Hensynet

Generelt er jeg meget opmærksom på, hvordan andre har det, og hvor opmærksom andre er på hinanden. Det gælder selvfølgelig også mig selv.

Hensynet til hinanden møder vi alle vegne, og uanset hvor vi mødes.

Mens jeg kørte i bil gennem byen her i dag, slog det mig igen, hvor lidt opmærksom nogle bilister er på andre.

Hvis en forankørende bilist ikke i god tid i forvejen giver et signal om, at vedkommende vil dreje til højre eller venstre, har en bagvedkørende ingen mulighed for at tilpasse sin kørsel.

Mens jeg kunne konstatere flere af disse situationer, fik jeg fornemmelsen af udtrykket ”hensynet”.

Udtrykket passer rigtig godt til trafiksituationerne, men også i mange andre relationer mellem mennesker.

Jeg valgte derfor udtrykket til dette indlæg, men valgte ikke at stille et spørgsmål.

Jeg tænkte blot på udtrykket, og omgående fik jeg fornemmelser for ord. Dem skrev jeg ned, mens jeg sad med lukkede øjne.

Her er de renskrevne ord:

Hensynet er, som det er, et hensyn til andre, men også et hensyn til sig selv.

At omgås andre giver udfordringer – små som store, men alle centreret om hensynet og respekten for hinanden.

Forståelse gør, at andre skal forstå det behov, som man selv har, men også det modsatte, hvor andres behov og forstemninger [dårligt humør] skal forstås og accepteres.

Har vi ikke denne respekt og forståelse for hinanden, er der ikke et tilstrækkeligt hensyn.

At se ud over egne hensyn kræver indsigt i andre menneskers situation, og det har alle ikke.

Forståelsen er nødvendigt for en harmoni.

Forståelsen gavner helheden for alle, og ikke kun i egne interesser.