Glædens ansigter

Fire meget forskellige hændelser i art og baggrund gav i går en meget stor glæde hos mig.

Sent i aftes blev jeg bevidst om, at på trods af forskelligheden i hændelserne, udløste de samlet en endnu større glæde og berigelse hos mig.

En af hændelserne var jeg medskaber af, og vidste derfor, at det ville give en stor glæde. Det var gensyn af nære bekendte efter en længere pause.

En anden hændelse skyldes en stærk bekymring hos mig over en bekendt, som meget atypisk ikke havde reageret på mine beskeder over nogle dage.

Ad omveje fik jeg skabt kontakt til den pågældende, og heldigvis var der kun tale om tekniske problemer og ikke helbredsmæssige.

En uventet invitation til kommende socialt samvær med et ungt menneske var den tredje hændelse, som påvirkede mig.

Når helt unge mennesker tilvælger en til samvær, sker det ud fra et meget bevidst ønske hos dem. Det udløser helt naturligt meget stor glæde hos begge parter.

Den sidste hændelse var af økonomisk art. Et meget stort selskab gav mig uden problemer et nedslag for en købt vare.

Reelt var de ikke forpligtet til det, da jeg betalte den rigtige pris for varen på købstidspunktet for få dage siden. Uden problemer tilbagebetale de en del af prisen, da de for et par dage siden havde sænket prisen relativt meget.

Når jeg ser på de forskellige hændelser, vægtes den økonomiske absolut lavest, og de menneskelige hændelser har absolut de højeste værdier.

Da jeg for lidt siden tænkte på de forskellige episoder i går, fornemmede jeg ordene ”glædens ansigter”, som derfor blev overskriften for dette indlæg.

Tankemæssigt stillede jeg et spørgsmål, og omgående fornemmede jeg ord som svar.

Det hele skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne, og her er de renskrevne or:

Hvordan er glædens ansigter?

Som det, der ønskes, og det er ønskerne, som giver glæderne, når de opfyldes.

Glæden fylder den enkelte, og skaber ekstra indhold i tilværelsen.

Glæden påvirker ens omgang og glæde med andre.

Det er den proces, som glæden kan igangsætte og skabe en bølgende effekt.

Søg oprigtigt glæden og værdsæt den, da den har stor betydning for en selv og andre.