herunder mig selv, kan det nogle gange være svært at træffe et valg. Vi vil så gerne træffe det rigtige valg, men hvad nu, hvis det viser sig ikke at være det bedste.

DILEMMA:

Hvordan kan jeg vide:

  • når jeg begynder på en uddannelse, at jeg så kommer ind på den rette hylde og at jeg stortrives.
  • når jeg begynder på et nyt arbejde, at mine forventninger til jobbet og kollegerne opfyldes af spændende arbejdsmuligheder og dejlige kolleger.
  • når jeg møder den helt perfekte kæreste, at vi så vil leve lykkeligt med vores familie resten af vores dage.

Tja, vi har vist alle erfaringer på disse og mange andre områder, at vores forventninger ikke helt bliver indløst.

DRØMMEN BRISTER, OG HVAD SÅ:

Spørgsmålet er, hvad vi så gør: 

  • Afslutter vi uddannelsen, selv om vi i lang tid har vidst, at vi aldrig vil bruge uddannelsen? Fortsætter vi med uddannelsen bare for dog at bestå noget, eller skyldes det forventninger hos omgivelserne?
  • Beholder vi jobbet, selv om vi mistrives på arbejdet, og der er problemer i forhold til kollegerne? Lader vi os mistrives, da vi har behov for indtægterne?
  • Bliver vi boende sammen med den tidligere ellers så perfekte kæreste, også uanset at følelserne for længst er forsvundet? Skyldes det, at det er:
    • det nemmeste, da der dog er 2 til at klare dagligdagens pligter?
    • det økonomisk mest fordelagtige?
    • det bedste af hensyn til børnene?

Hvis du kan svare “ja” til flere af de stillede spørgsmål, har du så ikke set bort fra, hvad der er godt for dig?

Har du glemt, at vi “kun” har et liv? Selv om mange mener, at vi har mange tidligere liv, så er det vist de færreste, som kan huske noget fra disse liv – altså vi skal få det bedste ud af dette liv, for det er det, som vi kan huske og se tilbage på.

MULIGHEDER:

Så trækker jeg lige “mulighederne” frem igen, for uanset hvor vi hænger fast og mistrives, så har vi fortsat valgmuligheder.

Vi kan gennem hele livet foretage masser af justeringer af indholdet i vores liv, og det er meget vigtigt at huske på:  

  • Hvis det viser sig under et uddannelsesforløb, at det slet ikke er sagen, så stop op og gennemtænk situationen. Du skal nu træffe et valg, hvor du ikke spilder tiden, og hvor du ved, at dit nye valg er rigtigt for dig.

Hvad omgivelserne siger, kan du ikke bruge til noget, for det er dit liv, og du fortjener at have det godt?

Hvis mine forældre havde forlangt, at jeg tog en landbrugsuddannelse, så jeg kunne overtage deres gård – ville det blive en succes for nogen, hvis jeg slet ikke ville være hverken landmand eller videreføre gården?

Vi kan heller ikke kæmpe os gennem en forkert uddannelse, hvis vores evner og psyke ikke kan klare det. Desværre viser det sig både i Danmark og udlandet, at mange unge overvejer selvmord og flere nøjes ikke kun med overvejelser – og det skyldes manglende trivsel under uddannelsen.

  • Hvis arbejdet og kollegerne er ødelæggende for vores trivsel, så er der igen en alvorlig situation, da stress i forbindelse med blandt andet arbejde kan koste dig livet.

Viser det sig, at dit forhold til dit arbejde og kolleger er ødelæggende for dig, så er du nødt til at stoppe op og overveje, hvad du så vil.

Hvis du vælger at fortsætte uændret, så må du gøre dig helt klar, om det er prisen værd, hvis risikoen er stress og det, der er værre.

Et andet sideelement ved at fortsætte er, at du slet ikke bliver sjovere at omgås, nærmere det modsatte.

Der er også den mulighed at stoppe med arbejdet og gøre noget helt andet. Enten finde et nyt arbejde, eller helt skifte til en anden branche. 

Pengene skal endelig ikke glemmes, for de var måske begrundelsen for at arbejde så lang tid et dårligt sted, men hvilke alternativer er der. Ja hvad med at finde en bolig, som svarer til de nye og måske lavere indtægter. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis viljen er der.

  • Hvis følelserne for partneren er borte, og følelserne slet ikke kan genoplives, hvad gør man så?

Det er igen nødvendigt at stoppe op for at vurdere situationen, og så træffe et valg, som bagefter føles godt. En skilsmisse føles næppe godt i sig selv, men bagefter kan det føles som det rigtige valg.

Der er muligheden at blive boende med partneren, men hvem har lyst til det uden fælles positive følelser. Hvorfor så ikke hellere bo sammen med en tilfældig fremmed person, for vedkommende har man dog ikke negative følelser overfor.

Er det virkelig en katastrofe at blive skilt fra en partner, også selv om man har været gift i mange år og har fælles børn?

Mit svar er et “nej”, men selvfølgelig kan det give en del udfordringer, for så er man jo “nødt til” at tale sammen og blive enige om en bodeling.

Det væsentlige ved at have et godt parforhold er, at parterne trives og har det godt, herunder med eventuelle børn.

At mistrives i et parforhold føles som at være det forkerte sted – altså en form for fængsel, og hvornår har det været godt for nogen.

ALTSÅ:

Uanset hvilke gode valg du træffer i dit liv, så følger der ikke en garanti med for fortsat succes på området.

Alt kan ændre sig efterfølgende, og så er du igen nødt til at stoppe op og vurdere, hvilket valg der nu er bedst for dig.

Det er IKKE et tegn på svaghed at stoppe op og foretage justeringer. Det viser derimod styrke, når du gør det. Modsat viser det svaghed ved ikke at stoppe op og bare bevidstløst forsætte, selv om det føles forkert, og du går på kompromis med dig og dit liv.

Ser du det smukke i livet

Er du opmærksom på de situationer og muligheder, som livet giver os?

Har du også opfattelsen af, at januar måned næsten ikke er til at komme igennem, for den er deprimerende mørk?

Hvad er der af spændende oplevelser ved en weekend i januar med gråvejr uden solskin, og med ganske få plusgrader og kun delvis smeltende sne og is? En gåtur i en skov kan være noget risikabel flere steder med sne- og isbelagte stier.

Er det trist og forfærdeligt at et gammelt menneske vælger at stoppe med at indtage føde og væde, da livsindholdet er blevet for lille, og at personen derved vil dø?

Hvad er det, som du hæfter dig mest ved – det triste eller det smukke?

Nu sidder jeg en søndag aften i januar og tænker på enkelte hændelser i de sidste par måneder, og hvor jeg kunne have oplevet oplevelserne som enten triste eller den modsatte.

Jeg kendte en mand, som i en alder af 85 år fandt, at livskvaliteten for ham var blevet for ringe, og hvor udsigten i resten af hans liv ville være endnu dårligere. Han meddelte derfor sine børn, svigerbørn og børnebørn, at nu ville han sige tak for den tid, han havde kendt dem, og ønskede dem enkeltvis en fortsat lykke i deres fortsættende liv.

Der var tale om en mand, som både havde haft en hård ydre fremtoning, men med et blødt indre. I forbindelse med sine meget personlige farvelhilsner til de enkelte familiemedlemmer var der ingen vaklen i hans ord og hensigt. Virkeligt flotte ord blev overgivet fra ham til de enkelte personer, og uden tårer i hans øjne og heller ikke en svigtende stemmeføring, som han ellers havde haft i de senere år, når der blev talt om følelser.

Han var fuldstændig afklaret om sit valg og betydningen af dette – både med hensyn til sit eget liv og andres fortsatte liv uden ham ved deres side.

Min far døde den 10. december.

For mig kunne hans afslutning ikke være flottere, og han gav i den grad sine efterfølgere en meget personlig hilsen, som vil være gemt i hjertet hos hver enkelt person resten af deres liv.

Jeg kan fortsat glæde mig over den sidste hilsen, som han gav – ikke så meget i forhold til mig selv, men mere i forhold til hans børnebørn og deres familier.

Så for mig kan afslutningen på et langt liv sagtens være flot.

Mange har problemer med januar måned med gråvejr og tristhed. Netop denne weekend har budt på gråt vejr med delvis smeltende sne og is – og har den så været en trist og forfærdelig weekend?

Lørdagen blev tilbragt sammen med mine søskende og deres ægtefæller, hvor vi mænd lavede en 3-retters menu. Kravet til menuen var, at vi ikke tidligere havde lavet den og ikke tidligere havde smagt den.

Det blev en rigtig spændende dag med at planlægge, handle og så få lavet maden med dertil hørende fremskaffelse af hygge, når kvinderne ankom.

Det blev en rigtig dejlig dag og aften, og hvor vejret var fuldstændig underordnet i forhold til indholdet af dagen.

Jeg kunne modsat også have haft fokus på vejret, den manglende sol, regn og tøvejr, men er det relevant i forhold til de elementer, som vi sætter ind i vores liv på sådan en dag. Jeg ønsker ikke, at vejret skal påvirke min oplevelse af lørdagen, og fik derfor en dejlig dag.

I dag søndag var der ikke meget andet end gråvejr, men med en to timers gåtur i en skov sammen med nogle venner fra en roklub gjorde, at formiddagen blev rigtig flot og hyggelig.

Stierne var delvis glatte, men det kunne ikke ødelægge oplevelsen, da samværet med venner og naturens lyde med fugle og et rindende vandløb gjorde det til en meget positiv oplevelse.

Samtaler med flere andre venner om forskellige situationer og muligheder for den kommende tid for mig gav endnu flere gode oplevelser for mig.

At dagen så blev krydret med endnu flere oplevelser i form af små film- og lydklip på internettet gjorde, at jeg samlet set kun har haft en meget positiv oplevelse af denne dag – og også selv om vejret var noget gråt og vådt.

For mig er det et spørgsmål, om jeg ønsker at se det positive eller det negative i livet, og jeg kan ikke lade være med at se det positive, for der er så mange spændende og tankevækkende oplevelser.

Findes det perfekte menneske

Jeg stiller dette spørgsmål, da jeg i rigtig mange situationer ser mennesker, som har en meget klar og entydig holdning om andre mennesker – og især om de andres adfærd.

Hvis jeg har en holdning om et andet menneskes adfærd – er det så mig eller det andet menneske, som tænker og gør det rigtige?

Det kunne eksempelvis være om:

  • Børneopdragelse – eller måske mangel på samme
  • Krav til partners / børns / søskendes / forældres / kollegers / og generelt andres adfærd
  • Økonomiske forhold
  • Boligmæssige standard og ryddelighed
  • Planlægning i god tid – eller manglende planlægning
  • Påklædning, frisure og tatoveringer m.m.
  • Ambitionsniveau i forhold til uddannelse / arbejde

Hvis jeg finder det uforståeligt, at et andet menneske:

  • Ikke passer sin have ordentligt – altså klipper græsset og hækken med rimelige intervaller, og sørger for, at jeg ikke kan se ukrudt vokse uhæmmet på eller omkring grunden
  • Ikke sørger for at nedfaldne og ødelagte tagsten og tagrender på huset bliver repareret
  • Ikke lader sit hår klippe, da jeg finder frisuren, hvis man overhovedet kan kalde det en frisure, for direkte grim eller bare alt for lang og i den forkerte farve
  • Ikke passer på sin økonomi. Dermed ikke at bruge sine penge til meget ufornuftige formål, og måske flere gange optager unødvendige forbrugslån
  • Ikke uddannelses- og arbejdsmæssigt udnytter de evner, som vedkommende har
  • Ikke vælger en betydeligt bedre partner
  • Ikke gør, som jeg siger og tænker

Hvilken situation har jeg så sat mig selv i?

  • Er det som den bedrevidende dommer over andre mennesker?
  • Er det, at kun jeg kender til sandheden om, hvad man skal gøre?
  • Er det, at jeg betragter mig som “det perfekte menneske”?

Jeg kunne også spørge, men hvilken ret har jeg til at betragte mig som “DET PERFEKTE MENNESKE”?

Andre mennesker kunne uden tvivl komme frem til et noget mere nuanceret billede af mig som “det perfekte menneske”.

Prøv at være mere opmærksom på dine egne tanker og udtalelser om dine holdninger til andre mennesker.

Stiller du dig til dommer over, hvordan andre skulle have gjort – altså at du er “det perfekte menneske”?

Jeg er et almindeligt menneske som alle andre, og gør mig derfor også tanker om andre mennesker, men prøver på ikke at gøre mig til dommer over deres handlinger.

Jeg kan nogle gange tænke, at nogle valg, som andre har truffet, ville jeg ikke have gjort ud fra egne erfaringer.

Imidlertid har jeg valgt, at det slet ikke tilkommer mig at blande mig, og dermed hverken tænke eller tale om det. Andres beslutninger om dem selv angår slet ikke mig, da det er deres liv.

For mig er det et spørgsmål, om jeg kan rumme andre mennesker, og dermed indeholdende deres valg eller manglende valg af forskellig art.

Jeg vil meget hellere have fokus på “mennesket” end på for mig ligegyldige detaljer som hårlængden, og om hækken og græsset er blevet klippet.

En anden vinkel på at have en holdning på andre menneskers fejl er, om det gavner dig at blive irriteret over andre menneskers adfærd.

Hvis jeg bliver irriteret over en person i en eller anden relation, men ikke siger det til vedkommende, vil det overhovedet påvirke den person, som jeg tænker på og måske bagtaler – sikkert ikke, men min irritation vil påvirke mit humør – altså er det mig selv, som mine kritiske tanker går ud over.

Hvordan du har det i øvrigt mentalt?

Er der flere ting, som tankemæssigt fylder meget hos dig – er det tanker om andre mennesker, og hvorfor de ikke gør, som du tænker og siger?

Måske skulle du se dig selv i spejlet og så se, om du ligner en dommer, som har retten til at dømme andre mennesker.

Hvis du ikke har retten til at dømme andre mennesker, så skulle du måske prøve at ændre dit syn på andre mennesker, og meget gerne acceptere menneskene og deres valg.

Jeg kan garantere, at du vil få det bedre ved at kunne rumme andre mennesker, herunder også deres valg.

Tanker om andre mennesker før det første møde

Gør du dig tanker om andre mennesker, før du møder dem den første gang i virkeligheden?

Har du den samme holdning i forhold til mennesker, som du ikke møder, men bare hører om i medierne eller fra andre mennesker?

Har du tænkt på hvilken form for tanker, du har om disse mennesker? Er dine tanker positive og åbne eller er de negative og mistroiske?

Hvordan vil du gerne have, at andre mennesker tænker om dig første gang, de møder dig?

Ønsker du, at de har samme typer af tanker, som du har om dem?

Hvis du i de mørke timer i døgnet kører i bil og møder en anden bil. I har begge tændt det lange lys, og du kan se, at I nærmer jer hinanden.

Hvad tænker du om at ændre det lange lys til at køre med kort lys for ikke at blænde modparten? Har du en positiv tankegang eller en negativ tankegang?

Ønsker du at blænde ned INDEN dine lygter begynder at blænde den modkørende part, eller mener du, at den anden part skal rette ind efter din opfattelse, og blænde ned først?

Har du tænkt på den betydning, som din holdning giver i forhold til et andet menneske, og dermed hvilken reaktion du kan forvente, som følge af din egen holdning?

Når du møder et andet menneske med et åbent og positivt sind, så udløser det normalt en tilsvarende reaktion.

Hvis du i stedet møder et andet menneske med en mistroisk og fordomsfuld holdning, og dermed en negativ indstilling, er det så sandsynligt, at det bliver gengældt med glæde og kærlighed til dig? Jeg behøver vist ikke at svare på spørgsmålet, for det giver vist sig selv.

Vi har hørt og læst det så mange gange, at vi får tilbage af samme type, som vi giver til andre.

Kan vores holdning til andre mennesker give os problemer i forhold til vores liv?

Vi møder rigtig mange mennesker gennem vores liv, og vi er måske ikke selv klar over betydningen af vores holdning til andre mennesker, mens vi er børn. I takt med at vi bliver voksne, så kan vi se betydningen af vores og andres adfærd.

Er vi generelt opmærksomme på vores egen adfærd i forhold til andre, og om det giver problemer?

Kan den manglende opmærksomhed være en af årsagerne til de konflikt- og problemfyldte perioder i vores liv?

Prøv at lytte til hvordan andre mennesker taler til hinanden. Det kan være mere end skræmmende, at der i direkte tale mellem to mennesker bliver talt med hånende og nedsættende ord. At have en sådan tale kan næppe give en positiv oplevelse for nogen af parterne.

Prøv inden du lægger dig til at sove at tænke på, om du har haft en god eller en dårlig dag, og hvad der har givet dig denne opfattelse.

Samtidig bør du også tænke på, om du har givet andre en god eller en dårlig dag, for du kan måske have opnået en god følelse ved at ødelægge andres dag.

Hvis det har været en dårlig dag for enten dig og de mennesker, som du har mødt, kan der så være noget i din adfærd, som kunne have forværret dagen?

Jeg tror, at vi ved at se på os selv kan finde muligheder til forbedring af vores livsglæde, men vores adfærd skal måske lige justeres en anelse.

Inle Lake i Myanmar – set i forhold til en personlig udvikling

Inle Lake er en meget stor sø i Myanmar. Billedet på denne side er de flydende haver fra denne sø, som jeg oplevede i påsken 2015 sammen med en veninde.

At se denne sø i forhold til en personlig udvikling kan måske være en anelse svært, men jeg vil alligevel prøve.

Ved denne gennemrejse i Myanmar blev der for mig sat ekstra fokus på, hvordan jeg og andre mennesker har det. Dermed om vi er glade og tilfredse med os selv med de vilkår, som livet har budt os og måske også, hvad vi byder os selv.

Rigtig mange af de mennesker, som vi mødte i Myanmar, udviste en helt utrolig venlig og imødekommende adfærd overfor os. Det viste de blandt andet i form af meget kærlige smil, og det gjorde ingen forskel, om de selv boede under mere end simple forhold efter vores vestlige standard.

For mig var det noget af en kontrast i forhold til den adfærd, som vi har her i landet. Det er ikke det normale i Danmark, at vi hilser og storsmiler til mennesker, som vi møder på gaden.  Vi har måske øjenkontakt med enkelte af de mennesker, som vi møder, men uden et venligt smil.

Måske har vi mere end rigeligt i vores eget liv, og dermed ikke et behov for at engagere os i andre mennesker – ja, jeg ved det ikke.

Mange af os har også forskellige udfordringer, for vi lever i en stresset tidsalder, hvor meget skal gå hurtigere og hurtigere, og hvor mange føler sig mere og mere presset på forskellige fronter.

Prøv en hverdags eftermiddag at gå ind i et supermarked omkring kl. 17. Ikke for at købe noget, men bare for at se, hvordan de andre handlende ser ud, og hvordan de bevæger sig rundt i forretningen.

Det er ikke en dejlig oplevelse, for rigtig mange af de handlende er tydeligt pressede, og skal hurtigt hjem til familien og aftensmaden.

Måske kunne vi lære noget af befolkningen i Myanmar. De har ikke en forjaget tilværelse som mange af os, men lever et mere simpelt liv. De virker til at være tilfredse med deres liv.

Jeg oplever også, at mange af os har store udfordringer med os selv i forhold til forskellige relationer, som eksempelvis andre mennesker i vores liv. Nogle af disse relationer har vi lukket helt ned for, men vi kan ikke flygte fra de følelser, som er forbundet med dette.

Jeg tror, at det vil være meget sundt for vores livskvalitet, hvis vi stopper op og spørger os selv, om vi i virkeligheden har det godt med vores liv på forskellige områder. Måske gør det for ondt at sige det højt, men så nøjes med at tænke og mærke efter.

Hvis det gør ondt på flere fronter, når du mærker efter, så er der måske behov for justeringer i dit liv, og det hjælper jeg dig meget gerne med.