Livets skrøbelighed

Jeg lyttede for et øjeblik siden til en form for healende musik, og blev meget berørt af det.
 
Det fik mig til at tænke på den situation, som rigtig mange mennesker lige nu er meget påvirket af – Corona-smitten.
 
Jeg skrev et spørgsmål ned på et stykke papir, som jeg tankemæssigt ville stille senere på dagen.
 
Umiddelbart efter var jeg nødt til her og nu at få de fornemmelser for svar, som spørgsmålet ville give.
 
Jeg var berørt af spørgsmålet og de svar, som jeg ville modtage.
 
Emnet kunne ikke bare udsættes til senere, da det skulle frem i lyset lige nu, så jeg kunne få det formidlet videre.
 
Tankemæssigt har jeg stillet et spørgsmål og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
 
Begge dele skrev jeg ned papir, mens jeg sad med lukkede øjne.
 
Det er disse renskrevne ord, som jeg deler videre, mens jeg fortsat lytter til musikken.
 
Er der en læring for os mennesker i, at verden lige nu er ramt af en smitsom epidemi?
 
Ja, da alt er som en selvfølgelighed, og selvfølgelighed giver ikke tid til eftertanke.
 
Eftertanke giver anledning til at se på, om livet føles rigtigt, og om noget skal justeres.
 
Kun ved at føle det, opstår nye tendenser.
 
Tendenser, som skal følges fremover.
 
Det er fremtiden, som ønskes, og fremtiden, som skaber glæden i vores liv.
 
Det er ikke, at alt sker i en bevidstløshed, som man plejer.
 
Eftertænksomhed skaber det fremtidige fundament for vores liv.
 
Livet er skrøbeligt, og vi bør prissætte det fine i vores liv.
 
Livet er det, vi gør det til, og det skal vi forstå.
 
Alvoren ser vi nu, og først nu evner vi at se konsekvensen af det liv, vi har ført.
 
Hensynet til hinanden og vores liv er så på en prøvelse.
 
Prøvelsen er lige nu, og vi skal vise, at vi vil efterleve vores eget bedste for os alle.
 
Livet er skrøbeligt, og det er vi alle.

Er du som andre ser dig

Jeg tænker i det daglige ikke så meget over det, men gør det her.
 
Tidligere i mit liv havde jeg meget svært ved at se de stærke sider i mig, som andre åbenbart så.
 
Gradvis har jeg gennem mit liv set de stærkere sider vokse, og samtidig anerkendt dem.
 
I dag har jeg et meget mere realistisk billede af mig selv.
 
Eller det tror jeg, at jeg har, for jeg ved det reelt ikke.
 
Jeg er godt klar over mine stærke sider, men ved også ganske udmærket, hvor de svage er.
 
Jeg ved ikke, om du tør stille de spørgsmål, som jeg har stillet nedenfor, men jeg turde.
 
Tør du også modtage de svar, som spørgsmålene udløser?
 
Jeg kan også spørge dig på en anden måde.
 
Ser du dig selv, som andre mennesker betragter dig?
 
Hvis der ikke er overensstemmelse, er der måske grundlag for en overvejelse, om der bør ske en justering.
 
For et øjeblik siden stillede jeg tankemæssige spørgsmål om mig selv, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
 
Jeg skrev det hele ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne ord.
 
Hvordan ser andre mennesker på mig?
 
Som den, der klarer dagen og vejen, og har et overskud til at hjælpe andre på godt og ondt.
 
Alt kommer fra hjertet, og det er hjertet, som er din drivende kraft.
 
Overskud er kendetegnende for dig.
 
Hjertet belønner dig med oplevelser, og du søger det ikke, men du får det alligevel.
 
Det er det smukke ved dig.
 
Du er, som du er.
 
Ærligheden selv, når du engagerer dig i andre mennesker.
 
Det skønne beriger ikke kun dig, men dine omgivelser.
 
Kan jeg leve op til andres opfattelse af mig?
 
Delvis, da der er torne i kransen, men overskud og glæde ved at give har du.
 
Glæden kan du formidle via din hjælp til andre, og det er smitsomt, så andre også ser lyset ved at give, og gøre en forskel.
 
Hvad er mit eget billede af mig selv?
 
En som kan og vil, og gerne sætter himmel og hav i bevægelse for at gøre en forskel, når noget skal ske.
 
Lever jeg selv op til min egen opfattelse af mig selv?
 
Delvis, da alt ikke kan klares her og nu, men noget kan lade sig gøre, og andet kan ikke.
 
Du kan ikke hekse, og redde alle, men forsøges på flere.
 
Er jeg tilfreds med mig selv?
 
Ja i den grad, da fuldkommenhed ikke haves, men glæden og kærligheden til livet gøres via de punkter, der sættes på dagsordenen hos dig.
 
Du gør, hvad du kan, og mere kan ikke forventes.

Drømmens virkelighed

Mon ikke vi alle har en drøm, eller måske flere, som meget gerne må gå i opfyldelse.
 
Jeg har leget lidt med begreberne, for er der forskel på, om der er tale om en drøm eller et ønske? Eller måske i stedet et håb.
 
Jeg har ikke gjort mig særlige tanker om betydningen af henholdsvis drøm – ønske – håb.
 
I stedet har jeg lukket mine øjne, og stillet tankemæssige spørgsmål.
 
Spørgsmålene har jeg skrevet ned på papir, og tilsvarende de modtagne fornemmelser for svar.
 
Det hele har jeg renskrevet, og kan nu se, at der er forskel på drøm – ønske – håb.
 
Hvad betyder en drøm for mig, set i forhold til noget jeg ønsker?
 
Ved at se sig selv som et objekt, så vil en drøm ændre billedet i en retning, som kan være svær at forstå.
 
Det at drømme betyder, at ønske sig et andet sted hen, i en anden virkelighed.
 
Er det realistisk?
 
Nej, men de fleste hænger alligevel fast i drømmen.
 
Hvilken betydning har et ønske for en person?
 
At kunne nå noget, som inderligt ønskes at ske, og som er muligt.
 
Det er forskellen i forhold til drømmen, som kun opnås af de få, mens ønsker kan opnås opfyldt af de fleste.
 
Hvilken betydning har et håb for en person?
 
At ønske en tilstand, som er svær at opnå, men hvor flere kan få deres håb opfyldt.
 
Har jeg som menneske en indflydelse på, om jeg kan få en drøm opfyldt?
 
Ja, hvis viljen er stærk, så kan flere drømme indløses, men det kræver, at drømmen er realistisk.
 
Hvilken indflydelse har jeg for at få et ønske til at ske?
 
At du fremsiger ønsket, og flere vil på den måde kunne indfries.
 
Også hvis du selv anskaffer dig det ønskede.
 
Hvilken indflydelse har jeg på, om et håb går i opfyldelse?
 
Ingen, men det kommer an på, om det er et håb eller et ønske.
 
Et ønske er lettere at få indfriet, end et håb.
 
Sæt dine ønsker og håb op, så det er synligt, hvad der ønskes.
 
Visse ting vil kunne sorteres væk, hvis de ikke er realistisk, men de realistiske er indenfor rækkevidde.
 
Ønsk, og du vil få.

Vigtigheden af indre ro

For få dage siden kom jeg til at tænke på følelsen af ro inde i en selv.
 
Tankemæssigt stillede jeg nogle spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
 
Begge dele skrev jeg ned på papir, selv om jeg sad med lukkede øjne.
 
Budskabet i ordene giver sig selv, og her er de renskrevne ord.
 
Hvorfor er det vigtigt, at vi har en indre ro?
 
Fordi i roen er der tid til fordybelse, og det er i fordybelsen, at der skabes det videre i vores liv.
 
Fordybelsen er ikke begrænset af tid og sted, og heller ikke at blive målt og vejet.
 
Tiden står stille under fordybelsen.
 
Roen er nødvendig for at kunne klare sig i dagligdagen.
 
Dagligdagen er fyldt med stress og jag, og noget / alt skal nås til aftalt tid.
 
Derfor er det nødvendigt, at der opnås hvile, hvor tingene falder på plads i ens indre univers.
 
Hvorfor kan det være så svært at finde en ro?
 
Fordi vi er påvirket af, hvad der sker omkring en.
 
Vi er usikre på mange ting, og usikkerheden giver ingen ro.
 
Kan indre ro skabes med støtte fra andre mennesker?
 
Ja.
 
Nogle mennesker skaber forværringer, da de stiller krav, som skaber endnu mere uro.
 
Andre mennesker, som fordyber sig i livet, er i stand til at sænke niveauet, så alle kan rummes i det stille rum.
 
Samtaler, terapi kan give en afslappethed, som er nødvendig for at kunne standse op, og indse, at en ro kan opnås.
 
Særlige mennesker er rigtig gode til at skabe tillid og troværdighed.
 
Disse mennesker optræder som mentorer for ens udvikling.
 
Alt er i de bedste hænder.
 
Tryghed og troværdighed er symposiet (en uformel mødeform) af det at være i karma med sig selv.
 
Selvet tager over, og fører en på vej gennem livet i ens egen retning, og på trods af kriser undervejs.

At søge egen lykke og ikke andres

Mon ikke vi alle kan se, hvordan andre mennesker blomstrer på mange af de områder / forhold, som de beskæftiger sig med.
 
Det kan godt gøre lidt ondt på en selv, hvis der ikke er en tilsvarende blomstring ved, hvad man selv har berøring med.
 
Misundelse er ikke et positivt udtryk, men det er måske det, som betegner situationen bedst.
 
Vi ønsker vel alle, at livet godt måtte blive lidt sjovere, men vi har måske lidt svært ved at se, hvordan det kan ske.
 
Jeg har tankemæssigt stillet spørgsmål om området, og omgående har jeg modtaget fornemmelser for svar.
 
Det hele har jeg skrevet ned, selv om jeg sad med lukkede øjne.
 
De renskrevne ord er følgende:
 
Hvorfor søger vi at opnå den lykke, som andre har?
 
Fordi det er synligt, hvad andre har.
 
Derfor ser det let ud at opnå samme tilstand som andre.
 
Andre ser ud til at bade i succes – modsat en selv.
 
Her er livet anderledes hårdt, og uden den helt store lykkefølelse.
 
Det gør ondt at se, at andre nyder, mens man selv lider.
 
Kan man opnå den lykke, som andre har?
 
Nej.
 
Man kan kun opnå sin egen.
 
Egen lykke opstår ikke af sig selv, og der skal arbejdes for at få den.
 
Arbejde lønner sig ved flid og omsorg.
 
Omsorg for sig selv, og hvad der er godt / gavnligt for en selv.
 
Der skal mærkes efter, om noget føles rigtigt eller forkert.
 
Den rigtige følelse er skaberen af det videre i retning af en succes for en selv.
 
Når succes opnås, er lykken skabt.
 
Der er mange former for lykke, og alt er ikke lykke.
 
Men lykke på et område spreder sig som ringe i vandet, og det er summen af disse ringe, som giver den store lykke.
 
Dermed er andres lykke unødvendig for en selv.
 
Taknemmeligheden over egen lykke er lønnen i sig selv.

Hvordan blev jeg den jeg er

For fem år siden fik jeg og tidligere kolleger til opgave at beskrive, hvordan vi hver især var blevet til dem, vi var på det tidspunkt.
 
De fleste af os havde ikke haft kontakt med hinanden i 37 år, og vi havde derfor ingen viden om hinanden.
 
Med udgangspunkt i, hvordan jeg var for fem år siden, beskrev jeg i skrift min proces fra barn op gennem det voksne liv.
 
Det var meget tankevækkende for mig at skrive det ned. Jeg kunne tydeligt se udviklingen i de delprocesser, som jeg havde gennemlevet.
 
Andre burde stille sig selv det samme spørgsmål, og samtidig skrive tankerne ned.
 
Ordene beskriver meget mere, end de enkelte ord, for tanker og følelser er mellem ordene.
 
Dette kalenderår er snart udløbet, og et nyt kan begynde.
 
Det fik mig til for et øjeblik siden til at stille tankemæssige spørgsmål om mig selv i dag.
 
Igen sad jeg med lukkede øjne og havde papir og kuglepen foran mig.
 
De tankemæssigt stillede spørgsmål udløste omgående fornemmelser for svar.
 
Det hele har jeg skrevet ned, og her er den renskrevne “samtale”:
 
Hvordan er jeg blevet til den, jeg er i dag?
 
Ved at tage del i den virkelighed, som foregår udenfor dig.
 
Derved opnås en delagtiggørelse i livet, og det er den delagtiggørelse, som skaber fremdriften.
 
Hvordan blev jeg udviklet i min barndom?
 
Ved at se, hvad andre gjorde, og på den måde at kopiere andre.
 
Det skaber sikkerhed, og sikkerhed var nødvendighed for dig.
 
Hvordan udviklede jeg mig, mens jeg levede sammen med min første kone?
 
På den front opstod en selvstændig person, som turde tage ansvar for sine handlinger, og gjorde en dyd ud af at ville gøre, uanset hvad andre forventede.
 
Viljen var i fremdrift.
 
Hvordan udviklede jeg mig, mens jeg levede sammen med min sidste kone?
 
På den front skete der markante ændringer fra mand til voksen, og samtidig bevidst om selvet og viljen til at forstå og leve i det univers, som livet skabte.
 
Udfordringer blev overlevet, og gjort til en styrke.
 
Styrken kom indefra, og det er den, der lever videre i dag.
 
Hvordan har jeg udviklet mig efter min kones død?
 
Som forventet med den udvikling, som var undervejs / sat i gang med udfordringerne med din kone.
 
Hendes sygdom og død skabte grobund for helt andre sider af dig.
 
Sider, som er så stærke, at andres modvilje og uforståenhed gøres ubetydelige.
 
Viljen og troen på det, er det, der driver dig til at være den, du er i dag, og vil være fremover.
 
Kraften er altafgørende i hvad, du foretager dig, og hjælpen til andre er brændstoffet for dig.
 
Fortsæt, og du vil nå målet med at omvende tvivlere på dig og dine evner.
 
Troen og viljen gør det hele.

Nære og dybe bekendtskaber

Jeg har gennem årene konstateret, at jeg har mødt enkelte mennesker, som har betydet langt mere end mange andre mennesker, som jeg har mødt.
 
Det har overrasket mig, hvorfor disse helt særlige mennesker har betydet så meget for mig.
 
Det var ikke som en forelskelse, men noget helt andet og meget dybere.
 
Der var overhovedet ikke tale om nogen form for pardannelse, men kun ren venskab.
 
Det føltes meget hårdt, og nærmest som en ulykkelig skilsmisse, når disse særlige personer skiftede spor, og gik i en anden retning, end hvor jeg gik.
 
Med lukkede øjne har jeg stillet tankemæssige spørgsmål.
 
Omgående modtog jeg fornemmelser for svar, og begge dele har jeg skrevet ned på papir.
 
Disse ord gengives her i renskrevet form:
 
Hvorfor opstår de nære og meget dybe relationer til enkelte mennesker?
 
Fordi efterspørgslen efter tryghed er så nødvendig for os.
 
Trygheden kan skabe en ro, og de dybe relationer skaber en dybde, der i den grad skaber tilhørsforhold.
 
Vi er enkeltindivider, men samtidig er vi fælles om flere ting, og samhørighed er en af dem.
 
Samhørighed er en form for familie, som er yderst værdifuld for det levende væsen.
 
Samhørighed ses i mange relationer og ofte på tværs af det forventelige.
 
Storfamilie kan man anse det som, men uden familierelationer.
 
Det er tilhørsforholdet, som er det stærke.
 
Hvordan møder man disse dybe relationer?
 
Det er givet på forhånd, at visse relationer vil opstå.
 
Ved at møde og tale med andre mennesker opstår en kemi, som er noget helt særligt.
 
Det særlige består i en fælles forståelse for hinanden og en fælles fortrolighed, som stikker dybere end de fleste andre relationer.
 
Som at finde sin familie.
 
Man kan mærke, når man møder et sådant menneske, at kemien er helt anderledes.
 
Er den normale familie ikke tilstrækkelige som fortrolige personer?
 
Jo, det kan det sagtens være, med det udelukker ikke de yderligere nære bekendtskaber.
 
Det er ikke en konkurrence, men behovet for relationerne opstår i situationer med særligt behov.
 
Udnyt disse muligheder, og dit liv vil blive beriget med yderligere dimensioner i dit liv.

Drømmen om at blive et bedre menneske

Det vil jeg gerne blive.
 
Meget ofte sker der et eller andet, så mit ønske om et “bedre menneske” bliver lidt flosset i kanten.
 
Jeg ved ganske udmærket, hvis jeg har sagt eller gjort noget forkert, og som ikke følger mit ønske om at blive et bedre menneske.
 
Jeg har derfor tankemæssigt spurgt ind til det.
 
Med lukkede øjne stillede jeg de tankemæssige spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for svar.
 
Begge dele har jeg nedskrevet på papir, og her er en renskrevne ord.
 
Drømmen om at blive et bedre menneske. Er det kun en drøm?
 
Ja for nogen, og andre gør det til en virkelighed.
 
Drømmen sker der ikke noget ved.
 
Det er virkeligheden, der tæller, og det er den, der flytter “bjerge”, da nogen har set lyset, og vil gøre en forskel til bedring for andre.
 
Det er den drift, der skaber en forskel.
 
Drømmen er og bliver en drøm, og intet andet.
 
Virkeligheden er ikke en drøm, da den er virkelig.
 
At kunne gøre en forskel har betydning for både giver og modtager, og det er til alles bedste.
 
Hvordan kan man gøre en drøm til virkelighed?
 
Ved at sætte sig et mål.
 
Målet er trækkraften, som gør en drøm til virkelighed.
 
Målet i sig selv gør ingen forskel, men det er handlingerne, som lægges i målet, der gør.
 
Målet skal være realistisk, og føles nærværende for drømmeren.
 
Ved at gøre det nærværende, sættes følelser ind i projektet, og det er følelser og engagement, som trækker fremad.
 
Sæt et mål og gå efter det.
 
Tvivl ikke på, at du når det, da tvivlen skaber forvirring om målet og hensigten.
 
At føle en rigtighed er det ægte i følelsen.
 
Ægtheden er ren i tanke og handling, og uden selvforherligelse, da egen vinding er udeladt i handling og mål.
 
Sæt et mål, og gå efter det, da det skaber glæde for alle, og ikke mindst for en selv og modtageren.
 
Men det smitter også i forhold til andre, som er opmærksom på forholdet og samspillet.

At være sin egen lykkes smed

Meget sent i aftes kom jeg i tanke om et ordsprog.
 
Jeg har hørt det mange gange, og kender også betydningen af det.
 
Ellers har jeg ikke tænkt videre over selve ordene i ordsproget.
 
Jeg kan dog godt se, at jeg gennem mange år har forsøgt at gøre ordene til en del af mig og min måde at leve livet.
 
Jeg kan også godt se, at sådan har det ikke altid været, og havde på det tidspunkt ikke en forståelse af ordsproget.
 
For et øjeblik siden sad jeg med lukkede øjne, og stillede tankemæssige spørgsmål.
 
Disse samt de omgående fornemmelser for svar skrev jeg ned på papir.
 
Her er ordene i renskrevet form:
 
Hvad er lykke?
 
Det er den tilstand, hvor alt ændrer sig til at være himmelsk, og hvor selv de mest betydningsløse ting er værdiløse, og hvor alt er centreret om en tilstand at svæve over vandet.
 
Selv om det ikke er muligt, men følelsesmæssigt kan man.
 
Alt føles ekstraordinært og uden sidestykke.
 
Glæden i følelsen er enorm.
 
Hvilke elementer er der i lykke?
 
Der er selve glæden, men også befrielsen for bekymring og modstand.
 
Intet går galt i følelsen af lykke.
 
Selv de mindste ting (dårlige) er ubetydelige.
 
Hvornår kan man føle en lykke?
 
Når alt smelter sammen som en forelskelse til livet og det, det indeholder.
 
Det er enkelt dele i livet, som hver især kan skabe en lykke, men ikke nødvendigvis alle dele.
 
Det er de enkelte dele, der giver oplevelsen af lykke.
 
Kan man vælge, om der bliver lykke i ens liv?
 
Ja, for hvem ellers kunne det.
 
Det er den indre glæde, som skaber lykken og følelsen opleves i en selv.
 
Selvet er til stadighed i bevægelse, og det er selvet, der opfanger lykkefølelsen.
 
Vælger alle ikke at lukke lykke ind i deres liv?
 
Nej, da alle ikke ser deres egen mulighed, men er begrænset af deres begrænsninger og tab, og det er ødelæggende for følelsen af lykke.
 
Lykke er skabt af glæde, og det ses ikke i begrænsninger og tab.
 
Tab har alle, men alle har også muligheden for at se gaverne, men alle søger ikke efter gaverne. Kun tabene.
 
Det er en skam, når alle gaverne ligger frit fremme, og alle vil kunne se dem, hvis de ønsker det.
 
Kan man føle lykke, hvis ens liv har budt på stor modstand?
 
Ja, da det er viljen, der styrer, om der ses på tab eller gevinst.
 
Tab giver ingen glæde, men det er gevinsterne i tabet, der ses som gaver.
 
Glæd dig over de gode ting i tabet, og nyd den del.
 
Tabet er uundgåeligt, og kan ikke ændres.
 
Det kan lyspunkterne gøre en forskel på.
 
Ved at se muligheder og lyspunkter som gaver til glæde for en.
 
Hvilken betydning har lykke?
 
En altafgørende betydning, da det er glæden, der skaber det dejlige liv.
 
Og perspektiverne til modstand og tab, der skaber evnen til at se glæden ved livet.

Ingenting og alting

Meget tidligt i morges, mens jeg endnu ikke var klar til at stå ud af sengen, havde jeg en indre samtale kørende i mig.
 
Det var ikke en “samtale”, som jeg styrede, men den kørte af sig selv.
 
Jeg tænkte på at skrive det ned.
 
Jeg har papir og en kuglepen liggende ved siden af sengen til samme formål, men var for træt til at skrive det ned, og lod være.
 
Nu for et øjeblik siden, hvor det er blevet aften og mørkt udenfor, kom jeg i tanke om “samtalen” inde i mig fra i morges.
 
Jeg ville derfor prøve tankemæssigt at spørge ind til “samtalen”, da den handlede om “ingenting” og “alting”.
 
Det er to meget anvendte ord i mange forskellige sammenhænge, og jeg vidste ikke i hvilken retning, jeg ville modtage fornemmelser for svar.
 
Med lukkede øjne stillede jeg et enkelt tankemæssigt spørgsmål, og omgående modtog jeg fornemmelser for nærmest filosofiske svar.
 
Jeg skrev begge dele ned på papir, og de renskrevne ord er følgende:
 
Hvordan er forholdet mellem ingenting og alting?
 
Alting vil altid være alting, men samtidig være ingenting.
 
Ingenting er ingenting, men tiden er både alting og ingenting, da den er uendelig.
 
Både begrænset i tid, men samtidig uendelig.
 
Øjeblikket er nu, men samtidig for et øjeblik siden.
 
Derfor er tiden flygtig, og alligevel uendelig.
 
Der er ingen slutning på tiden, da den fortsætter.
 
Sådan er tiden, men alting omhandler også det, der omgiver os, og det er alligevel ikke alting, men kun lidt af det, da der er meget mere.
 
Derfor vil alting alligevel være ingenting, og sådan vil det altid være.
 
Nyd tiden nu, for om et øjeblik er det fortid, og passeret fra nutiden.

Af Niels Kristian Skou