For et stykke tid siden tænkte jeg en del over, hvad vi som mennesker foretager af handlinger. Men især over, om vi er bevidst om, hvad vi gør og hvorfor.

I den forbindelse modtog jeg en fornemmelse for ordene i overskriften.

Jeg skrev ordene ned, da jeg senere ønskede dem uddybet.

For et øjeblik siden tænkte jeg på overskriften.

Omgående modtog jeg fornemmelser for ord, som jeg skrev ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

At se sig selv på sin vej gennem livet er en gave, som de færreste er forundt.

De fleste ser sig selv som midtpunkt, og ikke sig selv i forhold til andre.

At se sig selv i forhold til andre viser, at andre er centrum for de handlinger, man selv foretager, da andres reaktioner viser sig som glæde og taknemmelighed i forhold til en selv.

Andres glæde skyldes de gaver, som de opnår ved andres opmærksomhed.

Andres opmærksomhed viser andres omsorg for den enkelte.

Alle har ikke den samme omsorg for andre mennesker, men nogle mennesker viser stor opmærksomhed for andre.

Når man udviser opmærksomhed for andre, er det med udgangspunkt i, at man selv er et redskab til at gøre livet sjovere og bedre for andre.

Omsorgen for andre er man selv bevidst om, og det er den bevidsthed, der gør en forskel for de enkelte ydere.

De er noget særligt ved ikke at sætte sig selv forrest i de gaver, der opnås.

Det er de andre, der får gaverne.

Giverne er dem, der sætter andre højest.

Giverne er oftest ydmyge om egen interesse.