Om at træffe et valg og senere fortryde

For mange mennesker herunder mig selv, kan det nogle gange være svært at træffe et valg. Vi vil så gerne træffe det rigtige valg, men hvad nu, hvis det viser sig ikke at være det bedste.

DILEMMA:

Hvordan kan jeg vide:

  • når jeg begynder på en uddannelse, at jeg så kommer ind på den rette hylde og at jeg stortrives.
  • når jeg begynder på et nyt arbejde, at mine forventninger til jobbet og kollegerne opfyldes af spændende arbejdsmuligheder og dejlige kolleger.
  • når jeg møder den helt perfekte kæreste, at vi så vil leve lykkeligt med vores familie resten af vores dage.

Tja, vi har vist alle erfaringer på disse og mange andre områder, at vores forventninger ikke helt bliver indløst.

DRØMMEN BRISTER, OG HVAD SÅ:

Spørgsmålet er, hvad vi så gør: 

  • Afslutter vi uddannelsen, selv om vi i lang tid har vidst, at vi aldrig vil bruge uddannelsen? Fortsætter vi med uddannelsen bare for dog at bestå noget, eller skyldes det forventninger hos omgivelserne?
  • Beholder vi jobbet, selv om vi mistrives på arbejdet, og der er problemer i forhold til kollegerne? Lader vi os mistrives, da vi har behov for indtægterne?
  • Bliver vi boende sammen med den tidligere ellers så perfekte kæreste, også uanset at følelserne for længst er forsvundet? Skyldes det, at det er:
    • det nemmeste, da der dog er 2 til at klare dagligdagens pligter?
    • det økonomisk mest fordelagtige?
    • det bedste af hensyn til børnene?

Hvis du kan svare “ja” til flere af de stillede spørgsmål, har du så ikke set bort fra, hvad der er godt for dig?

Har du glemt, at vi “kun” har et liv? Selv om mange mener, at vi har mange tidligere liv, så er det vist de færreste, som kan huske noget fra disse liv – altså vi skal få det bedste ud af dette liv, for det er det, som vi kan huske og se tilbage på.

MULIGHEDER:

Så trækker jeg lige “mulighederne” frem igen, for uanset hvor vi hænger fast og mistrives, så har vi fortsat valgmuligheder.

Vi kan gennem hele livet foretage masser af justeringer af indholdet i vores liv, og det er meget vigtigt at huske på:  

  • Hvis det viser sig under et uddannelsesforløb, at det slet ikke er sagen, så stop op og gennemtænk situationen. Du skal nu træffe et valg, hvor du ikke spilder tiden, og hvor du ved, at dit nye valg er rigtigt for dig.

Hvad omgivelserne siger, kan du ikke bruge til noget, for det er dit liv, og du fortjener at have det godt?

Hvis mine forældre havde forlangt, at jeg tog en landbrugsuddannelse, så jeg kunne overtage deres gård – ville det blive en succes for nogen, hvis jeg slet ikke ville være hverken landmand eller videreføre gården?

Vi kan heller ikke kæmpe os gennem en forkert uddannelse, hvis vores evner og psyke ikke kan klare det. Desværre viser det sig både i Danmark og udlandet, at mange unge overvejer selvmord og flere nøjes ikke kun med overvejelser – og det skyldes manglende trivsel under uddannelsen.

  • Hvis arbejdet og kollegerne er ødelæggende for vores trivsel, så er der igen en alvorlig situation, da stress i forbindelse med blandt andet arbejde kan koste dig livet.

Viser det sig, at dit forhold til dit arbejde og kolleger er ødelæggende for dig, så er du nødt til at stoppe op og overveje, hvad du så vil.

Hvis du vælger at fortsætte uændret, så må du gøre dig helt klar, om det er prisen værd, hvis risikoen er stress og det, der er værre.

Et andet sideelement ved at fortsætte er, at du slet ikke bliver sjovere at omgås, nærmere det modsatte.

Der er også den mulighed at stoppe med arbejdet og gøre noget helt andet. Enten finde et nyt arbejde, eller helt skifte til en anden branche. 

Pengene skal endelig ikke glemmes, for de var måske begrundelsen for at arbejde så lang tid et dårligt sted, men hvilke alternativer er der. Ja hvad med at finde en bolig, som svarer til de nye og måske lavere indtægter. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis viljen er der.

  • Hvis følelserne for partneren er borte, og følelserne slet ikke kan genoplives, hvad gør man så?

Det er igen nødvendigt at stoppe op for at vurdere situationen, og så træffe et valg, som bagefter føles godt. En skilsmisse føles næppe godt i sig selv, men bagefter kan det føles som det rigtige valg.

Der er muligheden at blive boende med partneren, men hvem har lyst til det uden fælles positive følelser. Hvorfor så ikke hellere bo sammen med en tilfældig fremmed person, for vedkommende har man dog ikke negative følelser overfor.

Er det virkelig en katastrofe at blive skilt fra en partner, også selv om man har været gift i mange år og har fælles børn?

Mit svar er et “nej”, men selvfølgelig kan det give en del udfordringer, for så er man jo “nødt til” at tale sammen og blive enige om en bodeling.

Det væsentlige ved at have et godt parforhold er, at parterne trives og har det godt, herunder med eventuelle børn.

At mistrives i et parforhold føles som at være det forkerte sted – altså en form for fængsel, og hvornår har det været godt for nogen.

ALTSÅ:

Uanset hvilke gode valg du træffer i dit liv, så følger der ikke en garanti med for fortsat succes på området.

Alt kan ændre sig efterfølgende, og så er du igen nødt til at stoppe op og vurdere, hvilket valg der nu er bedst for dig.

Det er IKKE et tegn på svaghed at stoppe op og foretage justeringer. Det viser derimod styrke, når du gør det. Modsat viser det svaghed ved ikke at stoppe op og bare bevidstløst forsætte, selv om det føles forkert, og du går på kompromis med dig og dit liv.

Ser du det smukke i livet

Er du opmærksom på de situationer og muligheder, som livet giver os?

Har du også opfattelsen af, at januar måned næsten ikke er til at komme igennem, for den er deprimerende mørk?

Hvad er der af spændende oplevelser ved en weekend i januar med gråvejr uden solskin, og med ganske få plusgrader og kun delvis smeltende sne og is? En gåtur i en skov kan være noget risikabel flere steder med sne- og isbelagte stier.

Er det trist og forfærdeligt at et gammelt menneske vælger at stoppe med at indtage føde og væde, da livsindholdet er blevet for lille, og at personen derved vil dø?

Hvad er det, som du hæfter dig mest ved – det triste eller det smukke?

Nu sidder jeg en søndag aften i januar og tænker på enkelte hændelser i de sidste par måneder, og hvor jeg kunne have oplevet oplevelserne som enten triste eller den modsatte.

Jeg kendte en mand, som i en alder af 85 år fandt, at livskvaliteten for ham var blevet for ringe, og hvor udsigten i resten af hans liv ville være endnu dårligere. Han meddelte derfor sine børn, svigerbørn og børnebørn, at nu ville han sige tak for den tid, han havde kendt dem, og ønskede dem enkeltvis en fortsat lykke i deres fortsættende liv.

Der var tale om en mand, som både havde haft en hård ydre fremtoning, men med et blødt indre. I forbindelse med sine meget personlige farvelhilsner til de enkelte familiemedlemmer var der ingen vaklen i hans ord og hensigt. Virkeligt flotte ord blev overgivet fra ham til de enkelte personer, og uden tårer i hans øjne og heller ikke en svigtende stemmeføring, som han ellers havde haft i de senere år, når der blev talt om følelser.

Han var fuldstændig afklaret om sit valg og betydningen af dette – både med hensyn til sit eget liv og andres fortsatte liv uden ham ved deres side.

Min far døde den 10. december.

For mig kunne hans afslutning ikke være flottere, og han gav i den grad sine efterfølgere en meget personlig hilsen, som vil være gemt i hjertet hos hver enkelt person resten af deres liv.

Jeg kan fortsat glæde mig over den sidste hilsen, som han gav – ikke så meget i forhold til mig selv, men mere i forhold til hans børnebørn og deres familier.

Så for mig kan afslutningen på et langt liv sagtens være flot.

Mange har problemer med januar måned med gråvejr og tristhed. Netop denne weekend har budt på gråt vejr med delvis smeltende sne og is – og har den så været en trist og forfærdelig weekend?

Lørdagen blev tilbragt sammen med mine søskende og deres ægtefæller, hvor vi mænd lavede en 3-retters menu. Kravet til menuen var, at vi ikke tidligere havde lavet den og ikke tidligere havde smagt den.

Det blev en rigtig spændende dag med at planlægge, handle og så få lavet maden med dertil hørende fremskaffelse af hygge, når kvinderne ankom.

Det blev en rigtig dejlig dag og aften, og hvor vejret var fuldstændig underordnet i forhold til indholdet af dagen.

Jeg kunne modsat også have haft fokus på vejret, den manglende sol, regn og tøvejr, men er det relevant i forhold til de elementer, som vi sætter ind i vores liv på sådan en dag. Jeg ønsker ikke, at vejret skal påvirke min oplevelse af lørdagen, og fik derfor en dejlig dag.

I dag søndag var der ikke meget andet end gråvejr, men med en to timers gåtur i en skov sammen med nogle venner fra en roklub gjorde, at formiddagen blev rigtig flot og hyggelig.

Stierne var delvis glatte, men det kunne ikke ødelægge oplevelsen, da samværet med venner og naturens lyde med fugle og et rindende vandløb gjorde det til en meget positiv oplevelse.

Samtaler med flere andre venner om forskellige situationer og muligheder for den kommende tid for mig gav endnu flere gode oplevelser for mig.

At dagen så blev krydret med endnu flere oplevelser i form af små film- og lydklip på internettet gjorde, at jeg samlet set kun har haft en meget positiv oplevelse af denne dag – og også selv om vejret var noget gråt og vådt.

For mig er det et spørgsmål, om jeg ønsker at se det positive eller det negative i livet, og jeg kan ikke lade være med at se det positive, for der er så mange spændende og tankevækkende oplevelser.

Findes det perfekte menneske

Jeg stiller dette spørgsmål, da jeg i rigtig mange situationer ser mennesker, som har en meget klar og entydig holdning om andre mennesker – og især om de andres adfærd.

Hvis jeg har en holdning om et andet menneskes adfærd – er det så mig eller det andet menneske, som tænker og gør det rigtige?

Det kunne eksempelvis være om:

  • Børneopdragelse – eller måske mangel på samme
  • Krav til partners / børns / søskendes / forældres / kollegers / og generelt andres adfærd
  • Økonomiske forhold
  • Boligmæssige standard og ryddelighed
  • Planlægning i god tid – eller manglende planlægning
  • Påklædning, frisure og tatoveringer m.m.
  • Ambitionsniveau i forhold til uddannelse / arbejde

Hvis jeg finder det uforståeligt, at et andet menneske:

  • Ikke passer sin have ordentligt – altså klipper græsset og hækken med rimelige intervaller, og sørger for, at jeg ikke kan se ukrudt vokse uhæmmet på eller omkring grunden
  • Ikke sørger for at nedfaldne og ødelagte tagsten og tagrender på huset bliver repareret
  • Ikke lader sit hår klippe, da jeg finder frisuren, hvis man overhovedet kan kalde det en frisure, for direkte grim eller bare alt for lang og i den forkerte farve
  • Ikke passer på sin økonomi. Dermed ikke at bruge sine penge til meget ufornuftige formål, og måske flere gange optager unødvendige forbrugslån
  • Ikke uddannelses- og arbejdsmæssigt udnytter de evner, som vedkommende har
  • Ikke vælger en betydeligt bedre partner
  • Ikke gør, som jeg siger og tænker

Hvilken situation har jeg så sat mig selv i?

  • Er det som den bedrevidende dommer over andre mennesker?
  • Er det, at kun jeg kender til sandheden om, hvad man skal gøre?
  • Er det, at jeg betragter mig som “det perfekte menneske”?

Jeg kunne også spørge, men hvilken ret har jeg til at betragte mig som “DET PERFEKTE MENNESKE”?

Andre mennesker kunne uden tvivl komme frem til et noget mere nuanceret billede af mig som “det perfekte menneske”.

Prøv at være mere opmærksom på dine egne tanker og udtalelser om dine holdninger til andre mennesker.

Stiller du dig til dommer over, hvordan andre skulle have gjort – altså at du er “det perfekte menneske”?

Jeg er et almindeligt menneske som alle andre, og gør mig derfor også tanker om andre mennesker, men prøver på ikke at gøre mig til dommer over deres handlinger.

Jeg kan nogle gange tænke, at nogle valg, som andre har truffet, ville jeg ikke have gjort ud fra egne erfaringer.

Imidlertid har jeg valgt, at det slet ikke tilkommer mig at blande mig, og dermed hverken tænke eller tale om det. Andres beslutninger om dem selv angår slet ikke mig, da det er deres liv.

For mig er det et spørgsmål, om jeg kan rumme andre mennesker, og dermed indeholdende deres valg eller manglende valg af forskellig art.

Jeg vil meget hellere have fokus på “mennesket” end på for mig ligegyldige detaljer som hårlængden, og om hækken og græsset er blevet klippet.

En anden vinkel på at have en holdning på andre menneskers fejl er, om det gavner dig at blive irriteret over andre menneskers adfærd.

Hvis jeg bliver irriteret over en person i en eller anden relation, men ikke siger det til vedkommende, vil det overhovedet påvirke den person, som jeg tænker på og måske bagtaler – sikkert ikke, men min irritation vil påvirke mit humør – altså er det mig selv, som mine kritiske tanker går ud over.

Hvordan du har det i øvrigt mentalt?

Er der flere ting, som tankemæssigt fylder meget hos dig – er det tanker om andre mennesker, og hvorfor de ikke gør, som du tænker og siger?

Måske skulle du se dig selv i spejlet og så se, om du ligner en dommer, som har retten til at dømme andre mennesker.

Hvis du ikke har retten til at dømme andre mennesker, så skulle du måske prøve at ændre dit syn på andre mennesker, og meget gerne acceptere menneskene og deres valg.

Jeg kan garantere, at du vil få det bedre ved at kunne rumme andre mennesker, herunder også deres valg.

Tanker om andre mennesker før det første møde

Gør du dig tanker om andre mennesker, før du møder dem den første gang i virkeligheden?

Har du den samme holdning i forhold til mennesker, som du ikke møder, men bare hører om i medierne eller fra andre mennesker?

Har du tænkt på hvilken form for tanker, du har om disse mennesker? Er dine tanker positive og åbne eller er de negative og mistroiske?

Hvordan vil du gerne have, at andre mennesker tænker om dig første gang, de møder dig?

Ønsker du, at de har samme typer af tanker, som du har om dem?

Hvis du i de mørke timer i døgnet kører i bil og møder en anden bil. I har begge tændt det lange lys, og du kan se, at I nærmer jer hinanden.

Hvad tænker du om at ændre det lange lys til at køre med kort lys for ikke at blænde modparten? Har du en positiv tankegang eller en negativ tankegang?

Ønsker du at blænde ned INDEN dine lygter begynder at blænde den modkørende part, eller mener du, at den anden part skal rette ind efter din opfattelse, og blænde ned først?

Har du tænkt på den betydning, som din holdning giver i forhold til et andet menneske, og dermed hvilken reaktion du kan forvente, som følge af din egen holdning?

Når du møder et andet menneske med et åbent og positivt sind, så udløser det normalt en tilsvarende reaktion.

Hvis du i stedet møder et andet menneske med en mistroisk og fordomsfuld holdning, og dermed en negativ indstilling, er det så sandsynligt, at det bliver gengældt med glæde og kærlighed til dig? Jeg behøver vist ikke at svare på spørgsmålet, for det giver vist sig selv.

Vi har hørt og læst det så mange gange, at vi får tilbage af samme type, som vi giver til andre.

Kan vores holdning til andre mennesker give os problemer i forhold til vores liv?

Vi møder rigtig mange mennesker gennem vores liv, og vi er måske ikke selv klar over betydningen af vores holdning til andre mennesker, mens vi er børn. I takt med at vi bliver voksne, så kan vi se betydningen af vores og andres adfærd.

Er vi generelt opmærksomme på vores egen adfærd i forhold til andre, og om det giver problemer?

Kan den manglende opmærksomhed være en af årsagerne til de konflikt- og problemfyldte perioder i vores liv?

Prøv at lytte til hvordan andre mennesker taler til hinanden. Det kan være mere end skræmmende, at der i direkte tale mellem to mennesker bliver talt med hånende og nedsættende ord. At have en sådan tale kan næppe give en positiv oplevelse for nogen af parterne.

Prøv inden du lægger dig til at sove at tænke på, om du har haft en god eller en dårlig dag, og hvad der har givet dig denne opfattelse.

Samtidig bør du også tænke på, om du har givet andre en god eller en dårlig dag, for du kan måske have opnået en god følelse ved at ødelægge andres dag.

Hvis det har været en dårlig dag for enten dig og de mennesker, som du har mødt, kan der så være noget i din adfærd, som kunne have forværret dagen?

Jeg tror, at vi ved at se på os selv kan finde muligheder til forbedring af vores livsglæde, men vores adfærd skal måske lige justeres en anelse.

Inle Lake i Myanmar – set i forhold til en personlig udvikling

Inle Lake er en meget stor sø i Myanmar. Billedet på denne side er de flydende haver fra denne sø, som jeg oplevede i påsken 2015 sammen med en veninde.

At se denne sø i forhold til en personlig udvikling kan måske være en anelse svært, men jeg vil alligevel prøve.

Ved denne gennemrejse i Myanmar blev der for mig sat ekstra fokus på, hvordan jeg og andre mennesker har det. Dermed om vi er glade og tilfredse med os selv med de vilkår, som livet har budt os og måske også, hvad vi byder os selv.

Rigtig mange af de mennesker, som vi mødte i Myanmar, udviste en helt utrolig venlig og imødekommende adfærd overfor os. Det viste de blandt andet i form af meget kærlige smil, og det gjorde ingen forskel, om de selv boede under mere end simple forhold efter vores vestlige standard.

For mig var det noget af en kontrast i forhold til den adfærd, som vi har her i landet. Det er ikke det normale i Danmark, at vi hilser og storsmiler til mennesker, som vi møder på gaden.  Vi har måske øjenkontakt med enkelte af de mennesker, som vi møder, men uden et venligt smil.

Måske har vi mere end rigeligt i vores eget liv, og dermed ikke et behov for at engagere os i andre mennesker – ja, jeg ved det ikke.

Mange af os har også forskellige udfordringer, for vi lever i en stresset tidsalder, hvor meget skal gå hurtigere og hurtigere, og hvor mange føler sig mere og mere presset på forskellige fronter.

Prøv en hverdags eftermiddag at gå ind i et supermarked omkring kl. 17. Ikke for at købe noget, men bare for at se, hvordan de andre handlende ser ud, og hvordan de bevæger sig rundt i forretningen.

Det er ikke en dejlig oplevelse, for rigtig mange af de handlende er tydeligt pressede, og skal hurtigt hjem til familien og aftensmaden.

Måske kunne vi lære noget af befolkningen i Myanmar. De har ikke en forjaget tilværelse som mange af os, men lever et mere simpelt liv. De virker til at være tilfredse med deres liv.

Jeg oplever også, at mange af os har store udfordringer med os selv i forhold til forskellige relationer, som eksempelvis andre mennesker i vores liv. Nogle af disse relationer har vi lukket helt ned for, men vi kan ikke flygte fra de følelser, som er forbundet med dette.

Jeg tror, at det vil være meget sundt for vores livskvalitet, hvis vi stopper op og spørger os selv, om vi i virkeligheden har det godt med vores liv på forskellige områder. Måske gør det for ondt at sige det højt, men så nøjes med at tænke og mærke efter.

Hvis det gør ondt på flere fronter, når du mærker efter, så er der måske behov for justeringer i dit liv, og det hjælper jeg dig meget gerne med.

Af Niels Kristian Skou