Jeg lyttede for et øjeblik siden til en form for healende musik, og blev meget berørt af det.
Det fik mig til at tænke på den situation, som rigtig mange mennesker lige nu er meget påvirket af – Corona-smitten.
Jeg skrev et spørgsmål ned på et stykke papir, som jeg tankemæssigt ville stille senere på dagen.
Umiddelbart efter var jeg nødt til her og nu at få de fornemmelser for svar, som spørgsmålet ville give.
Jeg var berørt af spørgsmålet og de svar, som jeg ville modtage.
Emnet kunne ikke bare udsættes til senere, da det skulle frem i lyset lige nu, så jeg kunne få det formidlet videre.
Tankemæssigt har jeg stillet et spørgsmål og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
Begge dele skrev jeg ned papir, mens jeg sad med lukkede øjne.
Det er disse renskrevne ord, som jeg deler videre, mens jeg fortsat lytter til musikken.
Er der en læring for os mennesker i, at verden lige nu er ramt af en smitsom epidemi?
Ja, da alt er som en selvfølgelighed, og selvfølgelighed giver ikke tid til eftertanke.
Eftertanke giver anledning til at se på, om livet føles rigtigt, og om noget skal justeres.
Kun ved at føle det, opstår nye tendenser.
Tendenser, som skal følges fremover.
Det er fremtiden, som ønskes, og fremtiden, som skaber glæden i vores liv.
Det er ikke, at alt sker i en bevidstløshed, som man plejer.
Eftertænksomhed skaber det fremtidige fundament for vores liv.
Livet er skrøbeligt, og vi bør prissætte det fine i vores liv.
Livet er det, vi gør det til, og det skal vi forstå.
Alvoren ser vi nu, og først nu evner vi at se konsekvensen af det liv, vi har ført.
Hensynet til hinanden og vores liv er så på en prøvelse.
Prøvelsen er lige nu, og vi skal vise, at vi vil efterleve vores eget bedste for os alle.
Livet er skrøbeligt, og det er vi alle.